CLOSE

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 feb. 2018
  • Opdateret: 2 jul. 2018
  • Status: Igang
Audrey Tessa Campbell flytter til London i håb om at kunne starte på hendes drømme college til næste år. Men hun skal først gennemføre det sidste år i highschool. Med et legat til en af de bedste privatskoler i London, er drømmen tættere på end nogensinde. Hun får hurtigt nogle veninder som opdaterer hende på de vigtigste ting ved eleverne og skolen, blandt andet om gruppen alle kender og frygter, nemlig 4 drenge, som altid kommer i problemer, og som udnytter alle piger der nærmer sig. Som en ny elev er hun et nemt mål for dem. Så hvad sker der når hun prøver at undgå dem, og specielt den ene af dem. Hvad gør hun, når hun ender hjemme hos en af dem, og rygterne om det spredes. Og hvordan skal hun holde sig væk fra en der altid får sin vilje? Et væddemål sættes igang, men hvor går grænsen? Hvor langt kan man gå, når det tilsidst går ud over en selv.

25Likes
17Kommentarer
8424Visninger
AA

6. Not him again..

 

Jeg strakte mine arme, og åbnede stille mine øjne. 

Okay nej jeg lukkede mine øjne igen, for lyset er simpelthen for skarpt!

Jeg gned mine øjne, så det ikke ville gøre så ondt når jeg åbnede dem igen.

Hvor i alverden er jeg. Det kan ihvertfald ikke være mit værelse, som er så stort og lyst. Mest på grund af det kæmpe vindue som fyldte hele væggen, og nok også på grund af udsigten til vandet. 

Så fuld var jeg vel heller ikke igår. Altså hvis jeg kan huske at jeg var til fest, så burde jeg vel også kunne huske hvad jeg lavede.

Tess tænk!

Okay jeg ankom til festen hos...

Hvem var det nu?

Når ja Harry!

Og jeg ved ikke hvorfor, men mine minder fører mig til tanker om mig der spiller fifa. 

Hvorfor spiller jeg fifa til en fest.

Det her er jo skørt

Jeg kiggede rundt på det ret så rodede værelse, bare lige for at få et overblik. Hmm så hvem er den heldige fyr jeg var sammen med igår?

Jeg vendte mig om for at se hvem jeg lå sammen med. 

Han lå med ryggen til, men hans arm udstrålede helt sikkert muskler.

Det er da en god ting.

Så har han blond hår, og mere kan jeg ikke se.

Jeg kiggede under dynen, for at se om jeg havde tøj på.

Okay vent hvorfor har jeg en t-shirt på.

Jeg havde faktisk regnet med at jeg lå nøgen.

"Hvad laver du, hvorfor kigger du under dynen?", sagde drengen ved siden af. Hans morgenstemme var ikke ligefrem det kønneste. Han lød virkelig træt.

Af ren chok, skyndte jeg mig at lægge dynen ned igen, og vendte bagefter mit hovede hen til ham.

Okay jeg tror aldrig jeg har lavet så store øjne før. Det føltes som om mine øjne var ved at falde ud.

"Nial!?!?!" udbrød jeg, og det var tydeligt at se, at han også fik et chok, for han rystede helt.

"Hvad sker der?" brokkede han sig træt og gabte.

"Vi har ikke? Nej vent har vi? Nej ik et ord, nej har vi seriøst?". Ordene kunne ikke rigtigt komme ud, jeg stammede, og det fik Niall til at grine. 

"Nej, jeg var så sød at lade dig sove her i nat. Du var sådan helt væk". Han grinte og lavede en fjollet grimasse, som jeg heller ikke kunne lade være med at grine af.

"Men vi har da stadig massere af tid, hvis du har lyst?" flirtede han, selvom det var tydeligt at se, at han bare jokede.

Jeg rakte tunge af ham, og tog min pude, og smadrede den ind i hans ansigt.

Okay ikke så hårdt at jeg smadrede den ind i hans ansigt

Mere blidt

Men det var jo også kun for sjov

Han tog ihvertfald også sin egen pude og slog den imod mig, hårdere end jeg havde slået ham. Jeg tog mig til skulderen og kiggede irriteret på ham.

Han grinte bare, og lagde sig ned igen for at sove.

"Hvordan endte jeg lige her egentlig? Ud ad alle andre drenge, så var det lige præcis dig der tog mig med hjem? Var vi overhovedet sammen til festen?".

