Fifty Shades Of Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 feb. 2018
  • Opdateret: 17 mar. 2018
  • Status: Igang
Kontormusen Victoria Sands på 20 år, står pludselig over for en ret krævende og intimiderende opgave, da hun i et svageligt øjeblik takker ja til at hjælpe hendes sambo i en lille krise, da hendes sambo pludseligt har lagt sig syg. Det skal vise sig, at opgaven ikke ligefrem bliver det største problem for Victoria, eftersom mange bække små kan gøre en stor å, og særligt da Victoria står over for Mr Bieber, der ejer "Bieber Enterprises" i Vancouver, går det langsomt op for hende, at denne Mr Bieber ser helt anderledes på livet end de fleste.

56Likes
67Kommentarer
20313Visninger
AA

10. Red and classy.


Oscar Sands isenkræmmer, 99-43 Powell St, Vancouver, BC V6A, Canada. Lørdag d. 13/2-2016, kl. 11:38

Det kom stadigt bag på mig, at Justin var dukket op - og så ligefrem her? Siden han havde fundet frem til hvor jeg boede og hvor jeg arbejdede, så kom det alligevel ikke helt bag på mig, at han nu også var dukket op her, så det var vel næppe det man kunne kalde en ren tilfældighed?

Jeg rystede opgivende på hovedet, og samlede prismærkepåsætteren op fra hylden og spejdede mod retningen, hvor min far stod bag kassen, til trods for jeg ikke kunne se ham herfra hvor jeg stod, eftersom jeg stadigt stod mellem de mange hylder og stadigt henne ved spolerne med fiskesnørerne, "Far?! Jeg går lige ud i lagerrummet efter flere varer!", udbrød jeg lettere højt.

"Helt i orden min pige..", kunne jeg høre ham svare i en lavere tone, men højt nok til at jeg kunne høre, at han havde forstået hvad jeg havde sat mig for, og jeg vendte mig om på hælen og gik længere tilbage i butikken i retningen mod lageret..

"Victoria?" Jeg gispede forskrækket op, da Justin pludseligt overraskede mig for enden af mellemgangen med et smørret smil. Jeg smilede sarkastisk og nikkede svagt, "Mere, som De skal have hjælp med mr Bieber?", spurgte jeg lettere opgivende.

Justin smilede smørret og så lettere skulende på mig med et lettere knebent øje, hvortil han tillod sig at læne sig op ad den ene reol med hans venstre skulder, så han "spærrede" lidt for min vej, uden decideret at spærre for mig som sådan, "Hvorfor så uformel Victoria?", spurgte han med et løftet øjenbryn, så jeg sukkede opgivende og himlede med øjnene, så Justin rettede sig op foran mig, "Har jeg ikke sagt til dig, at du ikke skal rull..." "Altså, hvad laver De her?", afbrød jeg ham bestemt med hænderne placeret på mine hofter.

Justin smilede skævt og trak svagt på skuldrene, "Jeg skulle jo købe nogle ting.."

Jeg så med et løftet blik på ham, "Købe nogle ting? Og så lige i min fars isenkræmmer?", spurgte jeg tørt, så Justin kom med et kort grin og fugtede hans perfekte læber i et smørret smil og nikkede, "Alright.. Jeg indrømmer, at jeg nok mere kom for at invitere dig ud.."

Jeg så sukkende på ham og rystede svagt på hovedet, "Jeg kan ikke mr Bie..." "Justin...", afbrød han mig kort, så jeg så opgivende op på ham med et lille kort grin, "Justin..", slog jeg roligt fast, så Justin smilede skævt.

"Og hvorfor kan du så ikke Victoria?", spurgte han indgående.

Jeg stod lidt og så på ham med et opgivende blik og lagde mine arme over kors, "For det første, så hjælper jeg min far i d..." "Tag fri.. Jeg har snakket med din far og det er helt okay, at..." "Har du snakket med min far?!", afbrød jeg ham målløs, efter han havde afbrudt mig.

