Vi Stjæler

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 feb. 2018
  • Opdateret: 5 mar. 2018
  • Status: Igang
Vi stjæler lightere, penge, smøger, rettigheder og pigehjerter.

"Vi Stjæler", er en digtsamling af knækprosa og episke digte om Danmark og den ungdom, som jeg er bekendt med.
Her digter jeg om det som bliver taget fra mig, det han tog fra dig og der er jeg kritisk overfor det danske samfund.


Deltager i Movellas' Oscars i kategori 2: skriv en tekst der er relevant for samfundet i dag.
*Vinder af Movellas Oscars 2018.*
Jeg takker♡

14Likes
30Kommentarer
830Visninger
AA

6. Velfærd

Så står du der

på små kvadrater

og stirrer ligegyldigt

ned i gulvet

og på din bror

som lever ligeså

med lort op ad benet

og endeløst støj

dine børn skriger

når de løftes

af manden i gummistøvler

som fjerner både hale

og kugler

og du ved

at de ender som dig

 

Så står du der

på fem gange fem centimeter

med sår under fødderne

og hakker på dem omkring dig

for du er ramt

af Danmarks folkesygdom

stresset frustreret forvirret

ligesom de 40.000 andre

der først blev sorteret

survival of the luckiest

og dernæst aldrig

får himmelens lys at se

men hvad nytter det

når du kun har 30 dage

at leve i

 

Så står du der

fine frue

med madammer ved din side

så langt øjet rækker

manden i gummistøvler

tog dit barn

efter et par timer

og snart igen

bliver du voldtaget

bare for vores skyld

bare for vores smagsløg

med hvad med dig

du er snavset

mager

trist

måske denne sommer

du får lov at se græsset

mærke solen

boltre dig som du kræver

for om et år

har du levet i fem

og så er det godnat

 

Så står du der

med udsigt til søster

der hvileløst går i cirkler

og du selv

er passiv

apatisk

selvdestruktiv

får ikke plads

til dine frustrationer

så du ødelægger det

der skal sælges

til de forfængelige

for hvorfor skulle de bære

din beklædning

når den er blank af løgne

og ikke kan fjernes

før du bliver gasset

ligesom jøderne

 

 

* Dette er sidste kapitel før konkurrencens slutdato *

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...