The Tomlinson Family

Det her er 2´eren til Is He The Right?
Der er nu gået fem år siden vi sidst hørte om dem.
De er flyttet til London igen, Christel er begyndt i skole, tvillingerne går i børnehave.
Louis karriere tog hurtig fart, men han valgte at stoppe sidste år, fordi han gerne ville have mere tid til familien, så han startede hans eget pladeselskab op.
Melanie har taget hendes videregåendeuddannelse, og arbejder nu som Vicedirektør for et stort firma i London.
Der er ikke kommet flere familiemedlemmer siden, men det er vidst planen.
Hvis du er interesseret så læs her :-D

6Likes
5Kommentarer
710Visninger
AA

2. Kapitel 2

Den 4. Oktober 2021

​Det er i dag, lidt over en uge siden, at vi fandt ud af, at jeg er gravid. Vi har ikke fortalt det til nogen, fordi vi inderst inde er bange for at miste det, nok især mig, en anden grund er også at vi er virkelig lykkelige lige nu, så det er rart det kun er os der ved det, eller det er næsten kun os, der ved det, for i mandags, ringede jeg til min jordmor, og bestilte en tid, så i dag, okay faktisk her om lidt, skal vi ind til hende, vi ved godt at jeg nok, kun er tre uger henne, men peronligt, er jeg bare nødt til at få det bekræftet af en læge, for at forstå at det ikke er noget jeg bilder mig selv ind.

​Lige nu er vi på vej hen til jordmoderen, Christel og tvillingerne er blevet sat af, så det er kun Louis og mig i bilen, der er ingen af os der har sagt noget endnu, nok fordi vi begge er nervøse, jeg mener vi har prøvet i to år, i to år har vi ventet på at kunne køre den her rute, køre hen til lægen og få det bekræftet, vi har ventet så længe, at det føles helt uvirkeligt, og et eller andet sted havde jeg nok forberedt mig på, at vi ikke fik flere børn, fordi det tog så lang tid, og jeg lidt havde opgivet håbet, det er virkelig skræmmende at komme til et sted, i forløbet, hvor man forbereder sig på at man ikke bliver gravid, så de sidste to-tre måneder, har jeg faktisk mest gjort det for Louis... Men jeg er så lykkelig for at det endelig skete.

​Jeg kan godt mærke at den her graviditet er anderledes, i forhold til de andre, altså Christel var på ingen måde planlagt, og da jeg blev gravid anden gang var det heller ikke planlagt, William og Madeleine var planlagt, men det var måske meget hurtigt vi fik dem efter Christel, altså jeg fortryder ikke at vi fik dem så tæt, jeg fortryder nok mere at vi fik dem så hurtigt, fordi Christel nærmest selv var baby da vi fik dem, så den her graviditet er på alle måder planlagt, det har den sådan set været de sidste to år, den her gang er vi også mere klar på det, og nok også mere modne, den her gang, jeg er også mere nervøs den har gang, fordi vi har prøvet så længe.

_________________

​Vi ankommer til hospitalet, og går ind, jeg melder mig i receptionen, og vi sætter os ned på nogle stole, vi siger ikke rigtig noget, men efter et minut, tager Louis fat i min hånd, vi sidder sådan indtil der kommer en ud, og siger:
"Melanie Tomlinson, det dig nu"

Vi rejser os op, og går ind på en lille stue, jeg lægger mig ned på en briks, og tager min trøje op.
Jordmoderen kigger på mig og siger:
​"Jeg putter noget gelé på din mave nu... Også må vi jo se om det er lykkedes"
Jeg kigger forvirret på hende, og derefter over på Louis, hun lægger mærke til det, og siger:
​"Der er nogle gange hvor det er en falsk positiv, også selvom testen var positiv"
​Hun putter noget gelé på min mave, og kører den der dims, rundt på min mave, hun kigger meget koncentreret på skærmen og siger:
​"Du er gravid (no shit), har du selv nogen ide om hvor langt henne du er?"
​Inden jeg kan nå at svare siger Louis:
"Altså hun har taget en test hver anden uge, så nok, to eller tre uger"
Jordmoderen kigger underligt på skærmen og siger så:
"Underligt, for du er altså to måneder henne"
Jeg kigger forvirret på hende, og siger:
​"Men hvorfor har jeg først fået en positiv test nu, når jeg har taget en hver anden ugen?"
​"Altså ligesom der kan være falsk positiv, kan der også være falsk negativ, det sker faktisk overraskende mange gange"
Louis kigger på hende og siger:
​"Men to måneder? Det er ret mange gange, den så har været falsk negativ, og hun har da haft hendes menstruation, inden for de sidste to måneder, og..."
Inden han kan nå at sige mere, kigger jeg på ham og siger:
​"Det har jeg faktisk ikke, men fordi at testene var negative, tænkte jeg ikke yderligere over det"
Jordmoderen kigger på os, og siger:
​"Uanset hvad, er du i hvert fald to måneder henne, din termin ligger nok omkring den 4. April 2022..."
​Hun skal til at sige mere, men bliver optaget af skærmen igen, og siger så:
​"I skal også have tvillinger... Ligger det til jeres gener?"
Louis er hurtigt, og siger:
​"Altså jeg har to hold søskende der er tvillinger, og vi har selv et hold tvillinger i forvejen, så ja det tror jeg"
​"Hold da fast, det må jeg nok sige... Vil i have et billede med?"
​Jeg siger hurtigt:
"Ja, det vil vi meget gerne"
Hun printer et billede ud, og giver det til os, hun tager en papirlap frem, og siger:
​"Her er en ny tid, det er den 4. November, nu tørrer jeg det her af din mave og så ses vi næste gang"
​Hun tørrer det af, imens Louis tager sedlen med tiden, jeg tager min trøje ned igen, og vi går ud til bilen.

