CLOSE

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 feb. 2018
  • Opdateret: 2 jul. 2018
  • Status: Igang
Audrey Tessa Campbell flytter til London i håb om at kunne starte på hendes drømme college til næste år. Men hun skal først gennemføre det sidste år i highschool. Med et legat til en af de bedste privatskoler i London, er drømmen tættere på end nogensinde. Hun får hurtigt nogle veninder som opdaterer hende på de vigtigste ting ved eleverne og skolen, blandt andet om gruppen alle kender og frygter, nemlig 4 drenge, som altid kommer i problemer, og som udnytter alle piger der nærmer sig. Som en ny elev er hun et nemt mål for dem. Så hvad sker der når hun prøver at undgå dem, og specielt den ene af dem. Hvad gør hun, når hun ender hjemme hos en af dem, og rygterne om det spredes. Og hvordan skal hun holde sig væk fra en der altid får sin vilje? Et væddemål sættes igang, men hvor går grænsen? Hvor langt kan man gå, når det tilsidst går ud over en selv.

25Likes
17Kommentarer
8216Visninger
AA

7. nooo, the rumor about niall and I

 

________________________________________________________________________

____________________________________________________________

 

Jeg fik hurtigt øje på Zayn's bil. Da jeg satte mig ind, kunne jeg mærke hans blik hvile på mig. "Tak fordi du gider hente mig", sagde jeg lettet og prøvede at varme en stemning op.

Ja for Zayn gjorde ligesom ikke noget.

Han stirrede bare tomt og dumt.

Ih Zayn så sig dog noget.

"Tja.." mumlede han og trak på skuldrene. Han skal da ikke tja'e mig! Han plejer at være den af os der snakker mest, so hvorfor skal han nu være så stille. "Jeg håber ikke du ventede i for lang tid", sagde han og begyndte med at køre bilen ud. "Nej det gik" sagde jeg og prøvede at smile til ham, i håb om at han ville smile tilbage. Problemet er bare at han jo kigger på vejen og ikke på mig.

Dumme Tess altså.

Du gør så vi alle ender i en bilulykke jo.

"Jeg kunne ikke rigtigt være her tidligere. Jeg håber ikke du frøs, selvom vejret ikke er helt dårligt". Det var jo også slutningen af august, så vejret var vel stadig fint. Men hey det føles som altså som vinter, bogstaveligtalt. "Nej jeg kom først ud da du skrev du var her, så jeg nåede kun lige at fryse på vejen hen til bilen", grinte jeg og prøvede igen at få den øjenkontakt jeg ikke kunne få. 

Tess han køre bil.

Han gider ikke at kigge på dig lige nu.

"Ventede du i opgangen?". "Nej inde hos Harry", sagde jeg og fik kuldegysninger af at sige hans navn. "Lod han dig blive?", sagde Zayn og grinte forvirret. Endelig en god stemning. "Ja hvorfor?". Jeg lo kort over hans forvirrede udtryk. "Well Harry har vel et rygte som alle andre", sagde han. Jeg rettede igen min opmærksomhed mod ham. 

"Og hvad er det så for et rygte?". Nu ventede jeg bare på den saftige sladder. Okay jeg kan godt lide at høre rygter om andre. Det er sjovt. Jeg er typen der ikke tror på rygter, men som godt kan lide at høre dem. Jeg ved ikke. Det er vel bare sjovt at høre hvad andre folk finder på om en? 

Der har for eksempel været et par rygter om mig, på min skole i New York, men også på min gamle skole i London. 

"Altså rygtet siger at han plejer at smide pigerne ud dagen efter. Altså ikke sådan smide ud, men du ved hvad jeg mener", sagde han. Vent lige LiDt. Første gang jeg overnattede hos Harry, der sagde han til mig, at jeg burde være glad, fordi at han ikke plejer at lade pigerne blive. 

"Det er ikke et rygte, det er skam rigtigt", sagde jeg og grinte. Hvor er det egentlig dumt, og klamt, og ulækkert, og ondt, og alle andre onde ord man kan sige om Harry. "Ja det ved jeg ligesom godt. Men hvor ved du det fra?", sagde han og grinte. Han vendte hovedet mod mig, da han stoppede op ved lyskrydset. "Hmm jeg har vel mine kilder. Men hvor ved du det fra??". "Vi har jo været venner", sagde han og sende mig et smil. 

