A Heavy Crown

Adaline bliver i en alder af sytten gift med kongen af England, Edward d. 3. Kongen har et ry for at være en brutal mand, og hans hustruer overlever sjældent længe. Den unge kvinde er skræmt for livet, da hun bliver sendt til London for at gifte sig med en mand hun aldrig har mødt. Men snart er det ikke hendes ægtemand som truer hendes liv.
Livet ved det engelske hof er langt fra fredfyldt, og der er ingen steder at skjule sig, når man er hustru til kongen.

15Likes
23Kommentarer
1255Visninger
AA

3. Hvad sker der i ægteskabssengen?

Fire dage efter trillede karaten indimellem de første London-huse. Vi var blevet tilbagehold af et uvejr på anden dagen. Det havde ikke hjulpet på mit synkende mod. Vi kom ind fra ”Tower” siden, og min største frygt stirrede tilbage på mig, som jeg kom nærmere det der virkede som mit endelige. Den høje stenfæstning skød om mod de mørke skyer. Det løb mig koldt ned af ryggen, ved synet af det sted hvor min forgænger havde sidder fængslet og senere mistet sit liv. Ella stirrede også på det. Jeg kunne ikke gætte mig til hvad hun tænkte, men noget sagde mig det ikke var så langt fra der jeg selv gjord.

”Ada,” Hendes stemme var lille, da hun brugte det kælenavn jeg havde fået da hun som lille ikke kunne udtale min navn. Jeg kiggede på hende. ”Du skal nok klare dig fint,” Hun smilede varmt til mig og jeg forsøgte at gengælde det, men det virkede ikke så troværdigt.

Vi begav os langsomt, langs Themsen, mod Westminster Abbey. Det var der brylluppet skulle stå. Selv festen efter ville blive holdt på Hampton Palace, et kæmpe slot blot to-og-en-halvtimes rid uden for London. Gaderne var et stort menneskemylder og det var herimod aften da vi endelig kom til det storbysgods, vores far havde lejet til at huse os før brylluppet.

 

Huset var tre etager og var udført i tutor stil. Bjælkerne var synlige i de hvide murre, men taget var af træ, i stedet for strå.

Så snart vi trådte indenfor, blev jeg genet op af hovedtrappen, og ind på et mørke kontor. Min far sad ved bordet og arbejdede på noget i det svage lys fra stagen. ”Fader,” Sagde jeg stille, for at gøre det klart at jeg var i rummet. Han så ikke op. Han var vred. Min fars vrede var noget jeg havde frygtet siden jeg var lille, og jeg brød mig ikke om at være nær ham, når han var i det humør.

Jeg foldede hænderne foran og holdt blikket lavt. Bare det ikke er mig, lad det ikke være mig, messede jeg for mig selv mentalt, mens jeg ventede.

”Hvis du kan lever en søn, vil han skænke dig en krone,” Knurrede min far vredt til mig. Jeg stirrede uforstående tilbage. ”Krone?”

”Du skulle være blevet kronet om to dage, Adaline!” Han slog i bordet og jeg sprang bag ud. ”Det vidste jeg ikke,” Stammede jeg og vidste ikke helt, hvad det var jeg har gjort galt. Han så kort væk og så tilbage på mig. ”Mit kære barn, du har intet gjort galt. Men din ægtemand er en hård forhandler.” Det var svært at høre om han var imponeret eller vred over dette.

”Så han vil ikke have mig?” Der var lidt for meget håb i min stemme og min far så hårdt på mig. ”Adaline,” Jeg så væk.

”Brylluppet står i overmorgen. Men du vil ikke blive dronning af England lige foreløbig. Først når du giver ham en søn. Barnet skal til og med leve til sin treårs fødselsdag, før det vil komme på tale at give dig den titel. Indtil da vil du blot være hans hustru.” Jeg må havde set forvirret ud, for han forsatte forklarende, ” Sammen pligter, mindre magt - og du kan ikke eje så meget som en mønt selv.”

 Han var tydeligvis mest irriteret over det sidste. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Det var underlig nok aldrig faldet mig ind, at jeg kunne blive dronning ved at gifte mig med kongen. Det var tomhjernet af mig, men det var gået mig forbi.

”Så må jeg jo bare få en søn,” mumlede jeg. Man far kiggede kærligt på mig. ”God ide min pige. Har kammerpigerne delt deres viden på området med dig?”

”Øh?”

”Har de forberedt dig på din bryllupsnat?” Forsatte han. Han foldede fingrene foran sig og lod hagen hvile på dem.

