Arvingen

“Jeg har aldrig rigtig kendt min farmor. Altså jeg vidste hvem hun var, vi har bare ikke... besøgt hende så meget og nu sidder jeg her og skænker hende en tanke for en gang skyld på vej til hendes begravelse.”

Christina er 17 år gammel og hendes farmor er desværre pludselig død. Hun får tit at vide at hun havde en sær farmor. En sær farmor der lader Christina arve hendes hus. Nu er Christinas 18 års fødselsdag heller ikke langt forude men hvad gør hun med den overtroiske farmors hus når hun begynder at opdage sære ting om sin fortid.

6Likes
15Kommentarer
380Visninger
AA

3. Testamentet

Jeg venter spændt, på min far og mor kommer hjem. De er stadig ude og snakke med min farmors testamente advokat. Imens sidder jeg her, og triller tommelfingre. Gad vide, om min farmor kunne huske mig. Har hun testamenteret mig noget? Noget specielt måske?  Riiiiing Riiing. Min telefon ringer, og jeg ser med det samme, at det er Seth. Min kæreste. 

hej Seth hvad er der?” Spørger jeg. 

“hej skat. Jeg ville bare høre, hvordan det går med... du ved... alt det med din farmor.” Svare han og lyder rimelig usikker på sig selv.

det går fint. Vi var jo til begravelsen i går. Nu venter jeg bare, på at høre, hvad der stod i testamentet.” 

Hoveddøren går op, og stilheden i huset bliver med et afløst af en fjern mumlen. Man hører dem snakke, og man hører deres bevidste skridt.

jeg kan desværre ikke snakke mere nu skat, mine forældre er kommet hjem, og jeg skal lige snakke med dem.” Skynder jeg mig at sige og ligger derefter på.

bib bib bib

Ja jeg lagde på. Min nysgerrighed kan ikke stoppes fra at løbe ned ad trappen og lige ind foran mine forældre.

Hej mor gik det godt?” Spørg jeg straks, og min mor kigger forskrækket på mig.

“Ja skat det gik fint... hun havde... rent faktisk testamenteret noget til dig!” Siger min mor. Min farmor havde noget, hun ville give til mig! Hun havde ikke glemt mig. “Virkelig... hvad lad mig høre” spørg jeg ivrigt. Nu kan jeg endelig komme tæt på min farmor. Når jeg har arvet noget fra hende.

Hendes hus” siger min far forsigtigt med opspærrede øjne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...