"Var du kun venner med Harry, eller var du også venner med alle de andre drenge?". Jeg kiggede spørgende på ham, men i det han skulle til at svare, vendte han sit hovede mod vejen igen.

Igh! Zayn giv mig nu bare lidt opmærksomhed.

"Okay det er en lidt længere forklaring. Faktisk kendte jeg Harry først, og så senere blev vi venner med Niall. Vi var ret små dengang. Men Harry og Niall var helt sikkert dem jeg kunne kalde mine bedste venner. Da vi skulle starte i 8.klasse, kom vi jo i nye klasser, og det førte så til at jeg lærte Liam at kende, fordi at han gik i min klasse. Og Harry lærte Louis at kende, fordi at han startede i Harrys klasse".

"Okaaaaay. Lang forklaring, men jeg er stadigvæk ikke helt med. Var du så vener med alle undtagen Louis? eller var var i alle fem bare gode venner?". Jeg satte mit hår om bag øret, da det blev ved med at komme i øjnene på mig. 

"Altså så endte det jo med at vi alle fem startede med at hænge ud. Vi var stadig små, men det var som om Louis var ældre end os andre. Han var venner med de ældre elever, og på den måde fik han os med til alle de fede fester. Af en 8.klasser at være, så var det noget af det fedeste. Det påvirkede selvfølgelig os alle sammen, at vi var begyndt med at drikke og den slags. Men den som det påvirkede mest, var Harry. Harry kunne virkelig ikke styre det. Dengang sagde ingen af os noget til det. Vi syntes jo alle sammen det var fedt, og vi så op til Louis".

Jeg kiggede med store øjne på Zayn. Det føltes som om han fortalte mig sin livshistorie. Eller vent gjorde han? Nej han forklarede mig jo om han var venner med de andre drenge. Men denne her lange forklaring er meget bedre. Det var som om jeg endelig fandt en grund til hvorfor Harry er som han er. Altså klam, dum og alt det der.

"Okay jeg ved godt at jeg spurgte om dit venskab til drengene, men nu vil jeg egentlig bare høre det hele!" sagde jeg og ventede spændt på mere viden.

"Ja så årene gik. Det var som om vi var ude hvor vi ikke kunne bunde. Hvis man overhovedet kan sige det sådan? Når men min far opdagede først hvad jeg havde haft gang i, da jeg startede i 1.g på skolen som vi går på nu. Jeg var på det tidspunkt blevet afhængig af stoffer, så det tog virkelig hårdt på min far, at han aldrig havde opdaget det. Min far sendte mig på en afvænningsklinik, og efter et par måneder ja så var frisk. Og det er derfor jeg ikke er venner med nogen af dem, den dag idag. da jeg stoppede med at lave de samme ting som dem, ja så voksede vi vel bare fra hinanden".

Han trak på skuldrene. "Hey vi er ude fra deres kvarter nu, så jeg skal lige have din adresse", sagde han. "Deres kvarter er jo enormt. Men jeg kan godt genkende det her sted. Min lejlighedsblok ligger ved siden af den der kiosk og så til højre", sagde jeg og pegede på den tomme kiosk ved sidevejen. 

Jeg guidede ham resten af vejen, indtil vi nåede frem til den faldefærdige lejlighedsblok som jeg utroligt nok har savnet. Det var rat at jeg ikke behøvede at skjule det for Zayn. Han kendte jo godt til mit opvasker job, så han havde vel heller ikke regnet med at jeg boede i en luksus lejlighed. 

"Vil du med ind?", sagde jeg og smilede varmt til ham. Han gengældte hurtigt mit smil og trådte ud af bilen. Han trak nogle utroligt lækre solbriller op fra sin jakkelomme og plantede dem på hans fjæs. 

Uff det så godt ud.

Zayn så i det hele taget godt ud.

Men nok om det.

Han havde stadigvæk ikke fået fortalt mig hvad der skete med de andre drenge.

Da vi havde kæmpet os op af trapperne til min lejlighed, kastede vi os hurtigt hen i min pastel blå sofa. "Jeg skal bare lige skifte tøj til ja.. noget mere behageligt, og lidt mere skoleagtigt", sagde jeg og grinte. Han grinte og gav mig et kort elevator blik. Jeg ved godt han sikkert ikke ville have det til at se sådan ud, men han så simpelthen alt for sexet ud, imens han bare sad og tjekkede mig ud. 

