Fifty Shades Of Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 feb. 2018
  • Opdateret: 17 mar. 2018
  • Status: Igang
Kontormusen Victoria Sands på 20 år, står pludselig over for en ret krævende og intimiderende opgave, da hun i et svageligt øjeblik takker ja til at hjælpe hendes sambo i en lille krise, da hendes sambo pludseligt har lagt sig syg. Det skal vise sig, at opgaven ikke ligefrem bliver det største problem for Victoria, eftersom mange bække små kan gøre en stor å, og særligt da Victoria står over for Mr Bieber, der ejer "Bieber Enterprises" i Vancouver, går det langsomt op for hende, at denne Mr Bieber ser helt anderledes på livet end de fleste.

56Likes
67Kommentarer
20305Visninger
AA

6. "Rooftop"


Nedenfor boligblokken, 290 West Cordova St, Vancouver, BC V6B 2N3, Canada. Fredag d. 12/2-2016, kl. 08:43

Netop, som jeg var godt på vej hen mod min lille gule boble, blev jeg standset af en hånd omkring min højre arm, så jeg så tilbage med et strejf af irritation på Justin, der smilede skævt, "Bilen holder altså her ovre miss Sands..", slog han roligt fast, mens han roligt slap min arm.

Jeg spejdede med blikket over mod en sort og ret flot skinnende Mercedes med "lilla" refleks, når solen ramte de rigtige steder. Sam stod parat derhenne og åbnede én af bagdørene for os, hvorefter jeg så på Justin igen med et nervøst bid i underlæben, "Jeg skal altså ikke køres rundt.. Jeg har faktisk min egen bil.. Jeg  kan bare følge efter jer på vejen hen til GQ..", slog jeg roligt fast, så Justin stod og gav mig et ret tvetydigt blik.

"Hvorfor i alverden køre rundt i to biler, når vi ligesom kan følges ad i én miss Sands? Jeg kører dem gerne hjem igen senere..", forklarede han bestemt, så jeg betragtede ham med et suk, og nikkede svagt med løftet flad hånd mod ham og gik træt forbi ham, "Okay, De for det, som De vil have det!", svarede jeg opgivende, og begav mig hen til den flotte og sikkert ret dyre Mercedes, hvor Sam stadigt stod og holdte døren for os.

"Miss Sands..", hilste Sam i ren høflighed, da jeg nåede hen til døren. Jeg kunne fornemme Justin stående bag mig, men jeg så mig ikke over skulderen.

Jeg nikkede med et svagt smil mod Sam og kravlede ind på bagsædet. Duften var gennemtrængende og ny. Alt så perfekt og klinisk rent ud herinde og en isspand med en flaske champagne og to glas, stod som parat i en minibar i hjørnet af bilen. Forhåbentligt var dette ikke arrangeret på forhånd?

Jeg fik sat mig ordenligt med benene samlet og så hen mod den åbne dør, hvor Justin også steg ind og satte sig på sædet med en lille meter fra mig, så han sad ovre ved vinduet, og Sam lukkede døren i efter os, hvorefter han tydeligvis begav sig om til føresædet i bilen, så det hovedsaglig var Sam, der også var "chaufføren" her.

Jeg sukkede dybt med blikket ud af vinduet i min side, mens vi kørte afsted, og i flere minutter blev der ikke sagt noget. Det kunne vidst roligt konstateres, at min morgen slet ikke var blevet som planlagt.

Det var jo ikke fordi, at jeg havde noget imod at være i nærheden af sådan en smuk og stilfuld fyr, som Justin varDet var mere det faktum, at han åbenbart mente, at det var helt i orden, at bestemme og styre rundt med mig. Kontakte mig personligt på min adresse, og ligefrem finde oplysninger omkring mit arbejde, og jeg håbede inderligt ikke, at han vidste meget mere om mig, for så begyndte det da seriøst at virke som stalkertendenser.

"De er så stille miss Sands?", brød Justin pludseligt stilheden, og jeg sukkede endnu en gang og flyttede blikket væk fra vinduet og så hen på Justin med et formentligt tomt og opgivende blik på ham. Ja, jeg kunne ikke selv vide det, eftersom jeg intet spejl havde, men det var sådan jeg følte mig indeni - tom, hul og fuldstændig uforstående over for denne mr Biebers handlinger.