​Vi kommer ud til bilen, og sætter os ind, Louis sætter nøglen i, og starter bilen... Efter nogle minutter, siger han:
​"Hvorfor har du ikke sagt, at du ikke har haft din menstruation, i to måneder?"
​"Som jeg sagde inde ved lægen, var testene negative så jeg tænkte ikke yderligere over det"
​"Det ved jeg, jeg forstår bare ikke hvorfor du ikke har sagt det?"
​"Fordi jeg ikke vil få dit håb op, hvis der ikke var noget alligevel, eller hvis jeg mistede det"
​"Så du løj, fordi du ville skåne mig? Helt ærligt, jeg vil vide hvis der er noget, også selvom, der ikke er noget alligevel, eller hvis du mister det, ja det vil såre mig hvis det skete, men det gør mere ondt at du ikke har sagt noget i to måneder"
"Undskyld..."
​Der er ingen af os der siger mere på vejen hjem.

_____________________________

​Det er nu blevet aften, og børnene er kommet i seng, Louis sidder inde i stuen, og jeg står ude i køkkenet.
​Vi har nærmest ikke snakket sammen, siden vi sad i bilen, jeg tror virkelig det sårede ham, og jeg burde vide bedre, vi har været sammen i omkring ni år, jeg burde have lært det nu, men jeg ender altid med, på en eller anden måde, at såre ham når jeg er gravid, jeg tror det er alle de hormoner der kører rundt i kroppen på mig.

​Jeg tager billedet vi fik ved jordmoderen op af min taske, og kigger på det.
​Jeg går ind i stuen til Louis (med billedet), jeg sætter mig ned ved siden af ham, han ser en eller anden fodboldkamp, jeg tager fjernbetjeningen og slår TV´et på lydløs, han kigger på mig, og siger:
"Kan du ikke sætte lyd på igen?"
​"Nej, vi er nødt til at snakke... Du er stadigvæk sur på mig, og jeg forstår dig godt"
"Jeg er ikke sur..."
​"Du er skuffet og såret"
​"Jeg ved det ikke, jeg troede bare at efter ni år, og især efter to år, hvor vi virkelig har prøvet, ville du sige hvis du havde en mistanke om det, jeg ved godt det har været hårdt, men alligevel, jeg troede vi fortalte hinanden alt, men det gør vi åbenbart ikke..."
"Undskyld...."
"Det har du sagt"
​"Ja, men jeg tror ikke hørte det første gang"
​"Jeg hørte det godt, men du har også sagt undskyld før... Jeg forstår bare ikke at det stadigvæk er sådan, altså vi har været sammen i ni år, og har været gift i fem år, og alligevel føler du, at du er nødt til lyve for mig, det fungerer jo ikke sådan, jeg havde en forståelse for det, dengang med Christel, fordi jeg også var en idiot der, men der er ingen undskyldning nu, jeg er virkelig såret, fordi jeg troede vi var kommet længere, vi er gift for filen, det her skal forestille et ægteskab, når man er i er ægteskab, fortæller man hinanden alt, hvis du er bange for du er syg, hvis du har en mistanke om at du er gravid og så videre... Altså helt ærligt hvad skal det her forestille? Jeg troede du ville fortælle mig, hvis du havde en mistanke om at du var gravid..."
​"Hvad vil du gøre ved det? Jeg har sagt undskyld, jeg ved ikke hvad jeg ellers skal gøre... Vil du ikke være sammen med mig mere?"
​"Jo, jeg vil gerne have det til at fungere, jeg ved bare ikke hvordan... Eller måske, hvis nu vi siger at indtil du har født, fortæller vi hinanden alt, lidt som en prøve, og hvis det ikke virker der, må vi jo se hvad vi så vil gøre"
"Det er ikke en dårlig ide, men vores forhold, skal ikke være på prøve, det kan vi ikke gøre overfor børnene, de vil lægge mærke til det, så enten må vi være sammen og lære at tale om tingene, eller også må en af os flytte ud, jeg ved godt der ikke skal være ultimatummer i et ægteskab, men vi er ikke 20 år længere, vi kan ikke bare prøve at holde en pause, så du må vælge hvad du vil, om du vil fortsætte, eller om du vil give op"

