Lies and truth

Emma og Adam mødes tilfældigt ude i byen. Emma er i byen med sin kæreste og Adam med sine kammerater. Ingen af dem er fest-mennesker.
Sandheder mellem Emma, kæresten og veninderne bliver opdaget i løbet af nogle dage og hun finder trøst i Adam, som allerede faldt for hende, da de mødtes i byen. | med i Oscar-konkurrencen - valgmulighed 1: skriv et manuskript.

19Likes
10Kommentarer
3135Visninger
AA

9. Scene 4

 

Scene 4

Adams lejlighed: Lørdag eftermiddag kl. 13.10
Medvirkende: Adam, Daniel

 

Adam kommer hjem og eftersom, at solen står direkte ind i stuen, stiller han hurtigt sine poser på køkkenbordet, inden han går hen og åbner altandøren, så der kan komme luft ind.
Daniel ligger stadig og sover på sofaen.
Adam går tilbage til køkkenet og begynder at pakke sine ting ud og sætter dem på plads. Han smækker nogle af skabslågerne – han tager ikke hensyn til den sovende Daniel. Når han er færdig sætter han kaffe over og går ind og vækker Daniel.

[Adam]
Daniel!

Han venter lidt, men får ikke noget svar.

[Adam]
Daniel! Daniel!

Han rusker i ham og får endelig liv i Daniel.

[Daniel]
hmmmm.

[Adam]
Se så at komme op, du kan ikke ligge der hele dagen.

[Daniel]
Det går eller fint

Man kan tydeligt se på Daniel, at han har tømmermænd efter byturen i nat.

[Adam]
Dan, du kan ikke ligge på min sofa hele weekenden, og det ved du.

[Daniel]
Du har måske en date?

[Adam]
Nej, du skal bare ikke ligge der, prøv at se hvordan her ser ud. Jeg kan ikke klare, at der er så rodet.

Han begynder at rode op, mens Daniel får sat sig op i sofaen, mens han ligger hovedet i hænderne.

[Adam]
Jeg har sat kaffe over, og der ligger en pose chips ude på køkkenbordet.

[Daniel]
Hvis du altid gør sådan, når din ven kommer og crasher om natten og vågner med tømmermænd, kommer jeg sgu gerne og overnatter oftere, når jeg er i byen.

[Adam]
Det behøver du ikke. Jeg kunne bare se, hvor dårligt du vil have det, da jeg tog ud og fik morgenmad.

[Daniel]
Næsten gang burde du virkelig tage med. Det er skide hyggeligt.

[Adam]
Jeg tror, jeg springer over.

[Daniel]
Kom nu Adam.

[Adam]
Jeg var faktisk i byen i går. Jeg kom hjem lidt over tre, hvis du vil vide det.

[Daniel]
Lidt over tre?! Og du har ikke tømmermænd eller noget? Drak du overhovedet?

[Adam]
Jeg drikker mig ikke i hegnet, som så mange andre gør.

[Daniel]
Du er sgu lidt kedelig.

Adam lader som om, han ikke hørte, hvad Daniel kaldte ham, mens Daniel tager sig sammen og rejser sig op og går ud og henter en kop kaffe og den pose chips.

[Daniel]
Hyggede du dig, nu du var ude helt til klokken tre?

[Adam]
Det var okay. Jeg var taget med Alexander og Jennifer på karaokebaren, hvor hendes veninder også var.

[Daniel]
For satan da! Du fik hendes veninder?

[Adam]
Jeg er altså ikke lige som dig Daniel. Jeg stikker ikke min pik ind i alt, der har en puls.

Adam sætter sig ned i en stol, mens Daniel ligger hængslængt i sofaen med chipsposen på brystet.
Daniel griner af Adams kommentar og kaster en håndfuld chips efter ham.

[Adam]
Dem samler du selv op.

[Daniel]
Ja ja. Men altså, så du fik ikke nogen dame i nat? Nå nej, jeg kom vel og ødelagde det hele.

[Adam]
Der var faktisk én pige, men hun har en kæreste.

[Daniel]
Skide vær med ham!

[Adam]
Hvad ville du gøre, hvis der var nogle, der snakkede sådan om din dame?

[Daniel]
Så er det godt, jeg ikke har nogen.

