Jeg vil altid... hade dig!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 feb. 2018
  • Opdateret: 9 mar. 2018
  • Status: Færdig
Luna lever en lang og sej kamp mod mobning. Hun lever med mobning. Og i mens alt bliver værre med mobningen, går det galt der hjemme

Til Movellas' talentshow audition

6Likes
7Kommentarer
1161Visninger
AA

6. Overfaldet

kalitel 5

 

Der er gået nogle dage.
Jeg kom hjem fra hospitalet i går og nu er det fredag. Det er fire dage siden, at jeg sidst har været i skole. 
Min mor snakkede med en ny skole i går. De aftalte vidst noget om, at jeg skal starte på den nye skole på mandag. 
I dag har jeg bare en slap af dag.
Mine forældre er på arbejde og søstrene er i skole, så jeg er alene hjemme.
Egentligt skal jeg bare slappe af. Det gav lægerne strenge ordre på, på sygehuset.
Jeg har virkelig lyst til at cutte, men det går ikke. Det bliver opdaget.
Min arm sviger ret meget også selvom, at sårene er blevet syet.
Med et suk går jeg hen til fryseren. 
Der slår en kølig luft mod mig, da jeg åbner fryseren.
Jeg tager en ispose, og lukker fryseren igen. 
Det hele føles som en isning i min indånding, da jeg hører nogen bag mig. Forskrækket taber jeg isposen. Skræmt vender jeg mig rundt.
Det er Anna, Julie og Mathias.
”Nårh, lille so. Du har ikke været i skole de sidste dage. Her får du din straf”, griner Mathias.
Jeg skriger da Mathias vælter mig bagover. Da jeg rammer gulvet med ryggen, mister jeg pusten.
Mathias sætter sig på min mave. 
Julie holder mine ben sammen. 
Anna holder mine hænder sammen over mit hoved.
Det første slag rammer min kæbe. Det næste min næse.
De mange slag tordner mod mit ansigt. Det gør ondt, virkelig ondt!
Jeg skriger panisk, og prøver at komme fri. Til sidst får jeg mine ben og arme fri.
Hurtigt får jeg mig fri fra Mathias’ greb. Jeg rejser mig og løber, men de andre er hurtigere.
Lidt efter ligger jeg igen på gulvet. 
På maven.
”Læg stille, møg so”, siger Mathias, der sidder på min ryg.
Da jeg ser op, ser jeg at Julie giver ham noget reb.
Mathias låser mine arme på ryggen. 
Jeg skriger da Mine hænder bliver bundet sammen med rebet.
Samtidig binder Anna mine ben sammen.
Mathias vender mig om på ryggen.
”Så er du bundet. Nu kan du intet gøre”, griner han. 
De mange slag rammer mit ansigt. Skrigene ligger jeg bare og kan intet gøre. 
Pludselig får jeg et stykke stof i munden. Det bliver bundet omme på mit baghoved.
”Nu er det nok”, mumler Julie. 
Mathias lægger sine store hænder om min hals.
På dette tidspunkt er jeg ved at døse hen. Svagt mærker jeg, at Mathias presser til.
Det hele sortner til sidst for mine øjne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...