"De kunne ikke smile lidt miss Sands?", spurgte han med et skævt smil, så jeg himlede med øjnene af ham, så hans ene øjenbryn straks røg i vejret.

"Smile? Hah! Som De dog kan udtrykke dem mr Bieber!", udbrød jeg sarkastisk.

"Rullede De lige øjne af mig miss Sands?", spurgte han yderligere, så jeg så målløs hen på ham, "Og hvad så om jeg gjorde? De kan jo vel være ligeglad, ikke mr Bieber?", svarede jeg med et sarkastisk smil og valgte i stedet at se den anden vej igen ud af vinduet.

Jeg hørte et lille charmerende grin fra min højre side. Sig mig, kunne denne kølige, mystiske, dominerende og reserverede mand godt grine?

Jeg så langsomt tilbage på ham, hvor hans charmerende grin faktisk klædte hans ansigt. Jeg så på ham med et løftet blik, "Hvad er så sjovt mr Bieber?", spurgte jeg undrende.

Justin stoppede sit grin så brat, som han havde begyndt det og så lettere alvorligt på mig, "De er vidst nok den mest genstridige og snerpede rødtop, som jeg længe har mødt. Har De aldrig forstået, at med høflighed kommer man længst?"

Jeg så bare træt på ham, "Jeg kunne jo godt være sød over for dem, hvis De selv prøvede at forstå, at man ikke bare kan hundse og dominere med folk på den måde som De gør mr Bieber!", svarede jeg med et sarkastisk smil, og ret uventet rystede han bare svagt på hovedet med et lille tørt grin, "De har meget at lære endnu miss Sands..", svarede han, som om det faktisk var mig, der var helt galt på den? 

Hvor vovede han?!

Allermest havde jeg lyst til at give ham en ordenlig reprimande, men jeg turde ikke, og i stedet så jeg væk fra ham og ud af mit sidevindue. Jeg bed mig selv nervøst i underlæben over de flyvske tanker...

~

Godt og vel tyve minutters kørsel, drejede Sam pludseligt ned ad en parkeringskælder, så jeg lettere forvirret vågnede op af min trance. Sig mig, var vi ikke endt under Bieber Enterprises, eller tog jeg helt fejl?

Jeg så hen på Justin, der underligt nok ikke så hen på mig, mens vi kørte videre gennem kælderen, "Sig mig mr Bieber, skulle vi ikke ordne photoshootet hos GQ?", spurgte jeg lettere målløs, så han endelig så hen på mig med et skævt smil.

"Rolig miss Sands.. Jeg har blot aftalt om at få foretaget photoshootet i mere komfortable og stilfulde rammer.." "De mener i deres bygning?", spurgte jeg hurtigt, så Justin smilede nærmest hemmelighedsfuldt.

"Ikke helt, men GQ var 100% med på, at det ville være det ideelle sted til billederne..", svarede han roligt med et lille smil, så jeg bare så meget undrende på ham.

Så selvom vi i øjeblikket opholdte os i Bieber Enterprises kælderparkering, så mente Justin altså ikke, at photoshootet skulle foregå her i hans bygning, men hvor så? Jeg blev da helt konfus af det her gætteværk og mystik.

Sam parkerede bilen, og han steg ud af bilen og gik bag om bilen og åbnede ovre i Justins side, hvor til Justin steg ud. Jeg sukkede tungt og møvede mig hen af sædet og jeg blev noget overrasket over, at Justin rakte en hjælpende hånd mod mig, som jeg tog høfligt imod, trods han stadigt irriterede mig. Det måtte jeg selvfølgelig give mig - Justin Bieber var høflig og galant. Altså lige nu!

Jeg så lettere afventende på Justin, der stod og nærmest pustede sig magtfuldt op i hans flotte og meget stilfulde jakkesæt, og hans kølige og intimiderende blik var igen til at genkende. Sam fik låst bilen med den elektroniske bilnøgle, Justin smilede svagt til mig, "Skal vi?", spurgte han roligt, så jeg trak en smule på skuldrene og nikkede svagt uden at give ham et eneste lille smil.