Idet jeg sagde det, var det som om jeg kunne huske det.

"Vent vi spillede fifa sammen ikke? Og du gav mig nogen shots? Eller vent var det en vodkaflaske jeg drak af? Jeg har virkelig svært ved at huske det".

Han kiggede forvirret på mig. "Altså jeg ved ikke hvor meget du drak inden du kom til festen, men så meget drak du heller ikke? Plejer du ikke at drikke alkohol?", han grinte og rystede på hovedet af mig.

"Nej jeg tror det var første gang inden for et år?", mumlede jeg. Han hørte det alligevel, og begyndte straks med at grine af mig. "Ja og du drikker sikkert tit, så det her var ingenting for dig", sluttede jeg af, og gav ham igen et irriteret blik.

Han nikkede stolt. 

Der kom nogle bank inde fra stuen af. Niall hørte det også, og rejste sig op for at gå ud. Han lukkede døren efter sig.

Så jeg kunne ikke rigtigt høre så meget.

Ihvertfald indtil der pludselig kom en masse drengelatter.

Drengelatter

Er det overhovedet et ord?

Ja det siger vi bare det er.

Jeg kunne høre der var en som nærmede sig soveværelset. Det var heldigvis bare Niall der kom ind. Han nærmest listede ind. Han lukkede også stille døren efter sig. "Så hvordan kommer du i skole?", hviskede han. 

Spørg mig ikke hvorfor han hvisker.

"Jeg går vel?", sagde jeg og kiggede spørgende på ham. "Du kan da ikke gå, er du klar over hvor langt væk skolen er?". Han hviskede igen, hvilket bare forvirrede mig endnu mere.

Det måtte være fordi der nok var kommet nogen af hans venner. 

Åh nej hans venner.

Ligesom dengang jeg overnattede hos Harry, der var Niall og de andre drenge også dukket op om morgenen. 

Hvordan har de drenge tid til at mødes om morgenen.

Jeg har knap nok tid til at spise morgenmad!

"Jamen så må jeg vel hellere se at komme af sted", hviskede jeg tilbage.

"Hvorfor tager du ikke bare en taxa? Der er jo alt for langt at gå". "Jeg, øh, jeg har glemt, min, øh, min pung derhjemme, eller nej jeg tror nok jeg tabte den til festen igår". Han kiggede en smule mistænksom på mig. Han kan sikkert ikke forestille sig en pige som ikke altid har sin pung med overalt. Han kig hen til natbordet vedsiden af sengen og tog sin egen pung. "Her, det burde kunne dække turen herfra og til skolen, men du må lige selv ringe til en taxa", sagde han. 

Det var som om jeg kunne fornemme et varmt smil komme, selv nedenunder det kolde ansigtsudtryk han fremviste lige nu.

"Det kan jeg altså ikke tage imod, jeg går bare. Det er ikke så slemt som du tror. Jeg går tit, øhm jeg går tit ture".

Han så ikke specielt imponeret ud. Han nikkede bare og lagde pengene ned i pungen igen. "Så hvis du bare kan liste ud, så ville du virkelig gøre mig en stor tjeneste", hviskede han og skævede til døren. 

"Niall hvem snakker du med?", blev der råbt ude fra gangen af. Ikke en stemme jeg har hørt før. Niall panikkede og skyndte sig hen til døren. Jeg kunne se der blev taget fat i håndtaget fra den anden side af. Niall lænede sig op af døren, så personen bag døren ikke kunne komme ind.

"Niall hvad har du gang i?", grinte stemmen bag døren.

"Jeg skifter lige tøj", svarede han og kiggede skeptisk hen på mig.

Hvorfor skjuler han at jeg er her. Er det virkelig så pinligt at hans venner tror vi har været sammen. Eller måske har han en kæreste. Ej hvad nu hvis han har en kæreste, og alle tror vi har været sammen. Han var jo så sød at lade mig sove her, og nu kan jeg måske ødelægge hans forhold. 

Jeg kiggede panisk rundt på værelset, og nærmest sprang ind i skabet.

Niall åndede lettet ud, og åbnede døren. 

Og ja skabet er jo på klem, så jeg kan sagtens se hvad der foregår.

Drengen bag døren kom ind og kiggede forvirret på Niall. "Du tog nogle joints fra mig i sidste uge, så du skylder mig, og jeg har lyst til en nu, så jeg regner med at du sikkert stadig har nogle", sagde drengen som nu var kommet til syne. 

