Fifty Shades Of Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 feb. 2018
  • Opdateret: 17 mar. 2018
  • Status: Igang
Kontormusen Victoria Sands på 20 år, står pludselig over for en ret krævende og intimiderende opgave, da hun i et svageligt øjeblik takker ja til at hjælpe hendes sambo i en lille krise, da hendes sambo pludseligt har lagt sig syg. Det skal vise sig, at opgaven ikke ligefrem bliver det største problem for Victoria, eftersom mange bække små kan gøre en stor å, og særligt da Victoria står over for Mr Bieber, der ejer "Bieber Enterprises" i Vancouver, går det langsomt op for hende, at denne Mr Bieber ser helt anderledes på livet end de fleste.

56Likes
67Kommentarer
20345Visninger
AA

13. Ikke så ordinær!


Justins penthouselejlighed, Escala Seattle 1920 4th Ave, Seattle, WA 98101, USA. Lørdag d. 13/2-2016, kl. 21:52

Stilheden var kvælende. Hun sagde ingenting, mens vi sad og spiste, og flere gange hvor jeg sendte hende et flirtende smil, så virkede hun bare fornærmet og ret ligeglad og så bare ned på hendes mad og spiste videre. Hvorfor opførte hun sig pludseligt sådan?

Jeg løftede mit vinglas mod hendes retning for at skåle med hende, "Er maden tilfredsstillende?", spurgte jeg roligt med et smørret smil, så Victoria så op fra hendes tallerken, der næsten var blevet støvsuget for mad, så jeg såmænd ikke tvivlede et sekund på, at hun havde været rimelig sulten.

Victoria brød ud i et fnis og rystede svagt på hovedet, mens hun greb ud efter hendes vinglas, der ikke havde meget andet end en bundsjat tilbage, "Er maden tilfredsstillende...", mumlede hun med et sarkastisk fnis og valgte at spise videre, så jeg ærligt talt blev temmelig sur over hendes ret flabede og barnlige opførsel og stillede straks glasset fra mig og slog i bordet, så hun så op med et gisp, "Du burde da få en endefuld med den opførsel der!", udbrød jeg olmt - ikke fordi det ville genere mig, at give hende en god gammeldags endefuld, men det var mere hendes pludselige utilnærmelige opførsel, som hun kom med, der fik mig til at hidse mig op. Den opførsel hørte ingen steder henne!

Victoria så med et opspærret blik hen på mig, "En endefuld? Er du måske min far? Nej ve..." "Så kunne du måske forklare mig, hvorfor du skal opføre dig på den måde lige nu? Har jeg måske fortjent den behandling efter alt hvad jeg har gjort for dig til aften?", afbrød jeg hende olmt, så Victoria sad og så skulende på mig, hvorefter hun sukkede opgivende og himlede med øjnene, så jeg så endnu mere surt på hende, "Så er det nok! Du skal ikke sidde der og rulle øjne ad mig. Det var dråben Victoria!", råbte jeg vredt, så hun så stivnende hen på mig.

"Tak for mad!", udbrød hun i en frustreret tone og hun rejste sig straks fra stolen og gik væk fra bordet.

"Jeg har aldeles ikke givet dig lov til at forlade bordet!", råbte jeg efter hende, men hun fortsatte retningen hen mod elevatoren.

"Victoria! Hvor skal du hen?!"

"Bare væk fra dig! Du er fandeme ikke min far!"

Jeg rejste mig hurtigt fra stolen og løb hen til hende, hvor hun stod og ventede på elevatoren.

Jeg bed mig frustreret i underlæben, "Nej vent! Du må ikke gå fra mig!", udbrød jeg frustreret, og stillede mig spærrende op foran de lukkede elevatordøre, og jeg opdagede nu nogle løbske tårer rende ned ad hendes kinder, mens hun stod med blikket i gulvet.

"Lad mig vær..." "Undskyld Victoria.. Det var ikke min mening at skælde sådan på dig, men du gjorde mig bare så vred med din opførsel..", forklarede jeg roligt og lagde min hånd om hendes kind.

"Lad mig være!", snøftede hun hårdt og hun vendte sig væk fra mig med ryggen til mig.

Jeg pustede tungt ud og proppede mine hænder ned i mine bukselommer, "Vic..." "Hvorfor er du så kontrollerende Justin? Ja, du er nærmest en tyran over for mig? Hv..hvad.. nnrrh.. har jeg gjort dig?", afbrød hun mig med tydelige snøft i stemmen.