Jeg rødmede kort og stormede ind på mit værelse. Okay nej jeg stormede ikke, jeg gik stille og roligt derind. Men det føltes ikke sådan.

Jeg fandt en hvid t-shirt og stylede den med et par jeans og flade hvide sko. Mit hår lod jeg være som det var. Jeg havde ikke tid til at gå i bad, hvis jeg ikke også skulle gå glip af 2. time. Det er mit første fravær på de 3 uger. Jeg ved godt at det bare er en time jeg ikke er kommet til. Men når man har et legat, så forventer de virkelig meget af en.

Jeg gik ind til Zayn igen og satte mig vedsiden af ham på min ellers så søde og bløde sofa. "Så hvor lang tid er der til at vi skal være på skolen?", sagde jeg og tændte for mit lille tv. Han tjekkede sit ur, "der er stadig 25 minutter". Jeg nikkede og zappede rundt mellem kanalerne. "Det er et hyggeligt sted, du har her", sagde han og kiggede rundt i stuen. Jeg nikkede til ham igen. 

"Man må vel tage det man kan", sagde jeg. "Hvad mener du med det?". "Ja for en som stadig går i skole, og ikke må bo alene før hun er 18, så er en lejlighedsblok kommunen ikke kender til, det bedste man kan få.  Men her er da en brændeovn, så det hjælper på varmen" sagde jeg og pegede på brændeovnen overfor os. "Vent er du stadig ikke 18?", sagde han og grinte. 

Uh hans brune øjne er til at besvime for. Jeg kunne jo spejle mig selv i dem !

"Hey jeg bliver 18 om to måneder !", sagde jeg og skubbede til ham. "Vent Tess der er simpelthen noget jeg bliver nødt til at spørge dig om", sagde han og kastede sit hår tilbage.

"Du har ikke rigtigt fortalt mig så meget om dig. Det bare, du virker bekendt. Altså det er som om jeg har set dig før?". 

"puh, når ej var det bare det", spyttede jeg lettet ud. Han grinte og kiggede forvirret på mig. "Hvad troede du da jeg ville spørge om?". Jeg smilte og ledte efter et eller andet jeg kunne sige. Men hvorfor overhovedet lyve. Jeg troede jo han ville have spurgt ind til det med Harry. 

"Jeg troede du ville spørge ind til det med Harry", sagde jeg og rødmede, for hvor var det dog pinligt.

"Nej jeg tænkte det var lidt privat, og der er vel ikke så meget at spørge om. Der er mange piger som har haft sex med Harry, så jeg valgte bare ikke at spørge ind til det". 

Okay nu er det PiNliGT !

"HvAdd? Vi har ikke haft sex", sagde jeg og kiggede chokeret. Okay jeg vidste godt at det var det han tænkte, men fordi at han ikke spurgte ind til noget, troede jeg han ikke troede jeg havde lavet noget med Harry alligevel. 

"Men hvorfor var du så hos ham her imorges?", sagde Zayn og grinte. Jeg kunne tydeligt se, at han troede jeg løj. "Jeg havde glemt min taske hos ham". Han nikkede mere forståeligt denne her gang, men han lignede stadigvæk ikke en der var helt overbevist. 

"Men vi må hellere køre nu, der er et kvarter til vi skal være på skolen", sagde han og viste sit ur. Jeg nikkede og gik ind på mit værelse og hentede min skoletaske.

Zayn grinte da han så mig tage min skoletaske på. "Hvaddd?". "Den er da meget sød", sagde han og prøvede at holde sit grin inde. Har han aldrig set en regnbuefarvet taske før, eller hvadd?

"Hey den er da flot!", sagde jeg og slog ud efter ham.

"Jo selvfølgelig er den det". Han flækkede hurtigt af grin. "Ved du hvad jeg køber dig en magen til, til din fødselsdag". Hans øjne blev store. "Og jeg køber dig en ny, til din fødselsdag". Vi grinte begge, og tog en dyb indånding, inden vi skulle ned af de mange trapper. 

Ja jeg har ligesom ikke elevator, og er i klar over hvor hårdt det er at gå så mange etager op. Det er ViRkeliG hårdt!