Vent ham har jeg set før.

Billedet.

Billedet Claudia viste mig.

Hun viste mig et billede af en der hedder Brandon, som hun sagde var klam eller noget i den stil. Han var rimelig høj, og så sådan okay ud. Ikke specielt flot, men heller ikke særlig grim. Han gik i retningen af skabet, og lige som han skulle til at åbne skabet, prøvede Niall at stoppe ham. 

Han nåede ikke at stoppe ham.

Så her står vi alle tre.

Og ih hvor er det pinligt!

Brandon kiggede bare frem og tilbage på os begge. Han grinte og blinkede så til Niall. "Jeg troede Harry havde ordnet hende, men havde jeg vidst hun var til to fyre på samme dag, så havde jeg da helt sikkert også prøvet", grinte han med sådan en klam latter. Han sparede heller ikke på at slikke sig om læberne, da han gav mig elevatorblikket. 

"Jamen så er det godt at jeg ikke er til to fyre på samme dag", sagde jeg og havde virkelig svært ved at lade være med at give ham en lussing.

Ja sådan en lussing der ville gøre halvdelen af hans ansigt helt rødt.

"Vent havde dig og Harry ikke sex?" sagde Brandon forvirret, og ignorerede mit vrede udtryk i ansigtet.

Jeg fnyste og kiggede på ham med sådan et er-du-seriøs- blik

Han nikkede og kiggede igen frem og tilbage på Niall og jeg. Der kom endnu en person ind på værelset. 

Louis.

Louis, som i den voldelige Louis.

"Hvad laver hun her?", sagde han på sådan en overdrevet snobbet måde. "Harry" råbte Louis. Niall lignede en der kunne eksplodere når som helst. Harry kom ind i rummet, og da han lagde mærke til mig, blev hans øjne store. Sådan virkelig store. Ligesom da jeg opdagede det var Niall som lå vedsiden af mig imorges. 

Han gav mig et elevatorblik, og det blik han endte med at sende mig var ikke ligefrem hvad jeg forventede. Han gav mig sådan et ligegyldigt blik. 

Og hvorfor gik jeg overhovedet op i hans blik.

"Så først gik du helt amok på mig, men det ender alligevel med at du går i seng med en du ikke kender", sagde Harry og grinte hånende af mig. 

Hvad snakkede han lige om.

Gik jeg amok på ham?

Vent hvad

Når JA!

Han var jo næsten ved at voldtage mig.

Harry! Den klamme møgunge. 

Okay det lød barnligt, men ja. 

Og det kan godt være at han stoppede sig selv, før han overhovedet nåede noget, men det var stadig forfærdeligt og klamt!

"Ja selvfølgelig gik jeg amok på dig, du har ikke prøvet på andet end sex, siden vi mødtes!", råbte jeg og trådte et skridt frem. Louis, Brandon og Niall kiggede spændt på os begge, som om det var et eller andet reality-show de kiggede med på.

Harry fnyste og kiggede på Niall. Det var som om han slet ikke så mig. Niall må helt sikkert have en kæreste, det må være derfor Harry kigger sådan på ham.

"Niall hvor er mit tøj?", sagde jeg og ignorerede de andres blikke. Brandon og Louis forlod rummet, men Harry blev stående. Han ventede sikkert på at jeg ville gå.

"Derhenne" mumlede han og pegede henne ved natbordet. Jeg kiggede ned på gulvet, hvor jeg fik øje på min kjole og bh. Jeg skulle lige til at gå derhen og samle det op, men Harry kom mig i forekøbet. Han samlede det op og studerede det. 

Ih han er så underlig.

"Hvad er dit problem, jeg har faktisk travlt", brokkede jeg mig.

"Her, der er vel en til dreng der venter på dig", han sendte mig et hånende blik og grinte, da han rakte mig min kjole. Han holdte stadig min bh. "Og hvad mener du så med det!?". Jeg kunne mærke min stemme lød hård og det fik ham til at træde et skridt tilbage. "Ja det er vel sådan nogle tanker du har om mig ik? Det var derfor du afviste mig igår. Men der er ingen grund til at spille så hellig", sagde han og rakte mig min bh med et smørret smil.

"Jeg spiller ikke hellig, og bare så du ved det, så overnattede jeg her kun!". Med de ord forlod jeg værelset. 