Ja, man skulle være en idiot, hvis man ikke kunne se at hun var  blevet ret ked af det.

Jeg sukkede og så lettere i gulvet, hvorefter jeg så på hende igen, hvor hun stadigt stod med ryggen til mig, og jeg trådte tættere på hende og lagde mine hænder om hendes nøgne skuldre.

"L.. laa nu vær..", hviskede hun grædende uden at se mod mig overhovedet, men jeg nægtede at lade hende være. Nok havde hun fået mit pis i kog forinden, men det gav mig endnu mere blod på tanden. Hendes modstand, der dukkede op i tide og utide tiltalte mig. Hun var ikke bare endnu én af de kvinder, som jeg havde været sammen med, der ikke turde sige mig imod overhovedet, men det gjorde Victoria.. Udover hendes smukke og meget attraktive ydre, hendes sødme og uskyldige blikke og hendes temperament, så dragede hun mig meget mere end alle de andre jeg havde været sammen med. 

Victoria var noget særligt, og jeg nægtede at opgive hende nu..

"Søde Victoria.. Jeg kan ikke lade dig være.. Du betyder allerede en hel del for mig..", forklarede jeg stille, og endelig vendte hun sig langsomt omkring, og jeg så hendes forgrædte blik, hvor hun rystede langsomt på hovedet, "Men hvorfor er du så sådan Justin?", snøftede hun og hun skulle til at gnide næsen med hendes håndryg, men jeg stoppede hende og fiskede mit lommetørklæde af stof op fra min ene bukselomme og gav hende det.

"Tak..", mumlede hun og hun snøftede i lommetørklædet.

Jeg betragtede hende med et svagt køligt blik og trak på skuldrene, "Jeg er desværre bare sådan søde.. Jeg kan ikke rigtigt ændre på det, men det er ikke en løgn, at jeg faktisk synes rigtigt godt om dig.. Der noget særligt over dig..", forklarede jeg roligt, og Victoria snøftede svagt og så på mig med et spørgende blik.

"Så har du godt nok en sær måde at vise det på?", svarede hun med et svævende spørgmål, der fik mig til at smile svagt.

"Hvis du giver mig endnu en chance, så skal jeg vise dig, at jeg faktisk ikke er så slem endda.. Det er desværre en del af mig, og jeg skal nok prøve at styre mit temperament.. Du er bare så fobandet god til at trykke på de helt rigtige knapper.. ""Men så kan du da bare være glad for at jeg villigt vil lade dig være Justin.. Vi er jo som dag og nat os to..", brød hun benovet ind, så jeg trak en smule på smilebåndet med et lille grin og nikkede, "Men ikke des mindre, så gør det det hele mere spændende for os.. Jeg beder dig søde.. Du må ikke gå nu - ikke sådan her..", bad jeg med et charmerende smil, så hun sukkede med et lille opgivende smil og nikkede.

"Okay... Du får en chance til..", svarede hun stille, så jeg følte mig enormt lettet over, at hun ikke ville forlade mig alligevel.

Jeg trak hende ind til mig, hvortil hun slangede sine arme om ryggen på mig og puttede hendes hoved på min højre skulder og jeg kyssede hende i håret, "Skal vi ikke sætte os ned i stedet for at stå her?", foreslog jeg roligt, så hun igen så på mig og nikkede med et lille smil, "Jo, hvis du synes?"

Jeg grinede lidt over hendes konstatering - Hvis jeg synes.. 

"Jeps.. Det synes jeg bestemt.. Og så kan du jo passende smide dine stiletter, eftersom du ikke er så vant med dem..", foreslog jeg med et lille smørret smil.

Victoria nikkede med et fnis og vi trak os fra hinanden og gik ind mod opholdsrummet igen, "Du kan passende gør dig det mageligt ovre i sofaen, så rydder jeg lige det andet af vejen imens.", forklarede jeg bestemt, så Victoria nikkede svagt med hendes søde uskyldige blik og hendes pirrende bid i læben, som sendte bølger af gnister i pikken på mig. Ja, det var sgu ærligt det her. Hun tændte mig så meget, at jeg skulle sørge for at holde mig selv i nakken hele tiden for ikke at overfalde hende. Og det var måske lidt selvpineri for mit vedkommende, men jeg elskede hvordan den kjole jeg havde valgt til hende sad som støbt på hendes smukke krop. Ja, den kjole gjorde virkelig meget for hende, og hvis jeg havde mødt hende tilfældigt sådan i byen uden at have kendte hende først, så havde jeg mistænkt hende for at være en ren sexkilling.

