Fifty Shades Of Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 feb. 2018
  • Opdateret: 17 mar. 2018
  • Status: Igang
Kontormusen Victoria Sands på 20 år, står pludselig over for en ret krævende og intimiderende opgave, da hun i et svageligt øjeblik takker ja til at hjælpe hendes sambo i en lille krise, da hendes sambo pludseligt har lagt sig syg. Det skal vise sig, at opgaven ikke ligefrem bliver det største problem for Victoria, eftersom mange bække små kan gøre en stor å, og særligt da Victoria står over for Mr Bieber, der ejer "Bieber Enterprises" i Vancouver, går det langsomt op for hende, at denne Mr Bieber ser helt anderledes på livet end de fleste.

56Likes
67Kommentarer
20345Visninger
AA

7. Ret uventet!


I Justin Biebers helikopter oppe i luften et sted over de nordlige US stater. Fredag d. 12/2-2016, kl. 11:36

Jeg syntes efterhånden, at vi havde siddet i denne her helikopter i efterhånden ret lang tid, og jeg så undrende på mit armbåndsur, der sagde næsten 11:40 - Det var da sygt det her! Sig mig, hvor langt skulle vi egentligt væk? Vi var jo lettet fra Justins bygning da den havde været omkring 9:20.

Min mave begyndte at rumle efter frokost, og vi havde jo ligesom også et photoshoot, som vi skulle til, og alligevel befandt vi os stadigt oppe i luften. Jo tak, jeg havde udmærket opdaget, at vi var fløjet ud af selve Vancouver og vi havde fløjet over en del landlige landskaber, men jeg havde tidligere bare tænkt, at vi skulle lidt udenbys og et sted ude i det landlige idyl, men nu havde vi fløjet længe, og mine ben skreg efter at blive strukket, og så jeg ned mod landjorden, hvor der var åbninger mellem de mange skyer, så bemærkede jeg straks masser af skyskrabere og lavere bygninger, så vi tydeligt var over en storby igen, og var jeg ved at blive skør?

Var det ikke? Hvis jeg gættede rigtigt - Space Needle? Jamen, det lå jo ikke i Vancouver, men i..

"Seattle..", mumlede jeg målløs for mig selv. 

Havde Justin fået fløjet os over grænsen?

Jeg hørte hans lille grin, "De har fuldkommen ret miss Sands.. Vi er nu i Seattle..", hørte jeg Justins mekaniske stemme i hørebøfferne, og jeg så nu væk fra byen under os og hen på Justin, der sad med et lusket smil, så jeg så undrende på ham og rystede svagt på hovedet.

"Ja, det kan jeg se, men hvad skal vi helt i Seattle?", spurgte jeg stadigt ret undrende.

Justin smilede svagt, "Det er her i byen vi har aftale om photoshootet..", svarede han roligt, så jeg grinede lettere akavet.

"Jo, men hvorfor lige her i Seattle? Det kunne da sagtens klares hjemme i Vancouver, hvor vi ligesom ikke er langt hjemmefra.."

Justin smilede skævt, "Ja, De er langt hjemmefra, ikke jeg..", svarede han roligt, så jeg så undrende på ham.

"Hvad?", spurgte jeg ret lost, og i det næste, stoppede helikopteren op midt i luften og vendte sig langsomt i luften nedad, så jeg kunne regne mig til, at vi faktisk landede nu, så jeg fik pludseligt travlt med at se ned mod den høje bygning, som vi nærmede os ret hurtigt.

"Hvad er det for en bygning, som vi skal til at lande på?", spurgte jeg undrende og ret nysgerrigt, mens platformen på bygningen nærmede sig hastigt under os.

"Escala..", svarede Justin tydeligvis, så jeg straks så tilbage på ham med et overrasket lille smil.

"Det har jeg da vidst hørt om før? Er det ikke udelukkende luksuslejligheder, der befinder sig i den bygning?", spurgte jeg med et smil, og straks smilede Justin bredere end før.

"Bravo miss Sands. Lidt stedsans har De trods alt.. Det må jeg give mig..", smilede han smørret, så jeg fnes og bed mig genert i underlæben og var nok også lidt stolt over, at jeg faktisk kendte lidt til lidt af hvert - særligt når det kom til bygninger og monumenter, selvom jeg ikke boede i Seattle, men i Vancouver. Så jeg var åbenbart ikke tabt helt bag en vogn.

"Skal photoshootet så foregå i Escala?", spurgte jeg lettere nysgerrig, så Justin fugtede læberne i et skævt smil, mens han trak på skuldrene, "Det var i alt fald planen..", svarede han med et smil, så jeg nikkede med et spændt bid i underlæben, og fik i næste sekund et særligt smil fra Justin.