Vent jeg kan jo ikke gå uden at tage noget tøj på. Altså jeg kan da ikke gå ud i en oversize t-shirt. Kjolen ville nok gå an, men det ville også bare være ekstremt koldt.

Vent Claudia. Hun kan vel samle mig op. Eller Zayn? En eller anden kan vel. 

Veeeent

Hvor er min telefon!

"Niall min telefon?!" råbte jeg ude fra gangen af. Niall og Harry kom ud i gangen. Harry så ligeglad ud, og Niall kiggede forvirret på mig. "Kan du huske hvor jeg lagde min telefon. Jeg kan ikke finde min taske?".

"Det kan være den er ude i min bil, men jeg husker ikke at du kom med en taske". Han lignede en der prøvede at huske, men han så stadig blank ud. 

"Men jeg ved at jeg havde en taske med. Min pung og telefon ligger i tasken". Jeg lød virkelig bekymret, men helt ærligt det er jo min telefon, og jeg har virkelig brug for den. 

Prøv i selv at vågne op dagen efter en fest, uden mobil og pung med dit kreditkort osv.

"Okay jeg går ned og tjekker min bil, du kan bare vente her imens", beroligede han mig. Jeg nikkede og så ham forlade lejligheden. "Åh min telefon og pung" efterlignede Harry mig, og lavede sin stemme helt lys og piget. "Hold din kæft!" sagde jeg koldt og kiggede på døren i håb om at Niall snart ville komme. 

Jeg åbnede døren til hans soveværelse og gik ind og satte mig på sengen. Harry fulgte med, hvilket fik mig til at himle med øjnene, af ham. "Er jeg virkelig så slem, at du bliver nød til at gå ind på værelset", sagde han og grinte hånende. 

"Ja sidst vi to var alene, prøvede du at voldtage mig, så ja", svarede jeg flabet tilbage og havde lyst til at række tunge af ham, men det ville være alt for barnligt.

Desuden er det kun Niall jeg rækker tunge af.

Ikke til Harry-klam-forfærdelig-ulækker-Styles.

"Er du klar over hvor dumt det lyder, når du for ikke særlig længe siden stod op efter en nat med min ven, og så står du endda i hans t-shirt", grinte han og himlede med øjnene.

"Okay Harry Stydes, jeg er fuldstændig ligeglad med hvad du mener, jeg behøver faktisk ikke engang at forklare mig overfor dig, men som jeg allerede har sagt, så skete der ikke noget igår", pointerede jeg og smilte flabet til ham.

"Det er Harry Styles", rettede han.

"Ja ja Harry Stydes ik?".

"Jeg gider ikke engang at bruge min tid på det her".

Niall kom i samme øjeblik ind på værelset. "Tasken er ikke i min bil, men måske har du tabt den hjemme hos Harry. Kan i to ikke bare tage hen og kigge efter den?", sagde Niall og kiggede skeptisk på os, da han foreslog at vi skulle tage afsted sammen. Sammen, som i Harry-klam-forfærdelig-Styles og jeg følges.

Jeg rystede med det samme på hovedet, og det samme gjorde Harry. "Jeg skal nå i skole", svarede Harry, hvilket alle ville vide var løgn.

"Ja for du tager jo altid i skole til tiden", sagde jeg og rettede mit blik mod Harry.

"Her du kan bare tage mine nøgler til huset, så kan du selv lede efter den". Harry rakte mig ligegyldigt sin husnøgle. Hvordan kunne han bare sådan give mig den. "Harry kom nu kan du ikke bare køre hende derhen og hjælpe hende?". Niall lød opgivende og træt. Jeg forstod ham godt. Det måtte ærligtalt være besværligt at have mig med på slæb.

Nej vent jeg er jo fantastisk.

Ikke besværlig.

På ingen måde.

Harry grinte af Nialls kommentar, men spurgte ham så om han var seriøs. Niall nikkede til ham, og bagefter lignede det Harry tog sig lidt mere sammen. "Så kom" sagde han koldt og gik ud af værelset og ud af hoveddøren. 

Jeg fulgte med ham som en lille hvalp.

Ugh det er kold!

Jeg kunne mærke kulden ramme mine ben og vinden blæse lidt op i t-shirten. Jeg sørgede for at holde godt fast på den, hele vejen hen til bilen.