Men det skulle nu heller ikke komme bag på mig, at hun sikkert var sådan en sexkilling, der bare valgte at "spille" uskyldig over for mig, blot for at tænde mig endnu mere. Mændene måtte da helt sikkert stå i kø til hende! Det skulle virkelig ikke komme bag på mig.

Victoria gjorde som jeg sagde og hun gik direkte ned og satte sig med benene samlet i sofaen, for derefter at åbne hendes stiletter, og jeg tillod mig, at stå et kort øjeblik at tage hende i øjemed, hvor hun bukkede sig lettere forover og pirrede min tankegang med hendes frie kavalergang, hvor hendes brystvorter kærtegnede stoffet i kjolen. Ja, jeg kunne selvfølgelig ikke se hendes nøgne bryster, men brystvorterne "tittede" som små søde buler igennem stoffet, og jeg kunne lide det - Oh yeah..

Jeg bed mig tændt i underlæben og Victoria rettede sig op i sofaen og smilede sødt mod min vej, "Hvad kigger du sådan på?", fnes hun, så vippede frækt med øjenbrynene, "Dig smukke..", svarede jeg selvsikkert, så jeg bemærkede hendes kinder blusse en anelse og hun brød øjenkontakten for at se andet steds. Ja, hun var sgu sød, når hun rødmede. Hun så så pokkers uskyldig ud, selvom jeg mistænkte hende for at hun nok ikke var helt så uskyldig som hun så ud til.

Jeg blinkede med øjet til hende og vendte mig omkring for at rydde spisebordet..

~

Justins penthouselejlighed, Escala Seattle 1920 4th Ave, Seattle, WA 98101, USA. Lørdag d. 13/2-2016, kl. 22:41

"Det er blevet ret sent.."

Jeg så hen på hende med et skævt smil, "Synes du virkelig?" Victoria nikkede og lænede sig frem mod hendes rødvinsglas på sofabordet, for at drikke endnu en tår. Ja, normalt huede det mig ikke, hvis hun fik for meget at drikke, men for det første var hun ikke i byen, eftersom hun var hos mig og i sikre hænder og for det andet ville jeg give hende lidt frihed til at slappe af, særligt efter vores lille kontrovers tidligere. Så var det vel kun fair, at få hende til at føle sig afslappet og godt tilpas i mit selskab.

Hun slap glasset roligt, så jeg ærligt talt sad og fik en sødmefuld hypnose over hendes skønne læber, som jeg for alt i verden gerne ville smage og bide lidt på igen, men jeg havde en hovedregel, og egentligt havde jeg ikke ville kysse hende tidligere, men fristelsen havde været alt for stor, og hvis jeg skulle kysse hende igen og meget mere til, så skulle der også klare linjer og regler på bordet mellem os, men hvordan jeg lige skulle få det sagt til hende, var straks værre, for jeg ville hende så gerne, ja mere end nogen anden.

Hverken Iris, Loretta, Mary eller nogen anden kvinde ville kunne måle sig med Victoria. De fleste fyre ville nok ikke fokusere så meget om lige netop Victoria, eftersom der fandtes alverdens smukke og attraktive kvinder, men Victoria havde det "noget særligt". Det som jeg længe havde ledt efter og nu var hun her, og så nægtede jeg at hun skulle slippe ud af mine hænder igen, selvom jeg selvfølgelig ville give hende fri vilje til at gå sin vej, men jeg håbede det ikke, for jeg kunne mærke at vi havde en særlig kemi sammen.

"Ja.. Synes du ikke det da? Jeg havde jo ikke forestillet mig, at vi skulle til Seattle her til aften, eftersom jeg troede at vi skulle ud og spise et sted i Vancouver..", forklarede hun med et lille smil.

Jeg nikkede med et lille smil og lænede mig lidt frem på puffen, som jeg sad på og hvilede mine albuer på mine knæ mens jeg gned lidt i hænderne, eftersom jeg lige skulle finde ud af hvordan jeg skulle komme ind på det, som jeg så inderligt brændte for at spørge hende om.

"Jeg forstår.. Men der var ligesom en mening i hvorfor jeg netop fløj dig her til Seattle..", begyndte jeg roligt, men havde ærligt hjertet siddende i halsen, fordi jeg frygtede, at hun ville trække i land. Men jeg måtte bare spørge hende, for jeg kunne virkelig godt lide hende, og det ville være min eneste grund til at date hende, hvis man kunne sige det sådan.

