Gaia

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 feb. 2018
  • Opdateret: 11 apr. 2018
  • Status: Igang
""Når man kommer fra intet, så er det ikke altid værd at drømme". Det var i hvert fald sådan mor sagde til mig, men det stoppede mig ikke". Denne fortælling handler om 16 årige Gaia, som drømmer om noget bedre. Går hendes drømme i opfyldelse? Læs med for at få svar.

4Likes
1Kommentarer
360Visninger

5. -

Jeg er lidt i tvivl om hvad det var, som egentlig skete for et par timer siden. Det er som om uanset hvilke problemer vi kommer ud for, så er der noget som trækker os sammen igen. Hver gang han lader sine læber ramme mine, sender det stød hele vejen ned igennem min krop. Ud fra de stød, vokser der sommerfugle og en nervøsitet for at gøre noget forkert.  

"Gaia, vil du ikke lige komme herud? Der er noget vi skal snakke om". Mor kalder ude fra køkkenet. Det lyder aldrig godt når ens forældre siger der er noget vi skal snakke om. Jeg rejser mig op fra sengen og går ud i køkkenet til mor. Trægulvet er koldt mod mine bare fødder. 

"Hvad så?" jeg læner mig henover spisebordet med hovedet støttet mod mine håndflader. 

"Nu må du ikke panikke eller lignende, okay skat?". Hun kigger på mig og jeg kan se hun godt ved, at selvom hun siger dette så kommer jeg til at reagerer på en måde hun helst vil undgå. 

"Kan du ikke bare fortælle det?" jeg læner mig tilbage i den knirkende genbrugsstol med armene over kors. Hun læner sig henover bordet hen mod mig. Hun tager fat i min ene arm, ligger den fladt på bordet og ligger derefter sin hånd på min. Hendes øjne er rettet direkte mod mine. 

"Jeg har fået et nyt arbejde -". Jeg forstår det ikke. Hun sagde jeg ville muligvis komme til at panikke, men det her er jo en god nyhed! "- men, arbejdet ligger ikke her. Vi bliver nødt til at flytte inden d. 1 juni". Jeg trækker min arm til mig og prøver på at gemme mig væk. Hvis vi skal flytte skal jeg væk fra Theo. Det ved jeg vi begge ikke vil kunne klare.

"Men mor, jeg kan ikke forlade Theo". Da jeg nævner hans navn knækker min stemme. Theo er alt hvad jeg har, hvis jeg mister ham har jeg ikke nogen. Jeg har valgt at bruge al min tid på ham - sæt i bagspejlet var det nu ikke det smarteste. 

"Søde skat, det er jo bare teenagekærlighed". Idet hun siger det har jeg lyst til at springe på hende. Hun har ingen ide om hvad  Theo og jeg har gået igennem. Selvom vi har et tæt forhold, så har jeg ikke snakket med min mor om alt hvad der foregår, det er nemmere at gå til Theo. 

"Hvad ved du om det?". Jeg skubber stolen væk under mig og går ind på mit værelse igen. Min dagbog ligger stadig åben på sengen. Dagbogen kommer fra min psykolog, som jeg i sin tid gik hos efter Amir døde. Alle de voksne mente det ville være bedst, og det var en skolepsykolog så det var ikke nogen udgift for mor. Hende psykologen hjalp ikke ligefrem, men hun mente det ville være godt hvis jeg skrev mine tanker ned i bogen. Det er ikke er ikke noget jeg får gjort, hvilket nok egentlig er for dårligt men jeg vil hellere snakke med Theo om mine problemer. I den situation jeg står i nu, så burde jeg nok fortælle Theo om det, men der er noget i min krop som holder mig fra at fortælle ham det. Jeg ved det kommer til at knuse ham, bare det at jeg gik efter han fortalte han havde været utro knuste ham. Men han fortalte jo heller ikke mig dét problem, jeg skulle selv finde frem til det. Jeg kan vel ikke være bekendt bare at lade som ingenting? Jeg ved også med mig selv, at jeg vil ikke kunne lyve overfor ham med det her problem. Bare allerede nu æder det mig op inde fra. 

Gaia til Theo: Vi bliver nødt til at snakke... 

Jeg synker en klump i halsen. Ved de små tre prikker kan enhver regne ud at der er noget på færde. Det er aldrig godt at få sådan en besked. Der står set med småt under min besked. Mit hjerte begynder at hamre. 

Theo til Gaia: Hos mig 18:30?

