Lies and truth

Emma og Adam mødes tilfældigt ude i byen. Emma er i byen med sin kæreste og Adam med sine kammerater. Ingen af dem er fest-mennesker.
Sandheder mellem Emma, kæresten og veninderne bliver opdaget i løbet af nogle dage og hun finder trøst i Adam, som allerede faldt for hende, da de mødtes i byen. | med i Oscar-konkurrencen - valgmulighed 1: skriv et manuskript.

19Likes
10Kommentarer
3103Visninger
AA

5. Scene 2A

 

Scene 2A:

I byen: Lørdag formiddag kl. 11.04
Medvirkende: Emma, Drew, Adam, Daniel, folk i byen

 

Man ser Emma vågne op til en sovende Drew. Hun står op. Går ud i køkkenet. Hun tænder kaffemaskinen, så hun kan få en kom kaffe og kigger i forskellige skabe og køleskabet efter noget morgenmad, men opdager, at der ikke er noget. Hun går i stedet rundt og rydder op, for Drew roder mere når han er fuld. Hun samler hans tøj op, som ligger i stuen, køkkenet og entreen. Hun smider det i vasketøjskurven på badeværelset. Hun går ind i soveværelset og tager noget tøj på og gør sig til klar til at gå ud.

Man ser hende gå ud af døren, hvorefter man skifter hen til Adam.

Han vågner og står op. På sofaen ligger en af hans kammerater og snorker højlydt. Der roder i stuen – en stol er væltet, tøj ligger rundt omkring, sofabordet står skævt. Adam ser opgivende rundt og går derefter ud i køkkenet og opdager, at der ikke er mere kaffe. Han går ind i soveværelset og tager tøj på og går ud.

Man ser nu Emma stå i kø til at købe en kop kaffe og en muffin i Det Lokale Bageri. Adam kommer ind.

[Emma]
Gud hej…

[Adam]
Adam

[Emma]
Adam, det er rigtigt. Hvordan går det?

[Adam]
Udover, at min kammerat, Daniel, dukkede op klokken syv i morges og ville sove på min sofa, så går det fint, men der er ikke mere kaffe derhjemme.

[Emma]
Gud! Jeg glemte at slukke kaffemaskinen!

[Adam]
Det klarer Drew nok, når han står op
.

Emma himler med øjnene med et grin.

[Emma]
Hvis han overhovedet har kræfter til at stå op. Nogen gange når han har været ude hele natten, sover han gerne hele dagen væk.

[Adam]
Hele dagen ligefrem?

Emma nikker.

[Adam]
Hvor er jeg glad for, at det ikke er mig, der er ude hele natten. Godt nok var jeg sent hjemme, men i det mindste vågner jeg ikke op med hovedpine og tømmermænd.

[Emma]
Præcis! Sådan har jeg det også. Jeg forstår slet ikke, hvorfor han gider at gå så meget i byen.

[Adam]
Han går måske meget i byen?

[Emma]
Næsten hver weekend.

[Adam]
Hvad siger du til, at jeg giver morgenmad?

Emma kigger på køen foran sig, hvor der kun står to personer.

[Emma]
Det lyder dejligt. Her eller et andet sted?

[Adam]
Hvad med nede på cafeen i stedet?

De går begge ud af døren og ud i det dejlige vejr. De går lidt i stilhed ned mod caféen, som ikke ligger langt derfra.

[Adam]
Hvordan kan det være, at du er ude nu? Burde du ikke være den der kæreste, som passer sin tømmermænds ramte kæreste?

[Emma]
Nej, det må han sgu selv klare. Det er ikke mig, der sagde, at han skulle være ude hele natten. Det er hans egen skyld. Han kom første hjem omkring klokken seks eller sådan noget. Jeg opdagede, at der ikke var mere morgenmad, så jeg ville gå ud og spise lidt, hvorefter jeg vil tage hen i supermarkedet og handle lidt ind.

[Adam]
Så kan vi måske handle ind sammen, for jeg mangler også selv nogle ting.

Emma nikker.

[Adam]
Han er sgu for dum. Jeg forstår stadig ikke, hvorfor han ikke fulgte dig hjem.

[Emma]
Han sagde faktisk, at han ville komme, når han havde danset færdig med Kate, men måtte have blevet i længere tid, da han opdagede, at jeg var gået.

[Adam]
Ja ja, men jeg forstår det stadig ikke.

De kommer til caféen. Adam åbner døren og holder den for Emma, som smiler til ham.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...