Gaia

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 feb. 2018
  • Opdateret: 11 apr. 2018
  • Status: Igang
""Når man kommer fra intet, så er det ikke altid værd at drømme". Det var i hvert fald sådan mor sagde til mig, men det stoppede mig ikke". Denne fortælling handler om 16 årige Gaia, som drømmer om noget bedre. Går hendes drømme i opfyldelse? Læs med for at få svar.

4Likes
1Kommentarer
357Visninger

4. -

Weekenden efter

"Nej Gaia! Du skal huske dine vejrtrækninger, ellers kan du ikke holde tonerne!" det er jo nemt for hende at sige. Jeg har lyst til at vrisse af hende, men jeg ved at det kommer jeg ingen vegne med. 

"Undskyld frøken Bianchi" frøken. Man skulle næsten tro at vi ikke er i det 20. århundrede. Min sanglærer kommer oprindeligt fra Italien, hvad der fik hende til at komme her har jeg virkelig ingen ide om. Før i tiden var hun en kendt operasanger, men nu holder hun sig til at lærer uerfarne unge som mig, at synge opera som de helt store. Jeg er i den alder hvor jeg er i tvivl om det her virkelig er det jeg vil, eller om der faktisk er noget andet for mig. Problemet er bare, at mor har investeret så mange penge i det her for mig. 

 

Jeg skynder mig ned ad trapperne i opgangen. Man kan tydeligt hører genklangen mine sko giver når de rammer trappetrinene. Jeg stopper op lige inden jeg når at gå ud. Regnen pisker ned fra den mørke himmel. Pis pis pis. Min cykelsaddel er plaskvåd og jeg har ingen pose el.lign. Jeg skal nå på arbejde inden 16:00 og klokken er 13:40. Jeg bider mig i læben og trækker min hue ned over hovedet og bevæger mig ud i regnen. Min cykel skærer igennem regnen med fuld fart. Det røde lyn. Det begynder at buldre ude i det fjerne og man kan se lysglimt i horisonten. Jeg skynder mig endnu mere. Jeg er der næsten. Mine øjne fanger REMA 1000's lysskilt i det fjerne. Mine ben arbejder hårdt på at komme frem i tide. 

Jeg vrider mit hår inden jeg går ind. Klokken er 13:59. 

"Fuck fuck fuck" min taske er helt gennemblødt, og i den ligger mit arbejdstøj. De andre som har pause sidder og kigger på mig, i mens de slubrer deres varme kaffe i sig. Jeg kan mærke hvordan min krop skælver af kulde. Det våde tøj klæber sig ind til min bare hud. 

"Har du brug for hjælp, eller klarer du den?" 

"Nej, mit tøj er helt gennemblødt"

​"Er der ikke et ekstra sæt inde i skabet? Det gør vel intet det er lidt for stort?" Maria rejser sig og går hen mod skabet. Derinde ligger der et ekstra sæt arbejdstøj. Min dag er reddet. "There you go" hun rækker mig tøjet og smiler. Jeg skynder mig ud på personaletoilettet og får hurtigt det varme tøj på. 

Bib, bib, bib... Den irriterende bib lyd som kassen siger hver gang jeg kører en vare henover skærer i ørene. Jeg kigger på mit armbåndsur. Klokken er 18:00 og jeg skal være med til at lukke klokken 21:00. Jeg kigger op fra mit armbåndsur, der står han og stirrer blankt på mig. Man kan tydeligt se hans mørke poser under øjnene. Hans mørke hår er uglet, som om han lige er stået ud af sengen. Jeg falder ud af mine tanker ved at den betalenede dame er begyndt at snakke højt, hun vil gerne betale nu siger hun. Jeg kan ikke fokuserer ordentligt, så jeg taster noget forkert ind som får det hele til at hyle. Damen kigger forvirret på mig og jeg kigger forvirret på Anne-Marie som sidder i kassen overfor. 