Vi satte os ind, og jeg lagde min kjole og bh oven på mit skød. "Du kunne i det mindste havde taget din bh på" sagde Harry imens han indstillede bakspejlet. "Ja og jeg kunne godt havde haft et ekstra sæt tøj med", svarede jeg. Han grinte, hvilket fik mig til at kigge underligt på ham. Syntes han lige det var sjovt, det jeg sagde? 

"Hmm stiletter og oversize t-shirt er heller ikke lige det man ser en pige gå med hver dag", sagde han og grinte. 

Sådan et sødt grin.

Bvadr

Forfærdelige Harry griner.

Jeg ignorerede ham, kun fordi jeg ved, at hans lejlighedsblok er lige rundt om hjørnet. Hvorfor skulle de her drenge også bo så langt væk fra skolen. Jeg havde ret, for vi stoppede allerede efter 2 minutters kørsel, henne ved Harrys lejlighed.

Da vi trådte ind i hans lejlighed, kom minderne fra igår tilbage. Han havde stadigvæk ikke rodet op efter igår, så baren henne i hjørnet stod her stadig. Nu kan jeg godt huske hvorfor jeg spillede fifa. Jeg spillede jo med Niall. Nu gav det lidt bedre mening, selvom at fifa til fest, ikke gav så god mening.

"Så hvordan ser din taske ud?", sagde Harry og holdte en lilla taske i hånden. "Det er ikke den, min taske er grå og med et sølvmønster". Han nikkede og kastede den lila'e taske ned på gulvet igen. 

"Hmm lad mig gætte, der er tit glemte tasker hjemme hos Harry Stydes?". "Hele tiden. Pigerne når jo ikke at tage deres tasker inden de bliver smidt ud", sagde han og grinte flabet. "Og det er Styles ikke Stydes", rettede han mig. Jeg trak bare på skuldrene og gik videre op af trappen. 

Harry fulgte med. Jeg prøvede at åbne døren til hans værelse, men den var låst. "Øhm dit værelse er låst". "Når ja, jeg skal nok selv tjekke om den er der", sagde han og tog sine nøgler frem. 

"Okay?" mumlede jeg og kiggede forvirret på ham. Han gik ind på værelset alene og lukkede døren efter sig. Hvorfor var han nu så hemmelighedsfuld med sit værelse. "Harry er den der?", råbte jeg. "Nej jeg kan ikke se den", råbte han tilbage. Den er garanteret derinde, og han gider bare ikke sige det.

Jeg åbnede døren og gik ind på hans værelse. Han vendte sig hurtigt om, og der faldt pludseligt sådan et skyldigt smil over hans ansigt. Jeg kiggede rundt, og det gik op for mig hvor rodet her egentlig var i forhold til igår. Hans tøj lå og flød på gulvet, ved siden af lå der en rød blonde bh som var lidt for svær ikke at få øje på. 

"Jeg kan se du fandt dig en anden, efter jeg afvise dig", sagde jeg og nu var det min tur til at kigge hånende på ham. Men problemet var, at han ikke tog det til sig. Han grinte bare og så sådan lidt ja-det-sker-jo agtig ud. 

Nej jeg ved ikke om det er et udtryk, men nu siger vi bare at det er.

Min taske var her ikke. 

Ih altså

Spild af at komme.

Vent der var et værelse Niall og jeg var på, måske er den der. 

"Har du et værelse med et stort fladskærms-tv?" sagde jeg usikkert, mest fordi at jeg ikke var helt sikker på om jeg huskede rigtigt. 

Han nikkede forvirret og kiggede spørgende på mig. "Ja det er helt nede af gangen, men hvor ved du det fra?". "Jeg var derinde med Niall", svarede jeg ham. "Sig ikke at i havde sex på min sofa", brokkede han sig og sendte mig sådan et du-er-klam blik. 

Jeg nikkede, kun for at se hans reaktion. I må indrømme det er rimelig sjovt at han troede jeg havde været sammen med Niall.

Han himlede med øjnene, og gik med mig ned til værelset med det store tv. Hans blik faldt hen på den store hvide sofa. Han kiggede lidt længe på den, hvilket gjorde at jeg ikke kunne lade være med at grine. 

Han prøvede at spørge ind til hvorfor jeg grinte, men jeg grinte bare videre. Han spurgte igen, men jeg prøvede bare at ignorere det. "Årgh den er der!" hvinede jeg og samlede min taske op. Den lå bagved sofaen. 