"Jeg mener det miss Sands.. De piner mig lidt med de læbebid, som De kommer med..", sagde han roligt, og i det samme kunne jeg mærke, at helikopteren havde landet på platformen.

Jeg smilede drilsk til ham, "Jamen, hvis det er det der skal til for at pine dem mr Bieber, så skal jeg gerne blive ved med mine bid!", slog jeg fast med et drilsk grin, så Justin blot så på mig med et løftet øjenbryn, "De er slet ikke bange af dem miss Sands?", spurgte han med endnu et af hans intimiderende blikke - igen.. 

Jeg valgte blot at trække på skuldrene, uden at svare på hans spørgsmål. Det var lidt som om, at han prøvede mig af, for hvor langt jeg ville gå. Måske ville han se, om han kunne få mig ud af flippen? Ja, jeg følte ikke, at jeg kunne vide mig sikker på den mand? Var han interesseret i mig, eller afskyede han mig - den var svær at greje...

~

Justin Biebers penthouselejlighed, Escala Seattle 1920 4th Ave, Seattle, WA 98101, USA. Fredag d. 12/2-2016, kl. 12:27

Jeg bevægede mig forsigtigt rundt i den ret store og oplyste hvide stue med en ret hyggelig pejs, og sikke for en udsigt - den var jo fantastisk! Der kunne ses direkte hen til Space Needle herfra. Den var sikker - Dem som boede her, kunne umuligt mangle noget her. Det var jo en drømmebolig.

Jeg stoppede op ved de nærmest endeløse store vinduer, der hovedsaglig satte rammer for en nærmest endeløs fantastisk udsigt over det hele langs stuen, og den store åbne entre, hall, eller what ever man kaldte det? Og så var der et ret skønt køkken med breakfast anretter og hvidevarer i stål. Det var enkelt, stilrent og alligevel et overflødighedshorn af overvældende skønhed. Jeg havde ikke set hele lejligheden endnu, men jeg følte heller ikke, at det vedkom mig, at luske rundt på den måde i en fremmedes bolig. Det vedkom ikke mig hvordan deres værelser og ejendele så ud, så jeg opholdt mig pænt hernede i stueetagen, mens jeg ud af øjenkrogen kunne fornemme Justin stående op ad det sorte smukke flygel og posere magtfuldt, stilfuld og ikke for at sige enormt sexet foran den professionelle fotograf, der sad på hug, mens han knipsede en endeløs række af billeder.

Justin havde ret.. Dette var bestemt et perfekt sted for at få taget klassiske og ret stilfulde billeder til GQ. Han passede virkelig godt ind med sin magtfulde position og han virkede til at være i vante omgivelser, for selvom han poserede perfekt, sexet og stilfuldt for fotografen, så virkede han utrolig afslappet.

Jeg smilede ad ham, mens han fokuserede på kameraet et par meter væk fra ham, men alligevel opdagede han mit smil hen til ham, og det smittede virkelig af på ham i det korte øjeblik, hvor på han atter brød vores øjenkontakt og fokuserede på Mathew - altså fotografen.

Jeg vendte atter blikket væk og begav mig videre op mod køkkenet for rigtigt at tage det i øjemed. Og selvom jeg ikke burde, så kunne jeg ikke lade være med at køre hånden over den ret smukke bordplade. Bare fantasien om at stå og lave skønne retter i sådan et slags køkken som dette her, fik mig til at bide mig spændt i underlæben, og med et lavt fnis, vendte jeg mig omkring på hælen og lænede mig med røven op ad bordpladen bag mig, hvor ved jeg rigtigt stod og betragtede køkkenet i al sin helhed.

"Jeg siger tak mr Bieber... Vi fik det hele i kassen...", kunne jeg svagt høre Mathew sige ovre fra hjørnet i stuen, men jeg vendte ikke min opmærksomhed over mod dem.

"Det er mig, der takker mr Orey...", svarede Justin tydeligvis, så jeg gik ud fra, at photoshootet var overstået.

"Farvel miss Sands og hav en fortsat god dag!", lød det højt fra Mathew, så jeg vendte mig omkring og spejdede hen mod ham, hvor han med et smil vinkede kort hen til mig, så jeg med et lille fnis selv løftede hånden, "Farvel mr Orey og i lige måde.", svarede jeg lettere højt.