Jeg har lyst til at tage min cykel med det samme og flå plasteret af med det samme. Alle celler i min krop kæmper for ikke, at lade tårerene komme frem. 

 

Hoveddøren indtil Theo's hus får mig altid til at virke lille. Det føles som om jeg ikke hører til her, men bare er et velgørenhedsprojekt. Igennem ruden kan jeg se Theo's fars slanke og høje figur komme nærmere. 

"Hej med dig, Gaia" han læner sig ned mod mig og knuser min spinkle krop indtil sig. Jeg smiler for mig selv og siger hej igen. Thomas, som Theo's far hedder, går til siden og lader mig komme ind i det hvide og perfekte hus. Jeg sniger forbi ham og går direkte hen mod Theo's værelse. Døren knirker som jeg åbner den, men han opdager mig ikke. Han sidder fordybet og kigger ned i en bog med høretelefoner på ørene. Jeg sniger mig forsigtigt hen mod hans seng. Han opdager mig først da jeg knuger mig indtil ham. 

"Hej med dig" han kysser min pande og tager sine høretelefoner af. 

"Hej" jeg bider mig i læben. Hvordan skal jeg sige til ham, at mor siger vi skal flytte? 

"Hvad vil du så snakke om?" han ligger sig på siden så vi kigger hinanden i øjnene. Det får mig til at rejse mig op. Min krop går i en form for panik. Tårerene er begyndt at presse godt på mod indersiden af mine øjenlåg.

"Okay, lov mig du ikke flipper ud" efter at have bevæget min krop i alle mulige og hurtige bevægelser, står jeg stille og kigger ham direkte i øjnene. 

​"Det kan jeg jo ikke love, Gaia"

"Det skal du!". Tårerene kom forbi barrikaderne og vælter frem fra mine øjne. Hele hans ansigt er et stort miskmask af forskellige følelser. Jeg kan se der er en form for vrede, da han spænder i kæberne og hans øjne er som glas. 

"For fanden Gaia" han kører sine fingre igennem hans uglede men perfekte hår.

"Min mor har fået nyt arbejde" jeg bider mig i læben efter den kort sætning slap forbi mine tørre læber. 

"Det da en god nyhed, ikke?"

"Nej!" udbryder jeg. "Det er forfærdeligt" min krop falder sammen. Jeg kan ikke tåle at tabe Theo. Jeg kan ikke tåle at tabe flere betydningsfulde mennesker. 

"Okay Gaia, fald nu lidt ned? Hvad sker der?". Han er så rolig i forhold til mig. Han spænder ikke længere med kæberne, men øjnene er stadig blanke. 

"Vi skal flytte". Jeg får det sagt på en kold og følesforladt måde. Hans øjne kigger stift på mig og hans kæber begynder at danse igen. 

Hele stemningen i rummet får min krop til at sitre af lyst, og det lyder nok absurd at i sådan en situation hvor man burde være tom kommer til at tænke på sex. Men måden hans markerede kæbe danser og måden hans t-shirt klæber sig ind til hans krop pirrer mig. Jeg føler mig som en løve og han er min gazelle. En trang til bare at hoppe på ham ruller ned gennem hele min krop. Uden at tænke mig om hopper jeg op i sengen og låser mine ben sammen omkring hans liv. Jeg tager fat om hans nakke og hviler mine tommelfingre på hver side af hans kæbe. Idet han tager et hårdt greb om min røv gør jeg presser min krop endnu tættere ind til ham. Af refleks, lyst og trang lader jeg mine læber ramme hans, der går ikke længe før vores tunger danser med hinanden. Vi trækker os væk fra hinanden uden at slippe øjenkontakten. Han lader sin krop ramme sengen i mens jeg sidder over hans skridt. Der er noget jeg gør rigtigt, siden en bule er begyndt at vokse op i mod mit skridt. Jeg hiver min trøje over mit hovede og åbner min bh. Med et kækt smil lader jeg mine læber ramme hans endnu engang. Jeg kan mærke min g-streng er så småt ved at blive våd. Hele min krop længtes efter at mærke ham, inde i mig. Et lille støn slipper forbi mine læber, hvilket jeg kan mærke får ham til at smile. Med ét får han vendt vores position til, at han nu er øverst. Han får med det samme trukket sin t-shirt af og finder et kondom frem fra skuffen. Han kigger på mig med og med øjnene spørger han "er du klar?," som svar nikker jeg. Han åbner kondompakken og får trukket det nedover sin flagstang af en penis. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...