"Jeg må hellere lige få Veronica til at gøre rent heroppe", sagde han og rynkede næsen da hans blik faldt hen på sofaen. "Ej det er altså okay, hun behøver ikke gøre sofaen ren, hvis det var det du hentydede til. Vi har ikke lavet noget, og tror du selv jeg ville gøre det på en sofa", sagde jeg og frydede mig lidt over hans lettede ansigtsudtryk. 

"Er du nu også sikker på det?", sagde han flirtende og tog et skridt tættere på mig. "Harry du skal slet ikke nærme dig. Du er på ingen måde tilgivet for det du gjorde igår, og nu hvor jeg har fundet min taske, så smutter jeg". Jeg hævede mit ene øjenbryn og ventede på hans svar, men han kom ikke med noget.

"Skal jeg køre dig hjem?", sagde han stille. jeg rystede mit hovede. "Jeg skal i skole". Min stemme lød kold og hæs. "Du har vel ikke tænkt dig at tage i skole med Nialls t-shirt eller din kjole fra igår?". Jeg kiggede ned af mig selv, og det gik op for mig at jeg nok ville blive ret så forsinket idag. 

"Hvor er dit toilet henne? Jeg skifter lige til kjolen, så jeg kan give Niall hans t-shirt igen". Harry pegede til højre, og jeg fandt selv ud af resten. 

Stiletterne sad stramt om mine fødder, og mine fødder var blevet helt ømme af at bære dem. Jeg tog min kjole på igen. 

Bvadr!

Jeg lugter jo

af sved

Ugh!

Jeg håber han har en deodorant herinde et sted.

Jeg åbnede det lille hjørneskab vedsiden af spejlet, og der stod den. Deodoranten stod simpelthen bare og ventede på jeg ville bruge den. Eller vent den lugter sikkert rimelig kraftigt. Den er jo til mænd. Hmm jeg skal jo alligevel hjem og skifte til noget ordentligt tøj, før jeg kan tage i skole, så måske skulle jeg bare lade være med at bruge deodoranten. 

Jeg gik ud fra toilettet og ud til Harry der stod og studerede sit ur. "Hvad er klokken?". "20 minutter i otte", svarede han. Min mund formede sig til ét stort O. Jeg skyndte mig at hive min telefon frem fra min taske.

Hvem skal jeg ringe til?

Claudia

Kate

Vanessa

Zayn

Okay Claudia.

Jeg fandt hende inde på mine kontakter, og ringede hende op.

-"Hej det er Claudiaaaaa, jeg kan desværre ikke tage min telefon lige nu, læg en besked".

Ih lige når jeg har brug for dig Claudia.

Jeg gik ind på mine kontakter igen, og fandt Zayns nummer. Han havde givet mig det inden frikvarteret sluttede igår. 

-"Hvem er det?"

-"Tess"

-"Når Tess, hvad så?"

-"Er du på skolen lige nu?, Hvis ikke, Kan du så godt hente mig?, jeg har virkelig brug for et lift hjem"

-"Nej min første time er aflyst, jeg kan sagtens køre dig hjem, hvilken adresse skal jeg hente dig fra"

Jeg kiggede hen på Harry, som var igang med at smøre sig en mad. "Hvad er din adresse?", spurgte jeg ham. "Hvem snakker du med?", sagde han, som om hans adresse var hemmelig. "Zayn" mumlede jeg. "Zayn? Bare sig det er Harrys lejlighed, så ved han det godt", sagde han og grinte.

-"Harrys lejlighed"

Jeg rømmede mig, det føltes nedladende at sige Harrys lejlighed. Især fordi at jeg godt kunne mærke på Zayn, at han ikke brød sig om Harry. Zayn var stille i ret langt tid, indtil han endelig svarede.

-"Okay det er ret langt væk fra mig, der går ihvertfald et kvarter før jeg er der"

-"Jo det er fint, tak for det, vi ses om lidt så"

Og derefter lagde jeg på.

Ih hvor er det pinligt. Nu tror Zayn sikkert at jeg har sovet sammen med Harry. 

Harry gik ind i stuen og satte sig til rette i sofaen. "Så bliver du hentet af kæresten?", grinte han. "Jeg bliver hentet af Zayn", svarede jeg flabet tilbage. "Hør her jeg kender dig overhovedet ikke, og alligevel giver jeg dig lov til at blive her indtil Zayn kommer, og lad os ikke glemme da jeg gav dig et lift, og lod dig overnatte her, så jeg ville sætte mere pris på, hvis du stoppede med at være så flabet", sagde Harry og strøg hånden igennem sit krøllede hår.