Mathew nikkede med et smil og så atter tilbage mod Justin, "Det var en fornøjelse!", tilføjede Mathew med et skævt smil, hvor ved Justin nikkede med et svagt smil, og Mathew forsvandt op ad de få trin fra stuen og om bag trappen, så han helt sikkert begav sig hen til elevatoren, der førte ham væk fra lejligheden. Ja, der var ingen hoveddør her, fordi elevatoren udelukkende fungerede som "hoveddøren". Ja, det var virkelig eksklusivt!

"Pling!", lød det tydeligvis fra elevatoren af, så Mathew nu havde forladt lejligheden.

Jeg spejdede hen mod Justin, der kom gående hen med afslappende skridt, og det kom lidt bag på mig, da han på vejen hen mod mig, begyndte at pille hans slips af ham. Okay, han gjorde sig åbenbart det mageligt, men det skulle han selvfølgelig selv bestemme.

Hvad der dog overraskede mig en hel del, var at han foldede slipset en gang og hang det over ryglænet på én af stolene henne ved spisebordet. Havde jeg boet her, så havde måske ikke lige kunne lide tanken om, at en fuldkommen fremmed bare smed sine ting, hvor pokker vedkommende ville, uden jeg vidste af det.

Jeg fulgte Justin med blikket, og hørte et suk henne fra ham, mens han stillede sig med ryggen til mig og betragtede udsigten over byen, og pludseligt stod han og tog sin habitjakke af og foldede den på vrangen og lagde den hen over stolen, hvor han havde hængt slipset. 

Wow! Han gjorde sig virkelig magelig!

Stadigt med ryggen til stod han nu og rullede ærmerne op på hans skjorte, så jeg blev overrasket over at se to fuldt tatoveret underarme. Det havde jeg dog alligevel aldrig troet, at han havde, men han var mystikken selv, og det virkede alligevel til, at jeg begyndte at lære ham mere at kende med meget små skridt. Tatoveringer var da slet ingen hindring for mig. Hvad jeg kunne se af, så klædte de ham - uden tvivl! Men så poppede en mindre stueren tanke op i mig, om hvor langt oppe de tatoveringer mon gik? Og havde han mon tatoveringer andre steder på kroppen?

"Vic, den tanke skyder du bare væk fra dig nu og her!", tænkte jeg skændende på mig selv.

Jeg betragtede Justin med et svagt bid i underlæben, mens han stadigt stod og betragtede udsigten og han proppede hænderne afslappet ned i hans bukselommer og han sagde bare ingenting, men det gjorde min mave efterhånden. Jeg kunne virkelig godt spise noget nu - bare et eller andet! Ja, selv en kedelig hotdog var fristende for mig.

"Eh.. Mr Bieber?", brød jeg stilheden mellem os, så han vendte sig roligt omkring med et smørret smil, "Ja miss Sands?"

Jeg fnes svagt forlegent, "Jeg ved godt, at det måske virker lidt underligt, men jeg fik kun kaffe til morgen, og vi har passeret frokosten, som jeg ellers plejer at holde på mit arbejde, men det er jeg jo ikke i d..." "Aha! De er sulten miss Sands?", afbrød han med et smil, der virkede for mit vedkommende lidt lusket.

Jeg bed mig med et fnis i underlæben og nikkede, "Ja, ærligt talt ret meget.. Skal vi ikke smutte herfra og finde en god café eller lignende.. Altså, hvis De altså vil joine mig?", spurgte jeg med et lille fnis.

Justin smilede smørret og nærmede sig mig med rolige og velovervejede skridt og kom helt hen i køkkenet og gik forbi mig og direkte hen til køleskabet, som han åbnede?! Hvad pokker havde han gang i? I en fremmedes køleskab?! Hvad bildte han sig ind?

Han stod og kiggede lidt i køleskabet, "Jeg er nu ret sikker på, at frokosten kan klares her miss Sands.. Kan De lide varmrøget laks? Den er ganske vidst kold og fra i går af, men den fejler ikke noget.. Og jo, så er der også en god romainesalat, som vi bare kan proppe lidt friske pinjekerner i.. Og hvad med hvidvin til? Perfekt.."

Jeg stod og gloede som chokeret, da han stod og tog maden frem ud på køkkenbordet og stillede en flaske kold hvidvin ved siden af med et skævt smil til mig.

"Tager De brødet miss Sands? Det ligger derovre i brødskjuleren der..", foreslog han med et smil, så jeg bare stod og så målløs på ham, "Men..." "Nu skal jeg...", brød Justin roligt ind med et lille skævt smil, og han gik forbi mig og direkte hen til en brødskjuler i krom, som han åbnede, hvor han tog et langt brød ud, der tydeligvis var ciabattaflute, som han smed fra sig over mod køkkenøen jeg stod ved, så brødet skøjtede en anelse hen ad bordet mod maden, som han havde stillet der, hvorefter han vendte sig mod et af skabene, som han åbnede og fik fat i en lukket opbevaringbeholder, som han åbnede og gik hen til salaten, der stod i skålen og han hældte tydeligvis friske pinjekerner ned i skålen.