Justin smilede smørret og nikkede, "Mmhm.. Din far synes kun, at det er fair, at hans elskede datter bliver inviteret ud på en lørdag.. Og jeg er så vidt ret enig med ham..", forklarede Justin og han så igen på mig med hans mystiske, kølige og samtidigt ret intimiderende blik med et alt for frækt bid i underlæben, hvorpå han kærtegnede mig på kinden med spidsen af hans pegefinger, "Sådan en køn pige som dig skal have lov til at nyde livet og ikke bare arbejde hele tiden..", tilføjede han nærmest hviskende, mens hans mystiske og ret intimiderende blik faktisk fik mit hjerte til at skippe flere oktaver på én gang.

Jeg var som fastlåst i en trance, mens han bare så på mig, som om han faktisk stod og klædte mig af med øjnene.

Men så kom jeg hurtigt tilbage til virkeligheden og rystede lettere frustreret på hovedet over Justins "magt" til at forføre mig på.

"Jeg må stadig takke nej mr B.." "Justin!", afbrød han mig igen med strammede kæber og så stadigt bare intimiderende på mig, så jeg sukkede kort, "Så Justin.. Jeg kan ikke bare forlade min far på den måde.. Min far har et meget dårligt ben for tiden, og jeg har virkelig lovet ham at hjælpe i dag, så jeg vælger ikke at bryde mit løfte..", forklarede jeg bestemt og valgte at smile sarkastisk med et stramt smil til Justin, "Om forlov..", tilføjede jeg sarkastisk og sneg mig udenom ham, hvor på jeg smuttede ud på lageret for at finde de pågældende varer, der skulle fyldes op på nogle af hylderne i butikken.

"Du er åbenbart ikke lige til at stikke og hugge i?"

Jeg sukkede opgivende, mens jeg trådte op på elefantfoden, for at kunne nå at få fat i kassen med hængelåse i. Bare det at jeg hørte Justins stemme huede mig ikke, men samtidigt kunne jeg ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet over hvor stålfast og ihærdig han hele tiden var. Han kunne åbenbart ikke tage et nej for et nej her, og det måtte jeg indrømme, at jeg var ret imponeret over. For havde det været enhver anden fyr, der havde prøvet på at invitere en pige ud, der var lige så stædig som jeg, så havde den pågældende fyr nok givet op efterhånden.

"Nope! Jeg har ligesom sagt, at jeg ikke bryder løfter!", svarede jeg bestemt uden at se mig over skulderen i den retning han end måtte befinde sig, eftersom jeg ikke helt vidste hvor henne i lageret han stod.

Jeg pustede svagt ud og stillede mig på tær på elefantfoden, for at kunne nå de ekstra cm rigtigt fat om kassen med en helvedes masse hængelåse nede i, så den vejede sikkert en hel del, men det var jeg såmænd forberedt på.

"Du er da godt nok stædig..", svarede han et sted bag mig, så jeg grinede kort for mig selv, mens jeg kæmpede med strakte arme og stående næsten helt oppe på tåspidserne for at kunne nå ordenligt fat om kassen, der stod stødt på hylden næsten to hovedhøjder over mig, "I know..", svarede jeg med prustende stemme, men så uheldig som jeg var, fik jeg overbalance.

"Argh!" "Pas på!", udbrød Justin og jeg i mundene på hinanden, og jeg følte mig vægtløs i splitsekunder i luften i faldet, til jeg med hjertet i halsen alligevel landede blødt i favnen på Justin, der heldigvis havde stået bag mig.

Jeg så målløs ham i øjnene, mens jeg i faldet havde fået grebet mig fat om hans nakke, "Hurtige reflekser..", mumlede jeg stadig målløs over, at Justin havde formået at gribe mig i brudeløft. 

Havde han virkelig bare stået og ventet bag mig, på at jeg skulle få overbalance?

Justin smilede smørret, mens vi havde intens øjenkontakt, "Jeg kunne fornemme, at du nok ikke var så forsigtig lige med det der, som du havde gang i..", svarede han med et yderst selvtilfredst smil.

Jeg nikkede med et sarkastisk smil, "Aha.. Ja du er god og sæt mig så ned!", svarede jeg sarkastisk, så han løftede det ene øjenbryn på hans evige irriterende måde.

