Det er som om tiden er gået i stå

Prøv at forestil dig at tiden var gået i stå og alle andre end dig var forsvundet fra jordens overflade. Hvad ville du føle? Hvad ville du gøre?

0Likes
0Kommentarer
296Visninger
AA

2. Skyerne står stille på himlen.

Da jeg vågner er jeg omtåget. Det er mørkt. Jeg ved ikke hvad klokken præcist er, men på det her tidspunkt burde solen være stået op. Jeg tænder lampen ved min seng, for at den kan kaste lidt lys over tingene, den lyser svagt og jeg kan kun lige akkurat skimte hvad klokken er. Tiden har ikke ændret sig siden i går. Viserne siger stadig kvart over fem. Jeg sukker. Jeg trækker dynen af og svinger benene ud over sengekanten, så mine fødder hviler på gulvet. Gulvet er koldt og jeg ville ønske at jeg havde nogle tykkere sokker på. Jeg gyser. En svag brise af kold luft rammer mig og giver mig kuldegysninger. Jeg lægger en hånd på radiatoren, den er iskold. Jeg skruer højere op for temperaturen og håber på at den i det mindste bare vil frigive lidt varme. Jeg strækker mig og går hen til skabet for at finde noget varmere tøj. Nederst i skabet finder jeg kurven med hyggesokker og tager det første og det bedste par. Jeg tager dem udenover de sokker jeg i forvejen har på, og finder derefter en trøje som burde kunne holde mig varm. Sandsynligheden for at jeg dør af kulde er minimal, men der er så koldt så det føles som om at jeg aldrig kan få varmen. 
Min mave rumler, jeg har ikke spist noget siden i går aftes. I håb om at vi har noget mad i køleskabet som er spiseligt, trasker jeg ud i køkkenet. Men efter som strømmen gik i huset i går, tør jeg ikke satse på at sådan noget som mælkeprodukter er spiseligt. Hvis jeg er heldig kører køleskabet på en anden sikring end den der sprang i går. Køleskabet er fyldt med mad, men temperaturen derinde er i hvert fald højere end den burde være. Jeg tør slet ikke tænke på fryserene i kælderen. Hvis køleskabet ikke er tændt, er fryserene nok heller ikke. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...