Vi fulgtes side om side hen til elevatoren, hvor Sam gik lige bag os, og Justin trykkede på elevatorknappen.

"Jones.. Mr Bieber og miss Sands er på vej op om lidt med elevatoren..", overhørte jeg Sam bag os, som om han stod og snakkede med en anden, der slet ikke var til stede? Det her forstod jeg da slet ikke?

Jeg så undrende på Justin, der blot sendte mig et skævt smil.

"Pling!", lød det fra elevatoren, og dørene gik straks op. Justin lagde hånden om lænden på mig, for et lille skub ind i elevatoren, og Sam kom ind sidst og jeg gispede lydløst, da jeg så at Sam trykkede på en knap, der hed RT. Så vidt jeg vidste, så betød det "Rooftop", altså taget.

Jeg så spørgende op på Justin, der smilte svagt, "Skal det foregå på taget mr Bieber? Er det ikke en lidt kold fornøjelse?", spurgte jeg ærligt.

Han svarede ikke, men sendte mig blot et mystisk blik, hvorefter han så væk fra mig igen.

Noget sagde mig, at han valgte at holde det ved mystikken for en stund, så jeg så sukkende mod gulvet, for derefter at flytte blikket hen på Sam, der stod så typisk med foldede hænder foran skridtet på en kølig og ret professionel måde.

Sam opdagede tydeligvis mit blik på ham og jeg så forlegent væk igen og bemærkede i samme sekund Justin løfte sin venstre arm, så et smuk gyldent rolexur straks blottede sig, så det straks gik op for mig, at han åbenbart skulle tjekke tiden.

"De har slet ikke tænkt dem, at fortælle om deres planer?", spurgte jeg ham roligt, så han smilede hemmelighedsfuldt.

"Nu håber jeg ikke, at De lider af højdeskræk miss Sands..", svarede han blot, så skuffen ærligt talt røg i gulvet på mig.

"Hvad mener De mr Bieber?", spurgte jeg lettere målløs, så han bare smilede skævt, "De får se..", svarede han roligt.

"Pling!"

Elevatordørene gik op, og vi blev mødt af et ret blæsende vejr heroppe. Jeg sank en klump, da jeg i næste sekund så en ret flot sort helikopter på en platform, hvor "Bieber Enterprises" dominerede i sølvskrift på siden af helikopteren.  Så det var det var det Justin havde ment med, at han håbede, at jeg ikke havde højdeskræk.

Det her havde jeg i det hele taget ikke regnet med, og så ligefrem en helikopter? Jeg havde aldrig fløjet i helikopter før, men én gang skulle være den første, og hvis Justin mente, at det ville være nemmere at nå frem til stedet hvor photoshootet i helikopter, så gerne for mig.

Justin smilede charmerende og lagde en hånd om ryggen på  mig og puffede mig hen mod trappen, der gik op til platformen og helikopteren, "Damerne først!", udbrød han højt, eftersom larmen af blæst og ikke mindst de roterende vinger på helikopteren larmede, så man dårligt kunne høre hvad man selv tænkte.

Jeg nikkede med et lille genert smil og jeg frydede mig over mine flade ballerinaer, så jeg ikke formåede at få overbalance, men i det jeg gik op ad trinene, fløj min nederdel opad i luften, så jeg udbrød et højt hvin, mens jeg pinligt berørt straks skubbede kjolestoffet nedad mod mine knæ - Slet ikke hurra for a-skirt i dag, fuck!

Justin kom op til mig, og hans smørrede smil var slet ikke til at tage fejl af, så mine kinder blussede gloende hede. Ja, han kunne bare! Nok havde jeg nylonstrømper på, men de var beigefarvede, og det skulle virkelig ikke undre mig, at han havde haft frit udsyn til mine sorte mormortrusser indenunder - pinligt, pinligt, pinligt!

Han sagde dog ikke noget, andet end at smile hans smørrede smil, der næsten endte i et grin, så det ikke ligefrem hjalp på mine blussende kinder.