    Efter den kæmpe fejl fra min side, kom min chef til undsætning og fik styr på det hele. Dog forblev damen sur. Maria fortæller mig at der står en fyr og spørger efter mig ude foran personalelokalet. Jeg sukker for mig selv og hiver en tot hår frem for min hestehale, som jeg snurrer rundt om min pegefinger og overvejer om jeg skal få mig selv derud. Men jeg ved ikke om jeg vil kunne se ham i øjenene, han indrømmede foran mig at han havde været sammen med en anden før mig. Jeg skubber stolen væk under mig og går ud af rummet for at se problemet i øjenene. 

    Jeg ligger en hånd på Theo's skulder og får ham vendt om. Han kigger tomt mig i øjnene. 

"Hvad laver du her, Theo?" jeg føler jeg virker kølig og ligeglad overfor ham, men inderst inde er jeg ved at bryde sammen. Jeg har lyst til at svinge mine arme om hans hals og knuge hans krop ind mod min. Selvom der ikke er gået særlig længe så længtes min krop efter ham. Hans duft og hans varme. 

"Vi bliver nødt til at snakke, Gaia" hans stemme brister, da mit navn slipper forbi hans læber. Jeg har aldrig set Theo græde. Som regel er det mig som kommer grædende til ham, han er min klippe og lige nu er klippe ved at briste. 

"Theo..." jeg bevæger mig tættere på ham, jeg ved jeg bliver nødt til at holde ham indtil mig.

"Nej Gaia -" han vender sin side mod mig og bider tænderne sammen. Jeg kan se han spænder i sine kæber. "Du bliver nødt til at lade mig forklare inden. Denne her gang er det hjemme hos dig -". Han kigger stift på mig. "Jeg fatter ikke hvad er så fucked up, at du ikke en gang kan have din kæreste med hjem til dig!" han slår ud med armene. Han spænder stadig i kæberne i mens tårerene triller ned langs han kind. Jeg kan mærke hvordan mine tårer også presser på. Hvorfor skal han ind på det emne igen. 

"Theo du ve-"

"Nej Gaia! Jeg ved intet, for du fortæller INTET!" han bøjer sin lange krop ned til min øjenhøjde. Jeg kan mærke han prøver at kigge på min sjæl. Det får mig til at vende min kind til ham. Min krop giver efter for hans udbrud og falder sammen på jorden med tårer ud af øjnene. "Gaia det var ikke min mening -" jeg kigger op på ham og fanger hans blik.

"Jo det var det, Theo" jeg krummer mig sammen. Jorden er våd og jeg kan mærke hvordan vandet på asfalten siver ind gennem mine jeans. "Og det gør ikke noget Theo -" jeg tørrer tårerene væk fra mine kinder og rejser mig op. Jeg strækker min krop ud og prøver at gøre mig stor. Han skal ikke tro han kan knække mig. Jeg stiller mig helt tæt op af ham og kigger ham direkte ind i øjnene. Jeg svinger min ene hånd ud til siden og slår den så hårdt jeg kan ind på hans ene kind. Det føltes næsten som det hele går i slowmotion. Fra mit slag til hans reaktion, som får hans ansigt til at forvrænge sig og nusse den ømme kind. På en forkert, men dejlig måde, føler jeg mig lettet. Jeg begynder at grine. Min mave begynder at gøre ondt af min voldsomme latter. Theo kigger underligt på mig, men i dét øjeblik kunne jeg ikke være mere ligeglad med hvad han tænker. 

"Fuck Gaia" han knækker ned på sine knæ og kigger op på mig. Og med en snert af forsigtighed lister ordene jeg elsker dig, tilgiv mig ud forbi hans læber. Regnen begynder at sile ned. Det hele føles som en corny teenagefilm. Jeg lader mine fingrer danse over hans kinder. Jeg kan mærke hans skægstubbe stikke mod mine slanke fingre. Han kigger op på mig med sine blå-grønlige øjne. Jeg bider mig i læben og med ét er Theo oppe på benene. Han har fået løftet min spinkle krop op i luften og knuger sig selv indtil mig. 

"Jeg elsker dig Theo" han sætter mig ned og over øser mig med kys fra hans saftige læber. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...