Victoria fnes lidt og satte sit glas tilbage på sofabordet. "Aha.. Så der var en mening med at jeg skulle med dig til Seattle? Kan det have noget at gøre med, at du ønsker, at jeg ikke lige tager hjem med det samme?", fnes hun, så jeg smilede smørret og gned mig lidt spændt i håndfladerne.

"Måske lidt, men det er ikke kun derfor..", svarede jeg lettere hæst og fugtede mine læber, mens jeg flyttede blikket ned på sofabordet i sekunder, for at finde modet frem til det. Ja, det plejede ikke at være noget problem for mig at spørge om den slags, men det føltes oprigtigt anderledes og frygtindgydende at skulle spørge Victoria om et spørgsmål jeg havde spurgt mange andre kvinder før hende, men ja... Victoria var noget særligt - ja faktisk unik for mit vedkommende. Og hendes slags hang absolut ikke på træerne i min verden. Hun var en unik og en uerstattelig rubin.

"Hvad så?",brød hun fnisende ind, så jeg så op fra sofabordet og hen på hende igen. Hun havde tydeligt fået så hatten passede af rødvin til aften med alle hendes fnis.

Jeg så lettere alvorligt hen på hende, "Søde... Du har sikkert undret dig over hvorfor jeg ikke har kysset dig yderligere siden, at..." "Du er vel genert?", fnes hun afbrydende, så jeg skød øjenbrynet i vejret over hendes pjattede konstatering og jeg rystede svagt på hovedet.

"Nej, genert er vidst nok det allersidste i verden jeg kan være, eftersom jeg er stik modsat.."; svarede jeg roligt men bestemt, så Victoria fnes overstadigt, "Nå ja.. Du er jo ret dominerende og intimiderende!", fnes hun, så jeg pustede opgivende ud.

"Ja, det synes du vel, men det var nu ikke det som jeg ville snakke om lige nu. Måske kun til en lille brøkdel, da min dominerende karakter har en ret vigtig detalje i det her..", forklarede jeg med et bestemt blik hen på hende, så hun stadigt sad og fnes, men det stilnede af lidt efter lidt.

"Har det?", spurgte hun i en svag konstatering, så jeg nikkede bestemt med et svagt smil og jeg foldede mine hænder og hvilede dem ved min hage.

"Victoria.. Jeg vil virkelig gerne se dig igen og igen, men du skal vide, at jeg ikke er som andre mænd..", forklarede jeg alvorligt, så Victorias ansigtsudtryk selv ændrede sig til det seriøse og alvorlige.

"Er du oprigtigt interesseret i mig Justin?" Jeg nikkede ad hendes spørgsmål med et charmerende smil.

"Det kan du tro smukke, men du skal vide, at jeg ikke kan give dig det du nok ønsker af mig.."

"Hvad mener du præcist?", spurgte hun roligt, så jeg pustede lettere ud og så alvorligt hen på hende.

"Victoria.. Vil du virkelig gerne mig?", spurgte jeg ærligt, så hun så lettere forlegent ned et kort øjeblik hvorefter hun så hen på mig igen og nikkede, "Jeg kan virkelig godt lidt dig Justin, trods din forvirrende karakter popper op ind imellem, men jeg er villig til at give det hele en god chance, for jeg kan mærke, at vi to har en god kemi mellem os..", forklarede hun roligt.

Jeg følte mine mundvige brede sig til mine ører, "Du aner ikke hvor glad de ord gør mig søde, og ja.. Jeg giver dig fuldstændig ret.. Øjeblik..", svarede jeg og rejste mig fra puffen, så hun så undrende op på mig, "Hvad nu?", spurgte hun undrende.

"Vent her.. Jeg skal lige hente noget..", svarede jeg roligt og hun nikkede og jeg smilede svagt og begav mig mod mit kontor, der lå ovenpå, så jeg smuttede i nærmest firspring op ad trappen og kom kort efter ovenpå.

Jeg fortsatte ned ad gangen og åbnede døren ind til mit kontor, hvor jeg gik direkte hen til mit skrivebord og jeg trak den ene skrivebordsskuffe ud, hvor jeg straks fandt fortrolighedsaftalen frem, som min advokat personligt forlangte jeg fik mine "piger" til at skrive under på af visse årsager.

