Night Out

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 feb. 2018
  • Opdateret: 25 feb. 2018
  • Status: Igang
Ashley har fået knust sit hjerte. Kæresten har ikke alene været voldelig overfor hende, det er også anden gang, han er hende utro, og han har nægtet at ringe tilbage efter en mislykket housewarming, hvor hun spottede ham med en anden og i frustration kyssede hans roomie Dylan.
Men Ashley har luret, hvordan hun for alvor får sin kæreste til at føle sig lige så lille, som hun har gjort gennem deres forhold... for helt tilfældigt møder hun Dylan på en pub...

1Likes
2Kommentarer
408Visninger
AA

5. Uskyldigt

Kulden slog mod hende som en mur, da først de trådte udenfor – og det samme gjorde alkohollen. Egentlig vidste hun jo godt, at man ikke skulle gå ud i kulden, hvis man havde drukket massive alkoholmængder, dog glemte hun det konstant. Men trods kulden, frøs hun egentlig ikke; hun kogte stadigvæk af den endeløse varme, men det var ikke ligeså ulideligt og kvalmende, som da de havde været indenfor. Derudover var den dæmpende belysning behagelig, og musikken dundrede ikke længere i ørerne.

Dylans hånd havde sluppet hendes lænd, og hun snurrede 180 grader rundt, så hun nu stod med fronten mod ham, og mærkede, hvordan hun var en anelse rundt på gulvet. Dog fik det hende bare til at fnise, som hun lænede sig ind mod ham.

”Hey,” mumlede Dylan overrasket, som hans læber trak sig op i et af sine – forbandede – charmerende smil.

Dét smil, der smittede. Dét smil, der fik hende til at føle sig som en forvirret, halvforelsket skolepige. Dét smil, der gjorde, hun ikke selv kunne skjule det smil, der var kronisk plastret på hendes læber her til aften. Hvilket var underligt, for hun var jo ikke forelsket i Dylan. Men forvirret, det var hun. Forvirret over sit forhold til Mike, forvirret over hendes lyst til Dylan, forvirret over, hvor hurtigt alting gik, forvirret over, at alt faldt på gulvet, og forvirret over, at hun lod det ligge dér. En udvej fra kaosset var tiltrængt, og det var også derfor, hun var havnet på pubben. Så var Dylan dukket op, og havde gjort hende endnu mere forvirret, men det betød ikke noget, for de var bare de to. Hende og Dylan alene i verden, uden nogen andre. De kunne tillade sig alt. Mike eksisterede nærmest ikke længere; han var en fjern drøm. Et minde. Noget, hun aldrig kunne få tilbage. Hvilket retfærdiggjorde, at hun gav efter for sin krops lyster, selv om hun et eller andet sted godt vidste, det ikke var okay. Men det var lige meget.

”Hey. Hvem skulle have troet, man kunne løbe ind i så lækker en fyr herude?” Et muntert, dæmpet grin undslap hendes læber.

Hans smil blev bredere. ”Hvem skulle have troet, man kunne løbe ind i så lækker en tøs herude?”

”Det var vidst din heldige dag i dag,” svarede hun med et let skuldertræk og et flirtende blink.

Uden at tænke over det, havde hun en arm omkring hans nakke, og legede let med hans hår, hvilket resulterede i en rystende, dyb vejrtrækning fra Dylans side. Fuck, hun elskede det her. Hun havde ham vinklet om sin lillefinger, lige præcis dér, hvor hun gerne ville have ham. Hans hænder fandt hurtigt vej til hendes talje, og hun betragtede hans læber med hovedet på skrå. Bemærkede, hvordan hans tungespids fugtede dem. Var det med vilje? Fuck. Hvor ville hun gerne…

Hun tog en dyb vejrtrækning. Nu burde hun virkelig passe på.

Men nej. Al fornuft var sivet ud af hovedet på hende, og udelukkende truffet forkerte valg gang på gang.

”Du-” Hendes stemme var blot en hvisken, men det betød ikke noget, for de var kun centimeter fra hinanden.

Hendes blik søgte hans øjne. ”-var ikke helt dårlig til dét dér.”

”Synes du?” Det var ikke et spørgsmål, men en konstatering. ”Jeg kan være meget bedre end det.”

Hans blik faldt på hendes læber, og hun fangede fraværende sin underlæbe med tænderne.

”Virkelig?” Hun lænede sig tættere på, så hendes læber var millimeter fra hans øre. ”… så vis mig det,”

Dog gav hun ham ikke en chance for at handle på det, da hun i et sekunds selvkontrol fjernede armen fra ham og trådte et skridt bagud, hvilket efterlod Dylan med et hævet øjenbryn og et forvirret blik. Dette blev dog hurtigt erstattet af et smil, da hun tog ham i hånden i stedet – hun var ikke færdig med at lege. Slet ikke.

 

”Kom,” Hun sendte ham endnu et strålende smil, som hun trak ham længere væk fra pubben, og de få gæster, der befandt sig ude foran, og rundede et hjørne, hvor de var helt alene.

Der var et enkelt træbord med matchende træbænke på hver side, og en enkelt lygtepæl.

Hun gjorde et lille hop, for at komme op at sidde på bordkanten, hvor hun legede benene over kors. Endnu engang fangede hun sin underlæbe, og så op på ham.

Dylan havde efterhånden lært, at rette sig efter de uskrevne regler, hun fandt på undervejs. Han lod hende bestemme; lod hende tage styringen, og hun elskede den følelse af kontrol, det gav hende. Det var dog intet imod det sus, der gik gennem hende, når hun kunne se de følelser, det satte i gang hos ham. Det var mere tilfredsstillende end noget andet. Hun kunne se, hvordan han var fyldt til randen med lyst og nysgerrighed – og det var absolut gengældt. Hun havde lyst til ham, og gerne inden alt for længe.

Med rolige, langsomme bevægelser gik han tættere på hende, inden han slog blikket ned på hendes ben. Han lod pegefingeren løbe fra hendes knæ, og hun fulgte den med øjnene, som den løb over de slidte netstrømpebukser. Bemærkede, hvordan strømpebukserne fulgte med et lille stykke, inden de sprang tilbage på plads. Da den nåede midten af hendes lår, stoppede den, og i stedet bredte han hånden ud omkring hendes lår, og hun så op – samtidig med ham.

Øjenkontakten var intens, og varmen fra før ramte hende som et lyn fra en klar himmel. Havde det være Mike, var hun blevet forfjamsket og bange. Anspændt. Men alkohollen fjernede det filter, der normalt var, og kokainen havde fjernet hendes fornuft og sans for rigtigt og forkert.

Hans anden hånd gled op af hendes overarm, over hendes skulder, inden den lagde sig om hendes hals. Det sendte chokbølger gennem hende, og gjorde hendes vejrtrækning tungere. Mike havde aldrig fået lov til at røre hende sådan; og fik nok heller ikke lov til det. Hun ville aldrig lade ham røre hendes hals igen, men Dylan… hun var ikke bange for ham. Hans fingerspidser viklede sig ind i hendes krøllede, kulsorte hår, og hun lukkede øjnene. De var så meget ude på dybt vand.

Men i stedet for at kysse hende, gled hans hånd fra hendes hals og hår, op under hendes hage, hvor han løftede hendes hoved, og hun åbnede øjnene for at se på ham.

”Jeg har lyst til at kysse dig.” Hans stemme var en hvisken, og fik endnu et smil til at forplante sig på hendes læber.

”… hold dig endelig ikke tilbage,” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...