Bakkanalens eftersmag

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 feb. 2018
  • Opdateret: 27 feb. 2018
  • Status: Færdig
Drik uden hæmninger og uden hovede. Drik indtil intet er, som du troede.
// til movellas talent show

2Likes
3Kommentarer
150Visninger
AA

1. Bakkanalens eftersmag

Snurrende bølger lagde sig forsigtigt ved min side. De var der kun for at beskytte. Det var rart endelig at kunne se noget, selvom de snakkede volapyk til mine øjne. Kulden snog sig også forbi mig, men valgte hurtigt at forsvinde igen. Den strejfede kun kort min bare krop, før den gik videre til Adam. Ved ham blev den længe, meget længe. Han snappede efter den, prøvede at få den til at forlade sin gåsehud og blå tæer. Man kunne godt høre dem begge to, de var kommet op at skændes.

”Adam”, hviskede jeg, og vendte mig over til hans side. Han kunne næsten ikke mere, han og kulden var kommet i slagsmål. Den var ved at vinde. I protest lagde jeg mig på hans mave, og mit bryst hvilede mod hans. Kulden gik videre. Han smilte, aede mit hår væk fra ansigtet. Så kyssede vi. Vi kyssede længe og nøgne, og pludselig listede hans lem sig ind i mit. Alt jeg kunne se var røg og et udtværet ansigt, der var hans, men vi stødte og vi elskede. Vi elskede længe. Uendeligheden var forsvundet, og blev til ingenting, men derefter opstod alting i forbløffelsens moment. Tiden fandtes ikke før Daniel trådte ind med sin telefon. Hvem skulle han ringe til?

”I hygger jer vist gevaldigt”, lo han, og pegede sin mobil mod os. Den pegede mod os længe. Jeg lagde mig væk fra Adam, og gik direkte hen til Daniel. Med et sløret blik klædte jeg ham af, og lod hans hånd, men nok egentlig hans mobil, falde til jorden med et let bump. Han stirrede forunderligt, og jeg tog hans gennemblødte krop, og pressede den mod min. Adam så op fra sengen med halvåben mund. Han var træt og fuld. Jeg kastede Daniel ned ved siden af ham, og jeg observerede dem fra et helt andet sted end jorden. Jeg observerede dem længe. Menneskekroppe var smukke. Derefter kastede jeg mig ned i den lille gruppe, og vi elskede alle tre. Hinanden. Det føltes dog vidt forkert og galt, og i samme øjeblik trådte Anna ind. Hun samlede Daniels mobil op og skreg. Hun skreg længe. Jeg så stille og forvirret på hende. Ingen sagde noget indtil Anna havde mobilen trygt i hænderne, og Daniel rejste sig for at flå den væk. Hun græd. Meget. Hun slog Daniel. Hårdt. Telefonen smed hun til sidst i gulvet med sådan en kraft, at den umuligt kunne se ud som for fem sekunder siden. Bom. Døren smækkede hårdt i, og lysekronen rystede. Den rystede længe. Vi så op, Adam og jeg, ventede i al hemmelighed på, at den ville falde ned, og ramme os til døden. Men den stoppede. Så faldt jeg i søvn. Jeg sov længe.

 

Jeg forstod ikke hvorfor det bankede på døren den næste dag, og endnu mindre forstod jeg hvorfor det gjorde så ondt at høre på. Jeg vendte mig til begge sider. Daniel var væk. Adam var væk. Jeg var alene. Jeg så op i loftet. Lysekronen var væk. Jeg satte mig med tungt hoved op. Alting var væk. Jeg var hjemme. Troede jeg. Jeg så ned ad mig selv, og det gik op for mig, at det eneste der ikke var væk, var mit tøj, som jeg ellers var overbevist om skulle have været væk.

”Kom ind”, sagde jeg så lavmælt, at bankeren knap kunne høre det.

”Må jeg komme ind?”, spurgte en dyb stemme. Det var ikke min far, jeg var ikke hjemme. Jeg nikkede, også selvom jeg godt vidste, at han ikke kunne høre det. Måske var det derfor jeg gjorde sådan. Døren åbnede sig forsigtigt op, og det var hverken Daniel eller Adam i døren. Han var meget ældre end jeg havde forestillet mig. Og i uniform.

”Hvad vil du?”, spurgte jeg træt, med øjenlåg, der ikke kunne kvalificeres som åbne.

”Er du Ella Johansson?”, spurgte han. Jeg trak på skuldrene.

”Det kommer an på hvad jeg har gjort”, svarede jeg en smule drilsk, hvilket kom bag på mig. Min tilstand var for tom til sjov.

”Der var en pige der ringede til os i går aftes. Angående en kriminalitet. Hun var ret oprørt”, sagde han alvorligt. Den eneste pige i huset i går var Anna, og hun havde kun været oprørt fordi Daniel havde leget i mig i stedet for hende. Jeg så ham direkte i øjnene. Jeg ville da kunne huske, hvis jeg havde gjort noget ulovligt.

”En midaldrende mand havde sneget sig op til en fest i går aftes. Ifølge pigen, så hun ham have samleje med dig, imens du var på randen af at være bevidstløs. Er det noget du kan huske?”, sagde han. Uden tvang, sprang mine øjenlåg op. Jeg trak op i mit bluse, mine bukser, og kiggede ned ad mine arme og ned ad mine ben. Min hud var ikke længere hvid. Min hud var blå, gul og flydende rød. Der gik kun et sekund. Lysekronen faldt ned, og ramte mit sind. Derefter tog drømmen mig tilbage til virkelighedens forgående aften, og alt blev mørkt. Der var mørkt længe,  ligesom videoen af os, der havde spredt sig som pest. Men den forblev.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...