Jeg vil altid... hade dig!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 feb. 2018
  • Opdateret: 9 mar. 2018
  • Status: Færdig
Luna lever en lang og sej kamp mod mobning. Hun lever med mobning. Og i mens alt bliver værre med mobningen, går det galt der hjemme

Til Movellas' talentshow audition

6Likes
7Kommentarer
1213Visninger
AA

2. Skolen

Kapitel 1.
Det er mandag morgen. 
Jeg står ude for klasselokalet. 
Faktisk kommer jeg for sent med vilje. 
Der lyder en hul lyd, da jeg banker på døren. Lidt efter går døren op. 
Jeg træder forsigtigt ind i klasseværelset. 
”Hvad siger man så?”, spørger min klasselærer Lars om. Jeg overvejer lidt at ignorere det.
”Undskyld, at jeg kommer for sent”, mumler jeg lavt. Uden at sige mere, går jeg hen til mit bord.
”Fede so”, er der nogen der har skrevet på mit bord med tusch, så det kan ikke gå af. Min sidemakker Katrine sender mig onde blikke. Jeg ignorerer hende, og finder mine ting frem. Nu skal denne dag bare overstås. Lars forsætter timen. 
Vi har dansk. Det er vist noget om svære stavelser. Med et suk kaster jeg mig tilbage i stolen. Det her bliver en lang dag.
-
Efter en lang dansktime, har vi pause. Da Lars er gået, står fire fra klassen om mig. Katrine, Anna, Mathias og Jesper.
”Hvad så, fede ?Du kom for sent igen!”, griner Anna. Anna der ellers engang var min bedste veninde, men så blev tingene svære der hjemme. 
Nu hader hun mig. Ligesom jeg sidder i mine egne tanker, slår Mathias mig.
”Hallo! Hun snakkede til dig”, siger han vrissent. Jeg ignorerer ham bare. De kan sige, hvad de vil. Det viser sig så at være dumt. Mathias og Jesper griber fat i mig og trækker mig over mod væggen. De maser mig op af væggen. Pludselig står hele klassen der.
”Se hende lige. Hun ligner jo en hvalros”, griner Julie, klassens populære pige. Alle fra klassen griner. Jeg sukker. 
Den her klasse er for meget. Alle hader mig. En efter en kommer alle fra klassen hen til mig. 
Enten så slår de mig eller siger noget grimt.
”Lad mig nu være”, råber jeg da halvdelen har været henne ved mig.
”Nej”, vrænger Anna. For mit eget held går døren op, og Lars kommer ind.
”Hvad laver I? Kan I så lade Luna være”, kommanderer han. Jeg ånder lettet op, da Mathias og Jesper slipper grebet. Pyha, redet af læreren. Alle sætter sig ned inklusiv mig. 
Lars tager den alvorlige tone på.
”Jeg vil simpelthen ikke se det der i min klasse! Jeres matematiklærer Tine er syg, så I skal ha’ mig. Det er vist også godt, for jeg kender jer bedre”, råber han nærmest. Hele klassen sidder og hvisker i krogene. Mig? Ja jeg sidder bare og er flov. 
Flov over, at Lars skælder sådan ud. 
Det er jo ikke noget nyt, at klassen mobber mig. Efter noget tids stilhed, forsætter timen. Vi har dansk igen. Sikkert fordi Tine er syg. Jeg tager min blok frem samt en kuglepen.
”Jeg hader mit liv. Alt er bedre uden mig”, skriver jeg på blokken…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...