Jeg lagde den på skrivebordet og greb ud efter en fyldepen i guld, der lå pænt på skrivebordet.

"Duk duk!"

Jeg så overrasket op og hen  mod døren og opdagede straks Victoria stående med vinglasset i hånden og et skævt smil på læberne, "Flygter du bare fra mig Justin?", fnes hun, så jeg bare smilede svagt og rettede mig op.

"Godt det samme.. Kom lige herhen..", bad jeg roligt.

Victoria smilede med et undrende blik, mens hun begav sig på bare fødder - eller det var egentligt i hendes nylonstrømper, men nærmest det samme.

"Hvad skal jeg?", spurgte hun med et fnis og kom helt hen til mig og hun stillede glasset på mit skrivebord og hun lagde sine arme om nakken på mig, og lænede sig frem mod mig, så jeg tydeligvis godt kunne regne mig til hvad hun gerne ville, men nu måtte jeg træde i karakter og være stålfast, og jeg greb fat om hendes håndled ved min nakke og skubbede hende blidt fra mig, "Vent lige lidt søde..", brød jeg ind, så hun så benovet op på mig.

"Jamen.. Jeg troede at du vill..." "Du skal lige skrive under på denne her..", afbrød jeg hende alvorligt og jeg skubbede aftalen hen mod bordets kant til hende og rakte hende fyldepennen, som hun så undrende på og derefter på mig.

"Hvad er det jeg skal underskrive?"

Jeg smilede lettere alvorligt, "Det er en fortrolighedsaftale, som min advokat forlanger, der bliver skrevet under af hensyn til mit privatliv. Det er en selvfølge og fast procedure eftersom jeg ikke er hvem som helst..", forklarede jeg så bestemt og forståeligt som muligt.

Victoria så lettere målløs på mig og bed sig i underlæben. Årh, de læber altså..

"Okay.. Hvis du synes?", svarede hun mumlende og endelig underskrev hun, så jeg langt om længe kunne komme til det konkrete.

"Sådan..", mumlede hun med blikket nede på aftalen på skrivebordet og lagde fyldepennen ovenpå aftalen og så op.

Jeg lagde mine hænder om hendes hofter og smilede lettere ned til hende, "Victoria.. Du aner ikke hvor meget det her betyder for mig.. Men jeg må være ærlig og fortælle at jeg virkelig gerne vil dig, men jeg kan hverken give dig romantik og blomster, som andre mænd..", forklarede jeg og følte en sten lette fra hjertet.

Victoria rystede svagt på hovedet, "Jamen.. Kan du da ikke lide mig?", spurgte hun med hendes bekymrede blik, og jeg lagde mine hænder om hendes kinder i stedet og så hende dybt i øjnene, "Jo, jeg kan virkelig godt lide dig, men jeg kan ikke være som den kæreste du sikkert vil have, der er romantisk og tager dig med i biffen og hvad der ellers hører til..", forklarede jeg alvorligt, så Victoria så spørgende op på mig.

"Jamen.. Hvad gør du så?", spurgte hun undrende, så jeg smilede med et bid i underlæben.

"Jeg knepper.. Hårdt og længe... Jeg elsker at tilfredsstille en kvinde på alle måder..", forklarede jeg ærligt, så Victoria tydeligvis sank en klump og jeg bemærkede hendes kinder blusse voldsomt - mere end før med hendes indtagelse af rødvin, så jeg udmærket var klar over, at min udmelding ramte lige i højresvinget hos hende.

Hun så mig atter i øjnene og fugtede hendes dejlige læber, der straks fik min delte opmærksomhed, "Du knepper altså?", gentog hun spørgende, så jeg nikkede med et tændt smil.

"Ja.. Sådan er jeg Vic, og hvis du ikke vil være med på den, så har du fri lejlighed til at gå nu, hvor jeg vil sørge for, at Jones vil flyve dig hjem og så glemmer vi bare alt hvad der er ske..." "Nej..", afbrød hun stille, så jeg forstummede og så opmærksomt på hende.

"D..du vil gerne?", spurgte jeg lettere utålmodigt, så Victoria smilede meget svagt og nikkede.

"Jeg kan virkelig godt lide dig Justin..", svarede hun roligt, så jeg smilede og pustede lettet ud.

"Så eh.. Vil du gerne elske med mig nu?", spurgte hun med et lille rødmende fnis.