Jeg fortryder allerede jeg har sagt det, men der er ingen udvej, jeg kan se en tåre der løber ned af hans kind, og han siger:
​"Jeg kan ikke miste dig, det holder jeg ikke til, men hvis det her skal fungere, er du nødt til at fortælle mig hvis der er noget galt, der sted burde vi have nået nu"
​"Der er vi også, det her har bare været en virkelig hård periode... Når vi har fået tvillingerne, vil jeg ikke have flere børn, jeg kan ikke gå igennem det igen, heller ikke den der ´hvis det sker, sker det, hvis det ikke gør, gør det ikke´-del det kan jeg ikke igen"
"Man kan jo aldrig være sikker, altså Christel blev lavet på p-piller og kondomer..."
​"Jo, hvis jeg bliver steriliseret, eller hvis du gør..."
"Hvorfor udelukke det helt?"
​"Fordi jeg ikke har brug for flere børn, når vi har fået tvillingerne..."
"Hvad så hvis en dag, Gud forbyde det, at vi ikke er sammen mere, og du er sammen med anden, og fortryder det og gerne vil have flere børn?"
"Det vil jeg ikke..."
"Hvordan kan du være så sikker?"
​"Fordi jeg ikke vil have børn med andre end dig, også selvom jeg er med en anden, og nu forventer jeg ikke vi går fra hinanden"
"Kan vi ikke snakke om det her når det er en realitet?"
​"Det er en realitet, jeg vil ikke have flere efter vi for tvillingerne"
"Er du sikker?"
"Ja, jeg er sikker"
​"Lov mig i det mindste du vil tænke over det"
​"Okay, men jeg lover ikke at jeg ændrer mening"
​"Det helt okay, bare du har tænkt det igennem, så er jeg tilfreds"

Jeg tager skanningsbilledet op, og kigger på det, jeg læner mig ind mod Louis og siger:
​"Skal vi fortælle det til børnene? Jeg vil nemlig gerne hænge det op på køleskabet, så jeg ser det hver morgen, for at se at det faktisk lykkedes, og det ikke bare er noget jeg bilder mig ind"
"Jo, vi fortæller dem det i morgen tidlig"

​Jeg rejser mig op, og siger:
​"Skal vi ikke gå i seng nu?" 
"Jo, kom"
​Han rejser sig op, og vi går i seng"

__________________________________________

​Den 5. Oktober 2021

​Det er morgen, Louis har lavet morgenmad, og jeg har vækket børnene.
​Vi sidder alle sammen og spiser, så siger Christel:
​"Hvorfor spiser vi alle sammen morgenmad på samme tid?"
​Jeg kigger over på Louis også over på børnene, og siger:
​"Fordi vi skal fortælle jer noget (de kigger underligt på mig) Jeg er gravid"
​William kigger underligt på mig, og siger:
​"Og???"
​Madeleine er hurtig, og siger:
​"Det betyder hun skal have en baby..."
Christel afbryder, og siger:
"Det sagde i da også for to år siden, og der kom aldrig nogen baby, de lyver bare Maddie"
Louis siger så:
​"Nej, dengang sagde vi, vi ville prøve på at blive gravid, den her gang er det rigtigt..."
​Jeg siger:
​"Og vi skal ikke kun have en baby, men to babyer"
​Christel siger:
"Altså tvillinger?"
​"Ja, ligesom William og Maddie"
​Madeleine for store øjne, og siger:
"Skal jeg så være storesøster?"
​Louis smiler, og siger:
​"Ja, du skal, det skal William og Christel også"
Hun nærmest skriger:
​"YEAHHH, JEG SKAL VÆRE STORESØSTER, JUHUUU"
​De kunne nærmest ikke have haft en bedre reaktion.

Jeg hænger billedet op på køleskabet, starten på en virkelig god tid.

_____________________________________________________________________________________________________

​Her næste kapitel, håber i nyder det, det næste kommer inden for en uge :-D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...