[Adam]
Had med Amanda? Hun var ikke noget, eller hvad?

[Daniel]
Næ, nu snakker vi om dig ikke om mig. Fortæl mig om hende.

Adam tøver.

[Adam]
Det startede med, at hun satte sig helt alene ved bordet ved siden af mig, men senere kom hendes kæreste med en drink til hende. Vi snakkede lidt om, at der ikke rigtig var nogen af os, der kunne lide at gå i byen. Hendes veninder kom hen til hende, Jennifer og Alexander kom også – de havde tilmeldt os til at synge en sang, så det gjorde vi.

[Daniel]
I sang en sang sammen, og I kendte næsten ikke hinanden?

Adam ryster på hovedet.

[Daniel]
Hvad hedder hun?

[Adam]
Emma.

[Daniel]
Fortæl mere om hende. Kom nu.

[Adam]
Jeg ved altså ikke så meget om hende. Hun bor sammen med sin kæreste, Drew, hun er pædagog, hun… -

[Daniel]
-… sagde du Drew?

[Adam]
Ja?

[Daniel]
Han er da sammen med en, der hedder Kate.

Adam ryster kraftigt på hovedet.

[Adam]
Nej nej. Emma er sammen med Drew.

[Daniel]
Vent lidt

Daniel leder efter sin telefon, hvorefter han ser den ligge på bordet. Han tager den og leder efter et billede af Drew. Han rækker telefonen over til Adam.

[Daniel]
Er det ham her?

[Adam]
Ja. Det er Emmas kæreste.

[Daniel]
Hvis det er Emmas kæreste, er han hende utro, næsten hver gang jeg ser ham i byen. Han er hele tiden sammen med en lyshåret pige – hende ved hans side – som hedder Kate.

Adam er mundlam. Men kommer i tanke om Emmas veninde.

[Daniel]
Du ligner en, der er kommet i tanke om noget.

[Adam]
Emmas veninde hedder vist Kate.

[Daniel]
Du siger ikke, at hendes egen veninde er sammen med hendes kæreste bag hendes ryg.

[Adam]
Nej, det er noget du siger. Men…

Der er en lille pause.

[Daniel]
Men hvad?

[Adam]
Da Emma gerne ville hjem, havde Drew travlt med at danse med Kate. Og jeg spurgte hende faktisk, om hun virkelig turde at lade dem være alene, for hvis det havde været min kæreste og ven, ville jeg ikke have ladet dem været alene. Men hun blev faktisk sur over, at jeg hentydede til noget.

[Daniel]
Hun er vel i benægtelse. Det er hendes kæreste og hendes veninde, hun stoler på dem, og det ved de.

[Adam]
Jeg har virkelig ondt af hende, for hun er virkelig en sød pige. Hun kunne ikke selv finde på at være utro, og jeg er sikker på, at hun har fundet ud af sit liv.

[Daniel]
Hvad mener du med at finde ud af sit liv?

[Adam]
Hun har en uddannelse. Hun har et arbejde. Hun bor sammen med sin kæreste, det overrasker mig ikke, hvis der ikke går mere en to år før hun har sit første barn, for hun gider ikke gå i byen.

[Daniel]
Ligefrem et barn? Hvor gammen er hun?

[Adam]
Tja, lige det, fik vi vidst ikke snakket om.

[Daniel]
Hvad tror du? Er hun tredive?

Adam ryster på hovedet.

[Daniel]
Tyve?

Adam ryster på hovedet igen.

[Adam]
Jeg vil skyde, at hun er mellem toogtyve og otteogtyve.

[Daniel]
Du ved godt, at du kan bruge der her til din fordel, ikke?

Adam ser forvirret på Daniel.

[Daniel]
Du kan charme dig ind på hende, så hun kan være ham utro.

[Adam]
Det kan jeg ikke gøre.

[Daniel]
Så bliv venner med hende. Jeg kan se, at du godt kan lide hende, og du har ikke været så meget sammen med hende. Måske, hvis du prøver, ender det med, at hun også kan lide dig. Og det hjælper dig lidt, at hendes kæreste er hende utro, for du kan være der og trøste hende. Hun skal nok komme til dig. Stol på mig, jeg har en plan.

Daniel ser lige pludselig meget mere frisk ud, end han gjorde for ti minutter siden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...