Min bedste ven

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 feb. 2018
  • Opdateret: 8 feb. 2018
  • Status: Færdig
Et digt skrevet på en lidt anderledes måde, end jeg normalt gør. Bidrag til Valentinsdagkonkurrencen, mulighed 2: Skriv om at forelske sig i én man ikke kan, eller må få.

2Likes
0Kommentarer
71Visninger

1. Min bedste ven

Først var du der bare

lidt kikset, lidt kraftig, lidt barnlig

så blev du ældre, teenager

rykkede over i overbygningen

men jeg var blind

kiggede efter de ældre drenge

men vores fællesinteresser trådte ind

bragte os sammen gang på gang

og en dag så jeg dig

upåvirkede løb vi rundt og udforskede

pludselig faldt lyset rigtigt

en tanke strejfede mig

og den ville ikke forlade mig igen.

Det næste lange stykke tid gik

jeg var pludselig bevidst

om vores venskab, om dig

hvordan du ikke var kraftig, blot muskuløs

ikke kikset, bare intelligent

dit bølgede, lyse hår

dine dybe blå, blå øjne.

Mit hjerte bankede dobbelt tempo

min mund fumlede med ordene

og du smilede, sødt

jeg var mere erfaren end du

jeg lod dig det vide

forsøgte at få dit selvværd ned

så vi var på samme niveau

men du var upåvirket

du kunne lide dig selv

jeg forsøgte at komme tættere på dig

vi blev virkelig gode venner

du var min bedste ven

men mest var du ham,

som mit hjerte bankede for

jeg mente, at jeg kunne få hvem som helst

men med dig blev jeg i tvivl

var jeg nu god nok?

Jeg turde ikke tage skridtet

for jeg var jo uerfaren

og du havde ikke engang opdaget,

at der eksisterede piger,

som den eneste dreng, jeg kendte.

Langsomt skete det

en filmaften

vi sov ved siden af hinanden

var ude at skøjte med de andre

du opdagede mig

og jeg så det

en filmaften mere ved juletid

så blev det nytår

oplagt

men begge var vi generte

holdt hinanden i hånden

da vi sprang kl. 12

lå ved siden af hinanden til film

jeg havde dig

og jeg vidste det.

Skolen startede og hverdagen satte ind

og så så jeg dig for 2. gang

du var kikset, kraftig og barnlig

men frem for alt var du forelsket

i èn, du ikke kunne få.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...