Der gik det endelig op for mig...

"Hvornår havde De egentligt tænkt dem at fortælle mig, at det faktisk er dem, der bor i lejligheden her?", spurgte jeg åbent og ærligt med armene over kors, så Justin kom med et lille kort grin og rystede svagt på hovedet.

"Skulle jeg virkelig fortælle dem det miss Sands? Jeg troede De ligesom godt vidste i forvejen, hvem der faktisk bor her.." "Ja, det ved jeg så nu!", svarede jeg hurtigt med et lille grin.

Justin smilede charmerende og hintede med hovedet hen mod stolene på den anden side af køkkenøen, "Gør dem det mageligt, så skal jeg nok lave frokosten til os..", konstaterede han roligt, så jeg med et lille fnis valgte at sætte mig ned på én af de høje stole, så jeg kunne sidde og betragte ham, mens han stod og anrettede tallerkenerne med maden.

Det klædte ham faktisk at stå i et køkken, selvom det selvfølgelig var første gang jeg oplevede det - eller også var det fordi jeg aldrig havde troet at sådan en magtfuld mand som ham ville stå frivilligt i et køkken?

Jeg hvilede mit hoved i mine hænder, mens jeg sad lænende afslappet hen over bordpladen og betragtede ham, "Havde det hele tiden været deres plan, at vi skulle ende i netop deres lejlighed?", spurgte jeg ærligt med et lille fnis.

Justin smilede smørret og trak svagt på skuldrene, "Et eller andet sted var det vel nok? Men det var nu mest på grund af photoshootet..", svarede han med et drilsk smil og blink med øjet, så jeg brød ud i et fnis, eftersom jeg nok ikke lige kunne tage det svar helt seriøst.

"Så De mente virkelig, at vi skulle flyve hele den lange vej fra Vancouver til Seattle, bare for et photoshoot, der ikke engang har varet en sølle lille time, og så ligefrem i deres lejlighed? Ah mr Bieber, den køber jeg så ikke helt..", forklarede jeg med et fnis.

Justin trak på skuldrene med antydningen af et smil, selvom han ikke ligefrem smilede, "De kan tro hvad De vil miss Sands, for i sidste ende finder De nok ikke ud af det, men noget er jeg ærligt over for.." "Og det er?", afbrød jeg med et drilsk smil, så Justin skød sit ene øjenbryn i vejret med et smørret smil.

"Jeg har stil og klasse, så min lejlighed havde altså perfekte rammer for shootet..", forklarede han, mens han rakte mig en anrettet tallerken med frokost, som jeg roligt tog imod, dog med et knap så overrasket blik på ham.

"Ja, deres overordenlige ego fejler skam ikke noget!", slog jeg fast og himlede med øjnene, så Justin igen så på mig med et lusket smil, "De er ikke bange for, at De en dag må tage en straf for deres vedvarende flabethed miss Sa...", Justin forstummede, eftersom vi begge kunne høre hans mobil ringede løs.

Justin fugtede stramt sine læber, "Undskyld mig.. Det kan være vigtigt miss Sands..", forklarede han med et køligt blik, så jeg smilede sarkastisk til ham og rejste mig fra den høje stol, "Bevares...", svarede jeg svagt smilende og valgte at forlade ham for en stund, eftersom jeg faktisk også skulle på toilettet.

"Hey Mia.."

"Nej nej, du forstyrrede skam ikke.. Hvad så smukke?", kunne jeg høre ham svare på opkaldet, til trods for, at jeg var godt på vej op ad trappen for at finde et toilet.

Jeg sank en klump over at høre hans toneleje ændre sig fra det lidt bestemte til det blide og bare hans måde at tiltale "denne Mia" på? 

"Smukke...", tænkte jeg med en dårlig smag i munden. Ja, jeg vidste ikke hvad det var der gjorde det, og selvom jeg på mange områder ikke brød mig om Justin, så måtte jeg alligevel erkende, at hans ret så skiftende humør, magt og dominerende adfærd blandet sammen med hans charme og varme brune øjne, nok havde "forført" mig en hel del.

For lige siden interviewet med ham i går, så havde Justin vandret i mine tanker, uanset om jeg ønskede det eller ej.

