Vision

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 mar. 2018
  • Opdateret: 1 mar. 2018
  • Status: Igang
En rejse starter med et syn. Et syn, som fortæller en historie, men ingen ved, om det er sandhed, som bliver fortalt.

0Likes
0Kommentarer
151Visninger
AA

1. Kapitel 1

Jeg går hjem fra skole. Ned af den samme vej som jeg altid går ned af. Ned af en vej med en masse farvede rækkehuse. Et hus er dog anderledes end de andre. Huset nede på hjørnet, med grå slidte vægge og skodder for vinduerne, er det eneste som er anderledes end de andre. Et meget gammelt hus med måske en meget gammel historie. Den ældre mand går forbi mig med hans vogn. Han går her vær eneste dag. Altid på det samme tidspunkt. Jeg kigger tilbage da jeg var gået forbi ham. Han er allerede nået hen til den gamle dør på det grå hus. Han fumler med at få sine nøgler frem og han kigger i min retning. Hans skumle øjne bore sig ind i mine. Jeg kigger hurtigt væk og bevæger mig videre mod mit eget hus nede i den anden ende af vejen. Mange tanker går igennem mit hovede. Bare hans blik giver mig myrekryb. Ikke en behagelig følelse hvis du spørger mig. 

 

hjemme står min mor uden for døren og kigger surt på mig. Jeg ved godt hvorfor. Grunden holder jeg da for mig selv. Uden et se på hende går jeg forbi hende, ikke et ord kom frem hverken fra hende eller fra mig. Jeg træder ind på mit værelse med alle mulige forskellige tegninger på væggene. Det er ikke hvilken som helst tegninger, men tegninger hvor jeg forstiller mig hvordan der ser ud inde i det grå hus på hjørnet. En tegning viser et næsten tomt rum med en slidt stolpe lavet af træ. Resten af rummet er med slidte beton vægge. En anden tegning viser et rum med en masse kasser rundt omkring. Samme slags vægge som i det andet. Efter jeg har kigget lidt på tegningerne sætter jeg mig på stolen ved mit skrivebord. Jeg tager en blyant i hånden og lukker øjnene.

 

Jeg træder ind i et rum fyldt med spejle. Ikke en eneste væg indholder ikke et spejl. Jeg er kun lige trådt ind, men alligevel står jeg midt i rummet. I et hjørne står et kæmpe klaver. Ved klaveret sidder den ældre mand. Han spiller til start en yndefuld melodi, som hurtig skifter over til en mere dyster melodi. Han er god til at spille, men melodien var på en måde ikke rar, men alligevel rar. Jeg kigger på mig selv inde i spejlende, som bliver ved med at genspejle mig om og om igen. Jeg bevæger mig roligt mod den ene spejl væg. Jeg holder mine hænder frem for mig, så jeg ikke vil gå lige ind i væggen. Mine hænder rammer det kolde glatte spejl. Jeg stiller mig roligt og kigger bare på mig selv i spejlet. En mægtig sort skygge dukker frem bag mig. Ansigtet var ikke venligt, men heller ikke uvenligt. Bare en blanding af begge. Den kommer tættere og alt forsvinder. Men det forsvinder ikke bare. Det bliver sort. Helt sort...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...