glemt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 apr. 2018
  • Opdateret: 28 feb. 2018
  • Status: Færdig
to sider til en historie: husket og glemt
begge kan læses enkeltvis og i ingen bestemt rækkefølge

0Likes
2Kommentarer
56Visninger

1. Du er glemt

Jeg glemmer

hvordan dine hænder føltes. Der var et tidspunkt hvor jeg troede, at man kunne blive afhængig af hinanden, fordi hver gang du tog min hånd i din, så havde jeg aldrig nogensinde lyst til at give slip igen. Mine hænder føltes tomme nu. Jeg har ikke lyst til at mærke længslen af at række ud efter nogen, som ikke længere er her.

Jeg glemmer

hvordan din stemme lød. Jeg hader at huske hvordan du råbte mit navn og den måde lyden af din stemme fyldte hele lejligheden. Der kører altid musik i baggrunden af alt hvad jeg foretager mig, i håbet om at den rungende stilhed i mit hoved vil forsvinde igen på et tidspunkt.

Jeg glemmer

hvordan dine øjne så ud. Når jeg sidder alene på altanen om aftenen og kigger op på stjernerne, så minder det mig om dig. Jeg har glemt hvilken farve dine øjne er, men jeg tror aldrig jeg kommer til at glemme hvordan de funklede, når vi sad sammen under nattehimlen. Jeg føler mig nostalgisk, når jeg kigger op, men det eneste jeg savner, er den følelse jeg fik når jeg kiggede dig i øjnene.

Jeg glemmer

hvordan du altid sendte mig et smil. Hver gang der var noget som morede dig, skulle du altid kigge hen på mig først. Du smilede kun til mig, men du smilede altid. Der lægger sig en tåge over mig, når jeg ser mine venner grine sammen, og jeg er træt af at føle mig udenfor, fordi mine tanker ikke kan give slip på dig.

Jeg glemmer

hvordan dit ansigt så ud. Der ligger et fotoalbum under tv’et, som jeg ikke har kigget i siden du gik din vej. Jeg er bange for at se billederne af dig. Når jeg vågner op og har drømt om dig, er det altid med en mærkelig følelse i kroppen. Jeg har ikke set dig i så lang tid, at dit ansigt ikke længere er i min hukommelse. Det er en skuffende følelse, når jeg indser, hvor lettet det gør mig.

Jeg glemmer

hvordan du duftede. Farven i mit sengetøj er væk, fordi jeg har vasket det så meget. Jeg har aldrig haft så meget plads til mit tøj før, som jeg havde efter du forlod mig. Køkkenet dufter af opvaskemiddel og ikke længere af alle de ingredienser, som du elskede at lave mad med. Vinduerne i lejligheden står åbne hver dag, så duften af dig kan forsvinde fuldstændig.

Jeg glemmer

hvordan din krop bevægede sig. De fleste sommeraftener åbnede du alle vinduerne i lejligheden op og tændte for radioen. Du kunne danse i flere timer og være ligeglad med, om jeg bare sad på sofaen og kiggede på dig. Når vi elskede om aftenen, så var det altid med en sårbarhed, som jeg endnu ikke har mødt i nogen andre end dig.

Jeg glemmer

hvordan din krop mod min føltes. Vi lå altid ansigt til ansigt og snakkede til langt ud på natten. Jeg vågnede altid før dig om morgenen og så dig sove tungt, mens du lå halvt ovenpå mig med din krop og armene rundt om mig. Vi brugte filmaftener som en undskyldning for at holde om hinanden. Jeg savner følelsen af dit nærvær, men jeg har ikke lyst til at savne dig mere.

Jeg glemmer

hvordan jeg mistede dig. Der gik et stykke tid, før det gik op for mig at du ikke ville komme tilbage til mig. I et øjeblik var det som om mit hjerte var eksploderet og jeg kunne ikke trække vejret i dagevis. Jeg husker svagt, hvordan duften af dig stadig hang i din hovedpude når jeg lagde mig til at sove om aftenen. Det føltes som en drøm, når jeg kigger tilbage på det, og hvis jeg lader det forblive en drøm, så kan jeg skubbe minderne væk og glemme det.

Jeg glemmer

hvordan det føltes at elske dig. Det følelse jeg fik i det øjeblik det gik op for mig, at det var kærlighed jeg havde for dig, er hvad der gør mest ondt i mit hjerte at glemme. Jeg lægger mine følelser bag mig og prøver at komme videre. Du vil altid være i mit hjerte, men der er ikke plads til dig mere. Det gør ondt, men jeg ved, at det er nødvendigt for mig. Jeg har ikke længere brug for dig i mit liv, ligesom du ikke havde brug for mig længere, da du valgte at forlade mig.

Jeg ville ønske jeg vidste om du allerede har glemt mig, fordi nu er det så lang tid siden, at jeg er nødt til at glemme dig.

 

Jeg ved ikke hvem du er nu. Jeg har valgt at glemme dig, fordi minderne om dig får mig til at glemme verden omkring mig. Jeg lægger fortiden bag mig. Det føltes mærkeligt at du er væk og at du er glemt. Jeg glemmer dig.

 

Du er glemt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...