Nu fik jeg lidt dårlig samvittighed

Nej vent jeg skal da ikke have dårlig samvittighed

Harry har kun givet mig lov til at blive, fordi at han ville have sex med mig.

Og det var præcis det jeg sagde til ham. Han udnyttede mig jo på en måde, også selvom han var venlig og lod mig blive. 

Jeg satte mig hen i sofaen vedsiden af ham.

Eller ja ikke helt vedsiden af ham.

Jeg skal ihvertfald ikke være tæt på ham.

"Fik jeg egentlig sagt hvor godt din kjole sidder på dig?", sagde han og holdte øjnene på tv'et. "Sikkert, men jeg er rimelig ligeglad med hvad du synes om min kjole". "Se nu gør du det igen", brokkede han sig. "Gør hvad?", jeg kiggede spørgende og irriteret på ham. Okay jeg ved godt hvad han mente, men han er simpelthen for irriterende til at jeg ikke kan være flabet over for ham. "Du ved godt hvad jeg mener", sagde han og samlede fjernbetjeningen op fra bordet. Han zappede sig igennem utallige kanaler, før han stoppede ved en kanal hvor der spillede en serie, som jeg aldrig har set før. Han så helt opslugt ud af fjernsynet. 

Men jeg fik hurtigt afbrudt ham. "Harry vores franskaflevering! Vi skal aflevere den imorgen, og vi har slet ike fået lavet noget!". "Slap af, jeg har allerede lavet starten på den, så må vi vel bare lave videre på den nu?". "Harry jeg bliver hentet om cirka 10 minutter, vi kan på ingen måde nå at få lavet noget". Det overraskede mig at han faktisk havde lavet noget. 

"Er du sikker på at det du har lavet det rigtigt?", sagde jeg og kiggede mindre mistænkeligt på ham. "Ja jeg får jo altid...jeg er faktisk ikke helt sikker, men du kan jo bare kigge det igennem", sagde han og kiggede nervøst væk fra mig. "Hvad får du?", sagde jeg forvirret. "Du siger ikke et ord til nogen!" sagde han hemmelighedsfuldt. Jeg nikkede spændt, og ventede på at høre hvad han skjulte. "Jeg får altid topkarakter i fransk", mumlede han, men højt nok til at jeg kunne høre det. "Hvordan kan en som dig overhovedet få topkarakter", grinte jeg. Okay det kan godt være at jeg er ond lige nu, men helt ærligt, så dum er jeg da heller ikke, tror han selv jeg tror på det.

"Jeg har boet 4 år i Frankrig", sagde han og kiggede mig for første gang i øjnene. Jeg undslap et lille grin, men prøvede i stedet at tage det lidt mere seriøst. "Okay jeg ser ingen grund til at du skulle lyve om at havde boet i Frankrig, men hvorfor lige Frankrig? Vent er du født derhenne, eller var det bare sådan et midlertidligt ophold?". "Jeg er født her i London, så det var bare midlertidligt, min far havde fået nyt job, men det varede heldigvis ikke så længe", sagde han lettet. 

"Hvorfor siger du 'heldigvis'? Frankrig er der noget af det fedeste, jeg ville elske at tage derhen, jeg plejede altid at tage derhen med mine forældre, da jeg var mindre", sagde jeg og lænede mig drømmende tilbage i sofaen. Han grinte. Ikke sådan et ondt grin, bare et kort sødt grin. 

"Frankrig er kedeligt, eller ihvertfald den by jeg boede i", sagde han og rakte ud efter hans sandwich, som lå på bordet. "Hvor boede du henne?". "Lyon" mumlede han ligeglad. "Lyon? Århg Lyon er smukt!". Han himlede med øjnene. "Men det synes du vidst ikke", sagde jeg og grinte af hans udtryk i ansigtet. 

Min telefon lå på bordet og larmede. Da jeg samlede den op, kunne jeg se Zayn havde skrevet.

#Zayn: Hey, holder ude på parkeringspladsen ude foran lejlighedsblokken.

"Er det Zayn?", sagde Harry og skævede til min mobil.

Jeg nikkede.

"Hils fra mig af", sagde han og grinte drillende.

Jeg ignorerede ham bare og svarede i stedet Zayn.

#Tess: Oki, jeg kommer nu

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...