”Min bryllupsnat?” Det var noget i hans blik som gjord min nervøs. ”Hvad skulle de forberede mig på?” Jeg var forvirret, hvad skulle der dog ske? Han sukkede og holdte sig om den øverste del af næsten med tommel og pegefinger. ”Det her er alt sammen sin mors fejl,” Stønnede ham. ”Hendes og hendes tro.”

Jeg forstod ikke hvad det havde at gøre med min mor og hendes tro. For min mor var rigtig nok katolik, og vi fulgte kirkens regler meget præcist i huset, men det havde aldrig genert mig.

”De har aldrig fortalt dig hvad der sker når et par bliver gift, vel?”

Igen måtte jeg ryste på hoved. Jeg følte mig utrolig dum. Mig der læste alle mulige bøger om verden, mennesker og krige, vidste ikke hvad der skulle ske i min egen bryllupseng om to dage. ”For at producer en arving, vil du skulle ligge med kongen. Det skal i også for at fuldbryde ægteskabet.” Den del vidste jeg godt. Vi skulle sove i sammen seng, men hvad var der mærkelig ved det?

”Ja, vi skal sove i sammen seng? Rigtigt?”

”Jo også det, men det er ikke den vigtige del af det.” Han sukkede tungt. ”Unge Adaline. Jeg skulle havde kæmpede for at få jer piger mere ud af huset. Det var den samme snak med Leona.” Og da gik en lang forklaring i gang. Han forklarede hvordan babyer blev skabt og hvilke rolle de forskelige køn havde. Det var aldrig noget jeg have tænkt nærmere over, selv ikke da Leona blev gravid. Vi havde aldrig talt om sex i huset, noget min mor havde haft et forbud mod. Jeg havde troede det skete når man sov i sammen seng, og det var grunden til at vi ikke måtte være sammen med mænd uden opsyn. Men det var jo kun halvdelen af historien.

 

Jeg var hvid i hoved af skræk da jeg endelig kom til mit kammer den aften. Af alle de bøger jeg havde læst havde sex aldrig været skildret i detaljer. Jeg ønskede sådan af en af mine brødre var kommet med mig, så jeg kunne spørge mere ind til det. Eller måske Leona. Men hun var tre dages rid væk og var ikke til nogen hjælp. Ella var jomfru som jeg selv, og lige så udvidende som jeg. Det var ingen jeg kunne søge hjælp hos. Jeg satte mig træt ned på skamlen foran spejlet, for at få min hår redt, og sat op for natten. Pigerne som stod for dette var fulgt med huset.

Mine London kammerpiger var langt fra, hvad jeg var vant til. De var mere grove i munden og sjofle når de snakkede. ”Så skal blomsten snart plukkes,” Lo en ene, da hun løsnede mit hår. ”Ja, bare rolig frue, det gør kun ondt de første par gange.”

”Ondt?” spurgte jeg forskrækket. Hun så ned på mig ned et stort smil. ”Ja! Når han skal flå dig åben, selvfølgelig gør det ondt. Men det holder op efter et par gange. Bare forsøg ikke at ryst for meget, det kan de ikke lide.”

Jeg fangede min eget blik i spejlet. Jeg lignede et lig, som jeg sad det og stirrede tilbage på mig selv. Jeg kunne slet ikke få mine tanket omkring, at det ville gøre ondt. Hvor ondt? Det havde min far ikke fortalt. Hvad havde han ellers ikke fortalt? Jeg ønskede mig så brændende jeg at kunne tillade mig at spørger dem, men det ville ikke være passende. Og tænk nu hvis min far opdage det, så ville jeg stå ved alteret med en rød og hævet kind. Muligvis også blå, hvis han blev rigtig vred.

Så alt jeg kunne gøre var at lytte til deres samtale, uden af afbryde, og håbe der ville komme noget brugbart sammen.

Ifølge pigerne ville en mand gerne have man stod på alle fire, så han kunne klare hvad han skulle. Og man måtte ikke skrige, selv om det gjord ondt. Og i hvert fald ikke græd. Det ville blot give han blod på tanden og så ville det gøre endnu mere ondt.

 

Da jeg lidt senere krøb i seng var det stiv af skræk. Jeg kunne ikke sove den nat. Mit hoved blev ved med at male skræmmende billerede af alle de ting kongen skulle gøre ved mig, for jeg kunne blive med barn. Pludselig havde jeg intet behov for at blive mor, selvom det var noget jeg havde ønskede mig siden jeg var meget lille. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...