Dengang blomsterne sprang ud

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 feb. 2018
  • Opdateret: 14 feb. 2018
  • Status: Færdig
*Til Valentinsdag konkurrencen. Mulighed 3: Skriv om at kærligheden altid overvinder alt!*
Gymnasiet er hårdt, når man ikke har nogen venner. Det ved Johannes alt om. Han har altid været "the odd one out". Marvin er en cool, populær dreng, der byder på mere end hvad øjet skuer. Når de to drenge bliver parret sammen i en historiepræsentation, opdager de hinandens hemmeligheder.

1Likes
0Kommentarer
128Visninger
AA

3. Kap. 3

Johannes

Marvin havde ikke generet mig i skolen. Han havde godt nok heller ikke snakket til mig derover, men vi hang ud en gang imellem efter skole. Han var slet ikke, som jeg havde forstillet mig. Han var sød og betænksom. Jeg vidste ikke, om vi var venner, det håbede jeg, at vi var. Der var gået en måned, siden vi havde fået vores opgave for, og vi skulle præsentere den for klassen om to dage. Peter fortalte, hvor lang præsentationen skulle være, og hvilke krav vi skulle opfylde. Marvin vendte sig diskret om og smilede let til mig. Jeg smilede tilbage og mærkede, hvordan min brystkasse snørede sig sammen. Selvom at det var sjovt at hænge ud med Marvin, var det også hårdt. Jeg måtte bekæmpe lysten til at gribe hans ansigt og kysse ham, hver gang han gjorde noget sødt. Det ville jeg aldrig komme til. Marvin var hetro, det var jeg sikker på. Og hvis han var til fyre, ville han aldrig nogensinde kunne blive vild med mig.

Marvin

Jeg var vild med ham. Johannes var den lækreste dreng på hele skolen. Det syntes jeg i hvert fald. Med hans korte, blonde hår og lille krop. Han så så uskyldig ud. Jeg havde lyst til at holde om ham. Beskytte ham fra alt ondt i verdenen. Men jeg havde også lyst til at slå ham, for hvad gav ham retten til at være så sød? Jeg ville aldrig kunne få ham. Han var sikkert ikke engang bøsse. Og hvad havde jeg forstillet mig? Ville jeg bare tage fat i ham og snave ham i gulvet? Ja, hvorfor ikke? Lysten til at vende mig om og se på ham igen, sneg sig ind på mig, men de andre måtte ikke opdage det. De hadede alle sammen Johannes, og jeg blev nødt til at mene det samme som dem. Det var åndssvagt, men sådan var det. De måtte for alt i verden heller ikke vide, at jeg er homoseksuel.

Johannes og jeg skulle hænge ud hjemme hos mig efter skole. Min mor kom sent hjem, så vi havde lejligheden for os selv. Vi snakkede hele vejen i bussen og fortsatte, da vi trådte ind ad min hoveddør. Vi gik ind på værelset og satte os på sengen. Vores præsentation var færdig, så vi havde rigelig med tid til at snakke. Johannes viste mig sin tegning. "Den er endelig færdig," smilte han stolt. Tegningen forstillede to lukkede blomster på en mark helt alene. "Den er pæn," roste jeg ham, "er der et budskab?" Han tøvede lidt. "Jeg er ikke helt sikker, det er min underbevidsthed, der styrer det," han lukkede notesbogen og så på mig. Det ville jeg ønske, at han ikke gjorde. "Spil," sagde han så. "Hva'?" "Spil på klaveret," vi så begge over imod mit keyboard. Jeg rystede på hovedet, "jeg er ikke specielt god." "Og hvad så?" insisterede han, "spil alligevel." Jeg sukkede og rejste mig. Johannes klappede i hænderne. Jeg tændte for keyboardet, satte mig ned på stolen og begyndte modvilligt at spille. Da jeg var halvvejs inde i sangen, spurgte Johannes; "er den ikke fra Twilight?" Jeg nikkede. "Så hvad, er du Edward Cullen?" grinte han. "Ja hvorfor ikke, så kan du være Bella." "Jeg er ikke Bella," protesterede han, "jeg er Jacob." "Fint," jeg så på ham og stoppede med at spille, "jeg har alligevel altid syntes, at Edward og Jacob havde noget kørende." "Edward og Jacob er fjender," han rynkede øjenbrynene, og jeg rejste mig og satte mig ved siden af ham. "Hvad hvis de ikke behøver at være fjender?" hviskede jeg og rykkede lidt tættere på ham. "Så tror jeg ikke, der ville være nogen film," hviskede han tilbage. "Jeg synes, de ville være et godt par." "Bedre end Edward og Bella," og så kyssede han mig. Vores læber mødtes i et blødt og usikkert kys. Det var meget hurtigt. Han studerede mit ansigt. "U-undskyld, j-jeg ved ikke..." jeg afbrød ham ved at kysse ham igen. Hans læber var lige så fantastiske, som jeg havde forstillet mig. Vi sank ind i kysset. Min hjerne var fri for tanker.

Johannes

Jeg kysser Marvin! Jeg kysser Marvin Luka Teilbæk! Min hjerne gik amok. Jeg vidste ikke, hvad der var gået af mig. Jeg havde bare kysset ham, men det var som om, at han havde lagt op til det. Hans læber var store og bløde. Vi var begge lidt usikre i det kys, han lige havde hevet mig ind til. Hans ene hånd holdte om min kind, den anden holdte om min talje. Jeg holdte fast i begge hans skuldre og ønskede, at vi kunne blive sådan her for evigt, men pludselig trak han sig tilbage. Jeg så forskrækket på ham. Det så ud som om, at han lyttede efter noget. "Hørte du det?" spurgte han. Jeg lyttede også, "hvad?" "Jeg tror, at min mor er kommet hjem." Til min ærgrelse rejste han sig og gik ud i gangen. Nu kunne jeg høre hans mor. Typisk. Marvin kom ind igen og lukkede døren efter sig. "Jeg troede, din mor kom sent hjem?" Han satte sig ned igen, "det troede jeg også." Vi sad lidt i akavet stilhed. Hvordan kom vi lige videre fra det her? "Er du bøsse?" spurgte han så. Sådan der. Jeg nikkede langsomt. Han nikkede også, "det er jeg også." Det havde jeg nok lidt regnet ud nu. "Jeg skal nok se at komme videre," jeg rejste mig hurtigt op. "Ses vi i morgen?" spurgte jeg. "Jep," svarede han, og så gik jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...