"Du ligger måske ikke meget godt her?", svarede han med et drilsk smil, så jeg himlede med øjnene. Han så som hver gang chokeret ud, når jeg gjorde det, så det efterhånden gik op for mig, at han åbenbart ikke syntes om, at jeg gjorde det, men hvor ligeglad kunne jeg være.

"Du rull.." "Ja jeg gjorde. Vær sød at sætte mig ned, tak. Jeg kan godt selv stå!", afbrød jeg ham med et flabet smil.

Justin gjorde endelig som jeg sagde, og han så tydeligvis ikke nær så selvtilfreds ud, som han havde gjort forinden.

Jeg smilede roligt til ham, "Tak Justin.. Så er du alligevel ikke så kontrollerende alligevel..", sagde jeg roligt, så begge hans øjenbryn røg fluks i vejret. Havde jeg nu chokeret ham med min udtalelse?

Jeg smilede svagt og skulle til at gå forbi ham med retningen af butikken, men han chokerede mig ved at spærre for mig ved at strække armen mod reolen, og jeg så undrende op på ham.

"Er jeg kontrollerende?!", spurgte han med hans kølige blik ned på mig, så jeg med et svagt suk igen igen kunne genkende hans kontrollerende attitude.

"Ja, jeg kunne jo være dig svar skyldig Justin, men ja, det er du altså. Det har du faktisk været siden interviewet i torsdags.. Du er tydeligvis en mand, der udnytter al din magt og det kan godt være, at det går overfor dine ansatte, men ikke her.. Undskyld mig, men jeg har altså et arbejde at passe..", forklarede jeg roligt, og endelig fjernede Justin sin arm foran mig, så jeg kunne gå ind i butikken igen.

"Og det er du måske bange for?"

Hans pludselige spørgsmål fik mig til at stoppe brat op blot et par meter henne ved døren, der førte ud i selve butikken.

"Undskyld hvad?", spurgte jeg undrende og vendte mig omkring mod Justin, der kom gående temmelig afslappet med hænderne i bukserne på hans ret hullede og slidte jeans, der klædte ham ret meget. Ja, dem der ikke kendte ham, kunne snildt tro, at han bare var en hver anden helt normal og neutral person i samfundet, mens jeg selvfølgelig godt vidste, at det ikke forholdte sig sådan.

Han nærmede sig mig med et lusket smil, som om han havde en hel del planer for - og det havde han sikkert også, men spørgsmålet var lige hvad? Bortset fra, at én af idéerne kunne være hans invitation med at invitere mig ud, så det var selvfølgelig ingen hemmelighed.

"Er du bange for, at jeg er kontrollerende?", spurgte han yderligere og stoppede op lige foran mig, mens han så undersøgende på mig med hans luskede smil.

Jeg bed mig i underlæben og selvom jeg ønskede, at det ikke var på grund af nervøsitet, så var det desværre derfor. Det var efterhånden gået op for mig, at Justin havde en form for magt over mig, og jeg kunne stadig ikke finde ud af om det var fordi han ville prøve mine grænser af, om jeg kunne holde hans fandenivoldske opførsel ud, eller om han oprigtigt var interesseret i mig? Han dragede mig i alt fald, uanset hvor meget og hvor ofte jeg prøvede at bilde mig selv ind, at Justin ikke var en fyr man kunne stole på. 

Eller det var måske lidt forkert formuleret..

Han gjorde mig i alt fald ret forvirret, for han stalkede mig tydeligvis, så det var tæt på grænsen til at jeg ville melde det, men på den anden side, så havde han jo ikke været voldelig eller creepy som sådan. Han var bare frygtelig intimiderende, forførende, møgirriterende, kontrollerende, og han havde tydeligvis ingen grænser for hvad man kunne tillade sig at sige til helt fremmede mennesker.

