Det forsvundne lig

“Har I fået undersøgt liget?” sagde Ward. “Nej, vi har ikke noget lig,” svarede chefen, “morderen har taget liget med sig.”

'Det forsvundne lig' er en historie om et uopklaret mord på den 26-årige kvinde Emily Johnson. Adam Cooper prøver at opklare mordet, men der er noget mystisk over mordet. Liget er forsvundet.

Min audition til: 'Movellas Talent Show' med genren krimi.

2Likes
3Kommentarer
158Visninger
AA

1. Det Forsvundne Lig - del 1

Med trætte og langsomme bevægelser satte hun sig op i sengen.  Hun listede sig ned ad trappen. Månelyset skinnede gennem vinduet, og oplyste håndvasken, bordet der stod midt i køkkenet og køkkenskabene med knivene, gaflerne, tallerknerne og til sidst skålene. Alt dette stod i nærheden af køleskabet, hvis omrids lagde sig som mørke skygger ned på køkkengulvet. Hun trak armen ud af den alt for store sorte hættetrøje, og rettede på de hvide natbukser, som var fulde af sved. Hun hadede mareridt, og hun havde haft dem alt for tit på det seneste. Hvilken nat hun havde haft hvilket mareridt, kunne hun ikke skelne imellem. Hver nat hun havde haft mareridt, var hun gået ned i køkkenet for at drikke noget vand, og falde til ro ved smagen af vand i munden.

Hendes mareridt gik ofte ud på, at der kom en mand, hvis ansigt var utydeligt, som begyndte at skære i hendes ansigt, for derefter at hugge kniven godt og grundigt ind mellem hendes skulderblade utallige gange. Hun gøs ved tanken om det, og listede ind i stuen, hvor fjernbetjeningen lå på stuebordet. Hun trykkede på den røde knap, og billederne på skærmen, der dannede sig til videoer, flimrede.

En forsigtig men skramlende lyd fangede hendes opmærksomhed. Hun lyttede, men der var helt stille. “Blizza, er det dig?” råbte hun. Hendes kat, Blizza, blev nogle gange urolig om natten. Den skramlende lyd kom igen, og hjertet hamrede i brystet på hende. “Hallo, er der nogen?” hviskede hun, for skrækken sad helt oppe i halsen på hende. Hun svingede hendes ben ud af sofaen, og gik ud mod gangen. Hun var for skrækslagen til at tænde lys, så hun vandrede afsted i mørket. Først da hun nåede ud i gangen til Blizza, turde hun at tænde lyset. Men i samme øjeblik indså hun, at det var en fejl. For Blizza lå sødt og sov, uden den mindste urolige bevægelse. Hun blev, uden at hun nåede at reagere, snittet i ansigtet. Hun mærkede den varme ånde mod hendes hals, inden at kniven blev stukket op mellem skulderbladene, og hun forsøgte at hive efter vejret. Men det var nytteløst, for i samme øjeblik som kniven blev revet ud, så faldt hun med et stort brag ned på gulvet. Hendes læber blev mere og mere blå, og hendes krop var helt slatten, uden det mindste tegn på, at et eneste organ stadig fungerede i hendes krop.

 

“Mødet starter om ti minutter, jeg har virkelig travlt,” sagde jeg. Hun knappede min skjorte, inden at jeg styrtede ud af døren. Med hastige skridt var jeg hurtigt henne på torvet. Jeg åbnede døren, og nåede hen til mødelokalet, fem minutter før mødet startede. Jeg pustede lettet ud.

“Godmorgen Cooper,” sagde Isabelle til mig og smilede. “Godmorgen Jones,” svarede jeg, Adam Cooper. “Godt at se dig igen, det er længe siden,” sagde hun. “Ja, jeg havde brug for en pause, men chefen sagde, at det hastede,” svarede jeg. “Javel, hastemøder er nu også de vigtigste,” sagde hun bestemt.

Jeg satte mig ned, og samtalen fortsatte: “Hvordan går det med Inger?” spurgte hun nysgerrigt. “Fint,” svarede jeg. Inden jeg kunne nå at fortælle mere om det, så kom chefen ind, og satte sig ned på hans stol. “Som I alle nok ved, så har jeg indkaldt til et hastemøde vedrørende et mord,” startede chefen, inden han blev afbrudt. “Har I fået undersøgt liget?” sagde Ward. “Nej, vi har ikke noget lig,” svarede chefen, “morderen har taget liget med sig.” Vi kiggede alle på ham, i forventning af at han ville sige mere. Men det gjorde han ikke. “Hvem er blevet myrdet?” spurgte jeg. “Emily Johnson, hun var 26 år,” svarede chefen. “Hvem får sagen?” spurgte Green. Vi, i alt 11 mennesker, håbede alle på at få sagen. “Cooper får sagen,” svarede chefen.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...