Love Hurts

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 feb. 2018
  • Opdateret: 5 mar. 2018
  • Status: Igang
Isabel Williams på 19 år, går igennem en stor sorg til hverdag samtidig med at hun lever det vilde byliv. Efter hendes fars død, har hun haft et svært liv og haft følelsen af, at livet ikke var noget værd. Cynthia, hendes bedste veninde ændrer hendes adfærd og holdninger og får hende overtalt til en rejse til Hollywood, som vil ændre hendes liv fuldstændig da hun møder Justin i byen..

8Likes
2Kommentarer
541Visninger
AA

1. Hvem er jeg?

Montage Beverly Hills

225 North Canon Drive, Beverly Hills, CA, 90210 USA

Isabel's synsvinkel

 

”Hvad skal jeg tage på i aften?” spurgte jeg virkelig stresset og prøvede at redde min mascara, som var endt alle vegne i mit ansigt. Et højlydt grin kom fra Cynthia’ s mund, da hun så hvor stresset jeg var. Ja, jeg var sgu ret stresset. Cynthia og jeg skulle på en bar i Hollywood, hvor vi skulle varme lidt op til byen i aften. Klokken var allerede blevet 21.55, og jeg havde hverken fundet ud af, hvad for noget tøj jeg skulle have på i aften, og havde nærmest brugt en time på min makeup nu, fordi den bare blev ved med at ligne lort. Cynthia havde været klar siden kl. 21, og stod egentlig bare og ventede på mig. Vi havde bestilt en taxa til vores hotel, som vi nærmest lige var tjekket ind på. Ja, jeg tror faktisk kun vi havde været på hotellet i en time før vi fik den skøre idé, at tage i byen selvom vi var helt trætte og udkørte efter den lange flyvetur fra Danmark. 

”Isabel nu skynder du dig fandeme, taxaen er her om et kvarter!” Sagde hun og begyndte at stresse mig endnu mere. Hun syntes åbenbart det var ekstremt sjovt, at blive ved med at stresse mig, da hun blev ved med at grine af mit ansigtsudtryk hver gang, at hun sagde et eller andet som stressede mig. Da jeg endelig havde fået rettet min makeup, så skyndte jeg mig over til min kuffert og begyndte at lede efter en af mine mange kjoler, som jeg havde taget med. Jeg ledte og ledte, da jeg pludselig trækker en stropløs rød stram kjole op. Jeg rejser mig op og holder den op foran mig i det store spejl på hotelværelset. En lille tåre pressede sig på, da en masse tanker pludselig væltede ind i mit hoved. Den her kjole var ikke hvilken som helst kjole, det var en jeg havde fået af min far, inden han døde.

Måske jeg skulle præsentere mig selv? 

 

Mit navn er Isabel, jeg er 19 år gammel og bor i Charlottenlund nord for København, sammen med min mor og min lillebror på 2 år. Jeg er ligesom de fleste andre børn. Jeg er vokset op i en hel normal familie og haft et helt normalt liv. Jeg har lige afsluttet gymnasiet, hvilket er rigtigt skønt. Jeg har en masse venner som jeg også bruger meget tid på.

Men jeg har langt fra et perfekt liv. Faktisk har jeg det elendigt, hvis jeg skal være ærlig. Jeg mistede min elskede far for lidt over en måned siden. Det har taget så ekstremt hårdt på mig, at jeg faktisk ikke har lavet andet end at græde og slet ikke har kunne være i mig selv. Min lyst til alting forsvandt efter han gik bort. Jeg mistede lysten til at se mine venner eller afslutte mine eksamener og blive student. Jeg sad bare på mit værelse hver dag og kiggede ud af mit vindue og op i himlen, hvor jeg sad og kiggede op på min far. I starten efter hans død, så jeg overhovedet ikke en mening med livet. At forestille sig et liv uden en far? Det gør ekstremt ondt indeni.

Min far og jeg havde et specielt forhold, det bedste forhold man kunne have som far og datter. Jeg snakkede altid med ham om mine problemer og han havde været der for mig altid, hvilket min mor ikke rigtig havde ”haft tid til”. Min mor var forretningskvinde, som solgte diamanter og havde sit helt eget store firma i Hellerup. Ja, hun var en travl dame og var nærmest ikke hjemme. Min far derimod, han arbejdede hjemme hver dag, så han brugte rigtig meget af sin tid sammen med mig. Han flygtede til Danmark fra Gambia med hans mor, da han var 12 år gammel. Midt under flygtningen blev hans mor dræbt og han måtte derfor klare sig selv. Han fandt min mor til en fest da de begge var 18, og har været sammen lige indtil da, at kræften overvandt ham. Han havde kæmpet en hel kamp og havde aldrig givet op på noget tidspunkt. Jeg var så stolt af ham.

 

”Isabel? Taxaen er her nu” sagde Cynthia og pakkede de sidste ting ned i hendes Chanel taske. Jeg vågnede straks op fra mine tanker, og tørrede hurtig en tåre væk fra min kind. Denne her aften skulle ikke ødelægges allerede !! Nu skulle vi fandeme i byen. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...