Vi nåede hen til helikopteren, og Justin viste sig atter fra sin galante side, ved at lade mig komme op ad trinbrættet og ind i helikopteren, hvor jeg satte mig helt inderst på bagsædet. Han havde været galant to gange i dag. Det måtte bestemt være en rekord.

Jeg kunne dog ikke holde smilet tilbage, nu hvor jeg sad ombord i en helikopter. Det var jo vildt spændende det her, og første gang for mit vedkommende. Justin kom ind lige efter mig, og hans smil smittede virkelig af på mig, så mit smil selv blev bredere, da han satte sig ved siden af mig til højre for mig, og han lænede sig mod mig, så mit hjerte stoppede i det øjeblik med at slå, "Det klæder dem virkelig at smile!", råbte Justin, kun fordi den roterende motor og vinger oppe på taget larmede afsindigt, men trods hans råb, så kunne jeg ikke tørre smilet af mig, og jeg kom vidst ubevidst nok til at bide mig spændt i underlæben, så Justin flyttede blikket mod min mund et splitsekund, men sagde ikke noget denne gang.

Larmen af motoren var overdøvende og nærmest skadelig på længere sigt, men Justin overraskede mig ved at grib fat efter nogle sorte hørebøffer med en lille mikrofon siddende på, som åbenbart havde hængt på væggen bag os og han satte dem om mit hoved, mens jeg fik intens øjenkontakt med ham, men alt virkede hurtigt alvorligt.

Hans øjne var mystiske, havde en dejlig brun farve, der fik mit hjerte til at stoppe og samtidigt hoppe flere oktaver på én gang. Hvad var det dog for en magt den mand havde? Var jeg virkelig ved at blive svagelig over for ham?

Justin fugtede sine perfekte læber med et alvorligt blik på mig, hvorefter han fjernede sig lettere fra mig, for derefter at tage hørebøffer på sig selv. Sam satte sig ind foran ved siden af ham der sad ved roret, som jeg nu mistænkte lidt var ham Jones, som Sam havde snakket kort med nede i parkeringskælderen, og jeg måtte indrømme at efter jeg havde fået hørebøffer på, så beroligede det mig, at jeg nu igen kunne høre hvad jeg selv tænkte.

Det gav et sus i maven på mig, da vi pludseligt lettede og det var sådan en uvant følelse for mig, at jeg straks greb fat i noget af ren refleks, så det kort efter gik op for mig, at jeg var kommet til at klemme Justins venstre lår, og jeg så forlegent på ham, men han så ikke det mindste generet ud af det. Hans smil var varmt, charmerende og blikket gennemborende, intenst og varmt, så jeg ikke kunne få mig selv til at bryde øjenkontakten med det samme.

Dog fjernede jeg forlegent min hånd fra hans lår, "Undskyld..", sagde jeg lavt, men det var nok til at han åbenbart kunne høre det.

"Er De nervøs miss Sands?", svarede han, så hans stemme lød en smule mekanisk i mine hørebøffer.

Jeg nikkede med et lille fnis, "Det er første gang jeg flyver i en helikopter..", svarede jeg med et lille forlegent smil og bid i underlæben.

Justin nikkede med hans charmerende smil, "Én gang skal jo være den første gang, men De kan være ganske rolig.. Jones flyver pænt..", forklarede Justin, så jeg fnes lidt.

"Det håber jeg da også.. Meget!", grinede jeg lidt.

Justin nikkede med et lille smil, "Ja, vær De glad for, at det ikke er mig, som De flyver med i dag.", svarede Justin med et drillende smil, så jeg så målløs på ham.

"Er De også pilot?", udbrød jeg forbløffet, så Justin nikkede lidt med et lille smil, "Måske får De lov til at komme med mig ud at flyve miss Sands?", smilede han smørret, så jeg fnes svagt hovedrystende, "Jeg tvivler mr Bieber!", fnes jeg, så Justin blot smilede svagt med et løftet øjenbryn og så atter frem for sig.

Mens vendte jeg blikket ud af vinduet og jeg måtte give mig, en helikoptertur over byen var jo vildt, og det havde allerede fanget mig hundrede procent!

- Jeg kunne mærke, at den dårlige start på dagen hurtigt havde vendt sig!

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...