Hans stemme forstummede, jo mere jeg kom væk fra hans rækkevidde, eftersom jeg kunne regne mig til, at han blot blev i køkkenet. Jeg kom endelig ovenpå og allerede nu kunne jeg se en hel del lukkede døre, så jeg sank en klump over, at jeg desværre blev nødt til at snage lidt i hans private bolig, for at finde et badeværelse - ja bare et sted med et toilet..

Det havde været en hel del nemmere for mig, hvis der havde stået toilet på én af dørene, men det gjorde der selvfølgelig ikke. Og hvad der kunne have været endnu nemmere, var at jeg burde have spurgt ham før, men det tænkte jeg først på alt for sent.

Jeg åbnede den første dør, og jeg smilede svagt over at se et ret flot kontor med lige så fed udsigt ud over byen herfra. Ja, selvfølgelig havde han da et kontor hjemme hos sig selv. En magtfuld mand som ham burde simpelthen have et hjemmekontor, og det blev jeg blot bekræftet i, men jeg blev også bekræftet i, at der altså ikke var synligheden af noget toilet lige her, så jeg lukkede igen døren til det store smukke og ret stilfulde kontor, og så begav jeg mig videre hen til næste dør, som jeg åbnede, men opdagede hurtigt et stort træningsrum.

Okay, her var der så heller ikke et toilet - det sagde ligesom sig selv, så jeg lukkede døren igen, og spejdede mod de mange døre her i gangen.

"Altså, hvis jeg var mig, der boede sådan et sted.. Hvor ville toilettet så være? - Bingo! Enten i selve soveværelset eller tættest på soveværelset...", tænkte jeg med et lille bid i underlæben og jeg valgte at gå forbi de andre døre og jeg åbnede den sidste dør, hvor jeg med garanti ville finde badeværelset.

Jeg åbnede døren godt på klem og en overdådig rød farve fra rummet mødte mit blik i splitsekunder, men jeg gispede over hånden, der havde lagt sig så pludseligt over min hånd på dørhåndtaget.

"Har De ikke lært pli, og at man ikke kan tillade sig at luske rundt i private hjem på den måde?", lød det bestemt men roligt fra Justin lige bag mig, så jeg så mig over skulderen og vendte mig hurtigt omkring med ildrøde kinder.

Justin så ret bestemt på mig, mens han tydeligvis stod med en lille guldnøgle i den ene hånd, og han skubbede mig blidt væk fra døren, og han trak døren, som jeg havde åbnet før til sig og låste døren med den lille guldnøgle.

"Undskyld mr Bieber, men jeg ledte efter toilettet..", svarede jeg forlegent, så Justin løftede øjenbrynet og så lettere skulende på mig.

"Så De ledte altså efter toilettet miss Sands?", spurgte han nærmest indgående, så jeg nikkede med et forlegent bid i underlæben.

Justin trak en smule på smilebåndet og gik nogle skridt væk fra mig og åbnede en anden dør og så med et skævt smil hen på mig, "Det er herude..", svarede han roligt, så jeg nikkede med et lille forlegent smil og gik hen til ham og badeværelset, der pludseligt lyste smukt og klart hvidt op, efter han havde tændt for lyset derude.

Jeg stoppede op henne ved ham og dørkarmen til badeværelset, "Tak..", mumlede jeg med et lille fnis, hvor til han underligt nok ikke smilede overhovedet, men bare så på mig med hans intimiderende blik, "Hey...", mumlede han afbrydende og greb fat om min arm, så jeg så en anelse forskrækket på ham over hans pludselige greb om min arm.

Jeg så en anelse nervøst op på ham, "Eh ja?", spurgte jeg nervøst og igen kunne jeg ikke lade være med at bide mig i underlæben.

Justin stod bare og så indgående på mig i nærmest flere dræbende sekunder, og han trak stramt på kæben, som om han stod og sank en hård klump, "Der er også et toilet neden under trappen i stueetagen.. Bare så De ved det til næste gang..", forklarede han lavt, så jeg nikkede stadigt en anelse forlegen over, at jeg tydeligvis ikke ligefrem var velkommen heroppe, men det kunne han altså bare have sagt tidligere - desværre var det lidt for sent nu..

Justin slap min arm med et mystisk blik, og vendte sig endelig omkring, og jeg betragtede ham gå ned ad gangen med hænderne i lommerne til han forsvandt om hjørnet og tydeligvis gik ned ad trappen.

Jeg fugtede nervøst mine læber, og lod blikket falde hen på døren fra før, som Justin havde låst. Det måtte åbenbart være meget privat, det som han havde derinde, eller også skjulte han noget, siden døren skulle låses?

Jeg sukkede dybt og rystede svagt på hovedet, for derefter at lukke og låse døren til badeværelset...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...