Jagten på Asgård

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 feb. 2018
  • Opdateret: 7 mar. 2018
  • Status: Igang
Fandral er død, faldet for Hells hånd. Men for at være ærlig så passer døden ham ikke, heller ikke selv om Valhalla tilbyder alle former for luksus og fornøjelser. Mad, sprut og kvinder er ikke nok til at gøre ham lykkelig. Han keder sig grusomt og mangler noget at lave.
Så selv om han egentlig ikke har nogen grund til at træne og holde sine evner ved lige nu hvor Asgård er faldet under Ragnarok, så træner han alligevel og holder sig i form.
Men en dag kalder Odin ham til sig, Asgårds afsøde konge har brug for hans hjælp.
Kari Selvig er datter af Eric Selvig. Hun er 31 år gammel og ekspert i nordisk mytologi. Hun er også mester fægter og var agent for S.H.I.L.D dengang de stadig eksisterede. Hun er kommet hjem og har fundet he des fars hus tomt.
Hvor er hendes far ? Og kan hun store på den flotte fremmede der pludseligt dukker op og påstår at være en afdød kriger fra Asgård, selv om hun aldrig er stødt på hans navn i sin forskning.
Og hvem er det der er efter Kari og hvorfor ?

1Likes
0Kommentarer
195Visninger
AA

1. Hvordan jeg døde

 

 *Fandral*

 Jeg har en mærkelig fornemmelse da jeg går ud af regnbue broen, men jeg er usikker på hvad det skyldes. Højst sandsyneligt er det ingenting. Thor har bedt os om at holde øje med Bifrost, han stoler ikke på Skurge, som blev gjort til den nye vogter af Loke efter at Heimdall forsvandt.

 Jeg skulle have gennemskuet Loke, jeg kender trods alt ham og hans tricks. Jeg skulle have opdaget at det var ham og ikke Odin på tronen. Ikke at jeg tilbragte megen tid I Assgård, Loke sendte os konstant på nye opgaver.

 Thor havde kommanderet Loke med sig til Midgård for at hente Odin hjem. Men noget undrede mig, jeg ved Loke er en stærk magiker, men hans magi burde ikke kunne holde Odin fanget så længe, især ikke uden Loke i nærheden. Havde Odin valgt at blive væk ? Og hvis han havde, betød det så at han var tilfreds med at have Loke på tronen ?

 Nå men som sagt, jeg har en mærkelig fornæmmelse, som om hele universet har rykket sig en smule. Men jeg skubber det fra mig, det er nok bare usikkerheden of så at sidde her og vente, jeg har aldrig været god til ikke at foretage mig noget.

 “Godmorgen Volstagg”. Jeg hilser min kraftige ven, da jeg træder ind i kuplen. Han har haft natte vagten og sidder nu på trinene midt i rummet og ser på Skurge der roder gennem alle de ting han har hentet fra Midgård gennem Bifrost.

 “God morgen Fandral. Du ligner en der blev holdt vågen den halve nat min ven. En ung frøken måske ?” Siger Volstagg og griner hjerteligt.

 Jeg ryster på hovedet. “Nej hvis det da bare havde været det. Jeg var plaget af drømme, mareridt om Fenris der rejste sig igen, Asgård i flammer.. Ragnarok”.

 “Ragnarok ?” Han siger det som om han smager på ordet. “Vi må da håbe det bare var en drøm. Måske har du bare været hjemme for længe, du tænger til krig og kamp”.

 “Tjah måske har du ret”. Svare jeg, også i et forsøg på at overbevise mig selv. “Men jeg antager at det var en stille nat som altid ?”

 Skurge dukker op med noget i hånden, det er en flad firkant der ser ud til at være ud af glas og som lyser op når han røre den. “Ja rolig nat her Fandral, intet at bekymre sig om”.

 “Okay Skurge. Godt at vide”. Manden er et fjols for at være helt ærlig og han prøver for hårdt at gøre sig til alles ven. Jeg stoler ikke på ham.

 Pludseligt lyder der et desperat råb om at åbne Bifrost. Det lyder som Loke og jeg undre mig over hvad der kan skræmme Loke. Volstagg griber det store sværd. Han åbner portalen og vi venter nervøst på at Loke og Thor skal dukke op. Men i stedet træderen mørk figur frem.

 “Knæl for jeres dronning”. Kræver hun. Hell.. hvis hun er her, så er Odin død. Jeg har ingen ide hvor Tor og Loke er. Volstagg griber sit våben, men før han kan gøre noget laver hun en irriteret bevægelse med hånden, og han falder om, gennemboret af he des knive.

 Jeg har intet valg, så jeg angriber, I håb om at holde hende tilbage bare et øjeblik. Smerten er blindende, den skyder gennem mig som brændende lyn og jeg ved jeg er døende. Allerede før jeg rammer jorden ved jeg at dette er mine sidste øjeblikke i denne verden. Det sidste jeg hører er Skurge der prøver at tale sig selv fra at dø.

 Så kommer mørket, men kun et øjeblik, så høre jeg en blid stemme der kalder mit navn, guider mig. Jeg ved det er en Valkyrie der er kommet for at bringe min sjæl til De evige haller i Valhalla. Der vil jeg finde fred.

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...