Jeg vil altid... hade dig!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 feb. 2018
  • Opdateret: 9 mar. 2018
  • Status: Færdig
Luna lever en lang og sej kamp mod mobning. Hun lever med mobning. Og i mens alt bliver værre med mobningen, går det galt der hjemme

Til Movellas' talentshow audition

6Likes
7Kommentarer
1165Visninger
AA

21. Afslutning

Kapitel 20.

Da jeg kommer hjem, ligger jeg bare i sengen og græder.
Hvorfor skulle det ske for Pernille?
Hun er jo en rigtig god veninde. 
Min familie ved ikke, hvad der er sket og de er ikke hjemme endnu.
Da jeg har grædt i en time, vender jeg mig om på ryggen.
Klokken er 16:04.
Det står der i hvert fald på min mobil.
Måske er klokken mere?
Jeg kigger i Pernilles og min Messenger samtale.
Vi har ikke skrevet siden i går morges.
Selvom jeg gerne vil, så kan jeg jo ikke skrive til hende.
Pludselig ringer et ukendt nummer.

(Samtale)
Marianne (Pernilles mor) = M Luna= L.

L: Det er Luna.
M: Hej, Luna. Det er Pernilles mor, Marianne.
L: Hej, er der noget nyt om Pernille?
M: Øh jo ser du Luna der er dårligt nyt. Pernille er død af sine kvæstelser. Lægerne kunne ikke rede hende. 
Det er jeg virkelig ked af, jeg håber du er ok.
L: Det er okay. Tak fordi du ringede. Farvel.
M: Farvel.
(Samtale slut)
Da jeg lægger røret på, falder tårerne. 
De falder i stride strømme.
Nu det nok, jeg vil ikke mere!
Jeg tager et stykke papir, og skriver et brev.
Da jeg er færdig folder jeg det sammen.
Nu mangler jeg bare noget reb.
Med et tænker jeg, at jeg skal ud i garagen.
Jeg griber brevet, og løber nedenunder.
Der er stadig ingen hjemme. Godt!
Da jeg kommer ud i garagen, finder jeg hurtigt et reb.
Det er ret kraftigt. Det er godt!
Jeg går med hastige skridt ud i haven.
Der er et godt træ ved siden af trampolinen.
Jeg laver en løkke på rebet, og tager det om halsen.
Der er en urolig knude i min mave, da jeg kravler op på trampolinen.
Uden at tænke over det, binder jeg den anden ende af rebet fast til en tyk gren.
Jeg sørger for, at jeg holder godt i brevet.
”Farvel lorte liv”, siger jeg, og springer ned fra trampolinen.
Rebet strammer om min hals. Om lidt vil det kvæle mig.
Jeg knuger brevet ind til mig.
Nu er det nu. Farvel verden. 
Goddag Pernille.
Alt sortner for mine øjne…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...