Vision

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 mar. 2018
  • Opdateret: 1 mar. 2018
  • Status: Igang
En rejse starter med et syn. Et syn, som fortæller en historie, men ingen ved, om det er sandhed, som bliver fortalt.

0Likes
0Kommentarer
141Visninger
AA

5. Kapitel 5

Jeg kan ikke føle noget, Ikke høre noget, Ikke lugte noget, eller se noget som helst. Jeg står i det rene ingenting. Rundt om mig er alt sort, selv under og over mig er alt sort. Jeg vender mig om og ser lys langt væk her fra. Tankerne er forskellige. Lyset kunne være noget godt eller farligt, hvem ved? Jeg prøver gå væk fra det, men er stadig på samme sted, som jeg hele tiden har været. Til sidst stopper jeg med at prøve. Det er udueligt at forsøge. Istedet vælger jeg at prøve på at gå mod lyset. Lyset blænder mine øjne med sit skarpe hvide skær. Lyset forsvinder, og jeg træder ind i et rum fyldt med spejle. Ikke en eneste væg indholder ikke et spejl. Jeg er kun lige trådt ind, men alligevel står jeg midt i rummet. I et hjørne står et kæmpe klaver. Ved klaveret sidder den ældre mand. Han spiller til start en yndefuld melodi som hurtig skifter over til en mere dyster. Han er god til at spille, men melodien er på en måde ikke rar, men alligevel er den rar. Jeg kigger på mig selv inde i spejlende, som blev ved med at genspejle mig om og om igen. Jeg bevæger mig roligt mod den ene spejl væg. Imens holder jeg mine hænder frem for mig, så jeg ikke går lige ind i væggen. Mine hænder støder mod det glatte spejl. Jeg stiller mig roligt og kigger bare på mig selv i spejlet. En mægtig sort skygge dukker frem bag mig. Ansigtet var ikke venligt, men heller ikke uvenligt. Bare en blanding af begge. Den kommer tættere og alt forsvinder. Det forsvinder ikke bare. Det er sort. Helt sort. En lys skikkelse dukker frem sammen med mig i det tomme mørke. Det er Noah der er her. Han står helt tæt på mig. Jeg kan mærke hans ånde på toppen af mit hoved. Føle hans hjerte galoppere sammen med mit. Hans duft af en maskulin parfume gør så jeg føler mig mere tryk. Jeg stoler på ham, og det er en ting, som jeg er sikker på.

 

Jeg åbner øjnene og er omringet af vand. Jeg kan ikke trække været, men jeg løber heller ikke tør for luft. Forsøget på at svømme op ad lykkes ikke. Jeg ryger dog heller ikke længere ned. Jeg bliver på det samme sted samme tid. Små fisk svømmer rundt om mig i en cirkel. Jeg er midtpunktet af det hele.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...