Hans pirrelige opførsel gik mig tydeligvis på, men alligevel var han utrolig fascinerende for mig - underligt nok! Ja, jeg var tydeligvis splittet, for på den ene side ville jeg gerne se hvor dybt kaninhullet var, men på den anden side, så havde jeg altid været den lille grå mus, der havde været forsigtig hele mit liv. Jeg havde altid valgt de nemme løsninger og ikke turde bevæge mig ud på alt for fremmed grund.

Måske skulle den barriere overtrædes?

Justins afventende blik på mig, fik mig til at puste tungt ud, og jeg rystede på hovedet, "Nej, måske har jeg bare dannet mig et førstehåndsindtryk der ikke helt passer?", svarede jeg med et svævende spørgsmål, så Justin løftede sit ene øjenbryn, "Så det betyder..." "At du har overbevist mig.. Hvad kan en middag skade?", afbrød jeg ham med et lille fnis, så Justin smilede bestemt og nikkede roligt.

"Bestemt.. Jeg henter dig klokken 18:30..", svarede Justin roligt og han overraskede mig med et lille kys i panden på mig, så jeg så svagt gispende på ham. Han smilede kun meget svagt, hvorefter han gik forbi mig og ud af lageret.

Jeg pustede tungt ud og sank en svag klump, og stod ærligt talt og tvivlede lidt på mig selv nu, men nu havde jeg givet efter og sagt ja til hans invitation.

Tanken om vareopfyldning havde forladt mine tanker, og jeg gik ud af lageret og kunne nu høre lav snakken, der mere var mumlen for mit vedkommende, fordi snakken tydeligvis kom helt oppe foran i butikken.

"Ding.. ding.. ding..", hørte jeg butikkens klokke, så der var tale om en ny kunde i butikken, eller også havde Justin forladt butikken.

Jeg valgte at begive mig med hastige skridt i retningen hen til min far ved kassen, der var placeret forrest i butikken og det gik hurtigt op for mig, at det havde været Justin, der havde forladt butikken, for jeg skyndte mig hen til butiksdøren og åbnede den, og jeg nåede at se Justin sætte sig ind i en mørkegrå Porsche, der sekunder efter larmede med sin heftige motor i kvarteret, hvorefter han tydeligvis hurtigt gassede op og væk var han!

Jeg bed mig i underlæben. Det kom ikke rigtigt bag på mig, at Justin helt sikkert ejede sådan en lækker dyt, men den havde alligevel imponeret mig, så bare lyden af den heftige motor i kvarteret, havde sendt lystpile i underlivet på mig.

"Lækker øse den knægt havde.." 

Jeg gispede lettere forskrækket i kroppen over at høre min fars stemme lige bag mig, så jeg så målløs over skulderen og fandt min fars skæve smil, "Far! Du forskrækkede mig!", udbrød jeg med et lille fnis, så min far brummede i et lille tørt grin.

"Men er du ikke enig med mig Vixen?", spurgte han med et skævt smil, så jeg fnes og nikkede svagt.

"Jo, det kan vi kun være enige om daddy..", svarede jeg med et lille smil og betragtede min far humpe med hans dårlige ben hen til kassen, og jeg lukkede selv døren til igen, mens jeg fulgte ham roligt hen til kassen og betragtede ham gå om bag kassen, hvortil han anbragte en ret stor hvid papæske ovenpå disken, hvor jeg skimmede æsken.

"Bloomingdales...", mumlede jeg undrende over æsken.

Min far smilede skævt, "Jeg skulle give dig denne æske fra den unge herre fra før..", forklarede min far, så jeg så lettere undrende på min far, hvor ved jeg trådte helt frem til disken og jeg bed mig nervøst i underlæben, eftersom jeg havde på fornemmelsen hvad denne fine store æske kunne indeholde.

Så vidst jeg vidste, så var Bloomingdales en ret populær butikskæde med en masse eksklusive og dyre tøjmærker, parfume, makeup, tasker, sko, ja alt muligt eksklusivt og dyrt. For sådan én pige som jeg for eksempel.

Jeg tog en dyb indånding og åbnede æsken og jeg havde ret.. I æsken lå en klassisk rød farve af noget tøj af en art, og jeg greb fat i tøjstykket.

- En lang smuk klassisk rød aftenkjole... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...