Jeg smilede og kyssede hende i panden og så hende dybt i øjnene igen, "Det er ikke så meget det... Der er meget mere i det end bare at elske.. Og jeg forstår godt, hvis du pludseligt vil bakke ud alligevel.. " "Så vis mig det..", afbrød hun mig alvorligt.

Jeg så overraskende på hende, "Er du sik..." "Vis mig det!", afbrød hun mig igen, så jeg pustede ud og nikkede og trak mig et skridt bagud fra hende.

"Okay.. Følg mig..", svarede jeg ærligt, og jeg tog hende i hånden, og sammen begav vi os ud af mit kontor og vi begav os hen til den pågældende dør og stoppede op.

"Det hemmelige rum..", lød det lavt fra Victoria til venstre for mig, så jeg nikkede med et alvorligt smil og fiskede den lille guldnøgle op ad min ene bukselomme hvortil jeg stak den ind i nøglehullet og låste døren op.

Jeg lagde hånden på dørhåndtaget og så ned på hende med et alvorligt blik, "Det er mit legeværelse.." "Er det playstation og x-boks og sådan noget, som du har derinde?", afbrød hun mig med et fnis, så jeg rystede på hovedet.

"Nej, det er slet ikke i den afdeling.. Jeg advarer dig, at det er ik.." "Åben bare døren..", afbrød hun mig med tydeligvis en hel del utålmodighed nu, så jeg nikkede med et tændt bid i underlæben og jeg trak ned i dørhåndtaget og åbnede døren og tændte for kontakten til lyset i det øjeblik Victoria trådte ind i mit legeværelse.

Den gennemtrængende røde pikante farve og alt mit legetøj var som hver gang en fryd for øjet for mig, og jeg lukkede døren roligt bag os, mens Victoria tydeligvis stod med skuffen i gulvet over synet af mit fortrolige legeværelse.

"Åh gud..", udbrød hun lavt, hvorefter hun gik hen til stativet med en del af mine piske, og hun rørte ved én af dem, så jeg stoppede op ved siden af hende med et tændt smil og så til siden på hende, "Det er en flogger..", brød jeg roligt ind hvortil hun så med et blik på mig, som jeg ikke rigtigt kunne aflæse.

Hvad tænkte hun? Jeg måtte altså vide det!

Hun sagde ikke noget og gik videre hen til et andet stativ, hvor mine forskellige spanskrør hang fint på rad og række over hinanden.

Jeg stillede mig op ved siden af hende, "Sig nu noget?", bad jeg i et spinkelt håb om én eller anden form for reaktion fra hende.

Hun lagde armene over kors og jeg vidste ikke om det var en form for at beskytte sig selv. "Gør kvinder det her mod dig?" "Jeg gør det ved kvinder, sammen med kvinder.. Kvinder der ønsker at jeg gør det på dem..", svarede jeg hende bestemt, så hun bare stod og så målløs op på mig, uden at svare, og hun begav sig videre rundt i værelset, hvor jeg valgte at følge roligt efter hende.

Hun stoppede pludseligt op og vendte sig omkring og betragtede mig med hendes målløse blik, "Sig mig, er du en sadist, eller sådan noget, siden du h.." "Jeg er dominant.", afbrød jeg hende, så hun så spørgende på mig.

"Hvad betyder det Justin?"

"Det betyder at du skal underkaste mig frivilligt søde.." "Og hvorfor skulle jeg så gøre det?", brød hun hurtigt ind.

Jeg smilede smørret og løftede tændt det ene øjenbryn, "For at behage mig.."

"Behage dig? Hvordan det?", spurgte hun med et akavet grin, så jeg godt kunne mærke på hende, at hun måske var lidt chokeret over det her alligevel.

"Jeg har visse regler smukke.. Hvis du følger dem nøje, så bliver du belønnet og gør du ikke, så bliver du straffet..", forklarede jeg roligt, så Victoria så nærmest chokeret på mig.

"Så du straffer mig altså.. Med alt det her du har i værelset her?", slog hun fast over for mig, så jeg smilede skævt og trak svagt på skuldrene.

"Ja.. Det er ret simpelt, ikke?", svarede jeg med et skævt smil, så hun grinede svagt.

"Og hvad får jeg så ud af det?", spurgte hun med et usikkert smil.

Jeg sukkede lettet og smilede varmt til hende, "Du får da mig.."

Victoria smilede lidt og jeg kunne ikke vurdere lige i dette øjeblik, om hun nu ville trække i land og sige tak for denne gang.

- Jeg håbede inderligt, at hun ville blive...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...