Natblusen mangler og Stenen rammer

Dette er en historie som blandet andet handler om, kærlighed, voldtægt og identitets tyveri. Jeg beklager på forhånd for kommafejl og stavefejl. Jeg øver mig stadig.

0Likes
0Kommentarer
70Visninger
AA

2. Genboen

Nu sidder Anne i baghaven, og læser en bog. Bogen er en Annes mor plejede at læse meget i, nu er det Anne tur til at læse i den selv. Vinden tager fat i hendes hår, og jorden har gjort hendes fødder sorte under bunden. Hendes lange lyse hår er blevet lysere, på grund af solens stråler. Plejefaren overvågner Anne i gennem vinduet, og efter lidt tid går han væk igen, ud kommer Lea, Annes plejesøster. "Hvad læser du, Anne?" Lea er klart Annes favorit, og det giver god mening fordi de minder meget om hinanden "jeg læser ensomhedens hest" Lea kigger underlig på Anne og tager bogen "HEY, LEA!" Lea griner og løber væk, Anne rejser sig op og løber efter hende "Kom her, din skid!" da Anne fanger Lea kilder Anne hende. En bil dør smækker hurtigt i, vredt og fuld af fortrydelse "Lea, bliv her" Anne går om i forhaven fordi hendes nysgerrighed er voldsom. Hun ser en høj, flot dreng stige ud af den gamle bil, da han ser Anne smiler han stort og vinker, hun vinker tilbage og smiler stort "Anne, kom ind nu!" hendes plejefar er vred og hun skynder sig ind, deres smil forsvinder fra hinanden, mon deres smil mødes igen?

Hun vågner op om natten, en skikkelse hopper ud af vinduet. Anne tror bare hun drømmer så hun tænker ikke mere over det, og sover videre. Anne vågner ved at der er en som spiller fodbold, hun går hen til vinduet og ser ham. Så flot, brun håret og høj. Hun er faldet i en trance af at se ham spille, indtil han opdager hende og så gemmer hun sig under vinduet "bare kom frem igen" hun stiller sig op og hendes kinder er ildrøde. Han viser sig rigtig meget, med hans seje bold. Da han fejler begynder vi begge at grine, hans far stormer ud fra huset, Anne har set ham et sted fra. Deres skænderi ser ret heftigt ud, og de råber begge af hinanden, ansigt til ansigt, hvem tager det næste skridt? Det gør hans far, hans far stikker ham en flad og han ligger straks ned på jorden. 
Anne tager sig til munden af forskrækkelse, hun læber ned af de knirkende trapper, ud af den tunge hoveddør og hen til hans forhave "jeg er Anne" han smiler og Anne hjælper ham op "jeg er Anton" hun tager Anton med ind til hende fordi der skal noget is på det mærke. De siger ikke rigtig noget til hinanden "er der andre der ved det?" Anne tager isposen på hans mærke, og hans reflekser tager til, deres hænder og øjne mødes, Anton læner sig langsomt ind "Hvad laver han her?!" Anne plejefar afbryder det hele. Anton rejser sig op og de står ansigt til ansigt, mand til mand, styrke mod styrke, til min store fortvivelse vinder min plejefar og Anton går "han skal aldrig herind igen, forstået?" 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...