 

----

 

Det var som om, da Zayn og jeg trådte ind på skolen, at alles blikke faldt hen på os. Alle dem der stod på gangen kiggede, og ja jeg kunne sagtens høre noget hviskeri. Ej så gå dog væk med jer mennesker. Hvad er det som er så spændene. 

"Er du helt sikker på du ikke lige havde et one night stand med Harry?", hviskede Zayn til mig og fniste. "Jeg men det helt seriøst. Vi har intet lavet", hviskede jeg tilbage. Vi begyndte med at gå hen til skabene, selvom folk stadig stirrede. Jeg åbnede mit skab og tog et par bøger jeg skulle bruge til næste time. "Jamen hvorfor kigger alle så sådan? Man skulle tro du havde sovet sammen med en af de drenge".

"Hvilke drenge?" spurgte jeg dumt om og låste mit skab. "Louis, Niall, Liam og Harry?" sagde han og grinte. "Men hvis du ikke har sovet sammen med Harry, så tror jeg ikke du kunne finde på at have noget som helst at gøre med de drenge". 

Vent Niall.

Som i ham Niall jeg overnattede hos.

Som i at folk så os forlade festen sammen!

Ih hvorfor undervurderer jeg også fulde mennesker. Selvfølgelig er der nogen som så det, og så er det vel blevet fortalt videre.

"Shit Zayn!" udbrød jeg. han kiggede forvirret på mig. Jeg skulle lige til at åbne min mund og fortælle ham om misforståelsen, indtil der var en arm som lagde sig på min skulder. 

"Undskyld for alt det der rod imorges", sagde en bekendt stemme, som selvfølgelig tilhørte Niall. Jeg vendte mig om og blev mødt af en smilende Niall. "Det gør ikke noget", sagde jeg og sendte ham et mindre falskt smil tilbage.

Okay jeg vil jo bare gerne have ham til at forsvinde lige nu, så det var derfor. Ikke døm mig bare fordi jeg sendte ham et falskt smil altså.

"Du kan bare beholde t-shirten", sagde han og lød igen virkelig sød. Ih altså. Niall gå nuuuuuuuu. "Når nej. Den er hos Harry. Så du kan bare få ham til at hente den til dig", sagde jeg og smilede lidt mere oprigtigt denne her gang. 

Niall nikkede og gik videre ned af gangen. 

"Så det var faktisk lidt interessant", sagde Zayn og morede sig over den utroligt akavede situation. "Det er altså ikke det du tror det er", sagde jeg og kiggede irriteret på ham. "Du kan ikke rigtigt forklare dig ud af denne her. Men Niall er da bedre end hvis det havde været Harry", sagde Zayn og grinte. 

"Ih men Zayn jeg har ikke lavet noget med nogen af dem". Han grinte bare igen og begyndte med at gå videre hen mod kantinen. Jeg fugte efter ham, og da gik ind i kantinen, fik jeg hurtigt øje på Kate, Claudia og Vanessa. "PigERR" råbte jeg og gav dem et kort kram. Zayn og jeg slog os ned på bordet hvor de allerede sad. 

"Du har meget at forklare", sagde Kate og kiggede spændt, imens de andre piger fniste. "Helt ærligt ikke også jer. Niall og jeg var sammen til festen. Jeg blev virkelig fuld. Så skulle vi hjem på samme tid, og han tilbød mig at jeg bare kunne overnatte hos ham. Altså jeg kan faktisk ikke helt huske hvorfor jeg ikke bare tog hjem, men ja, jeg sov bare derhenne, vi lavede ikke noget", sagde jeg. 
De kiggede alle overraskede. "Hvordan kan du bare sådan tage med Niall hjem, han kunne havde voldtaget dig? Husker du ikke historien om at han havde puttet noget i  Claudias drink? Og at han slog ud efter hende, da hun ikke gad noget med ham", sagde Vanessa og kiggede bekymret på mig. 

"Jeg ved ikke. Jeg havde drukket for meget vel? Men han var ellers virkelig flink. Vi spillede endda fifa sammen til festen", sagde jeg. De andre brød ud i grin. Undtagen Zayn. Han så sådan lidt bekymret og ligeglad ud på samme tid. "Jeg ville alligevel passe på, hvis jeg var dig", sagde han. 

Nu er det jo Zayn der kender Niall bedst, men Niall virkede ellers sød, og jeg var faktisk rigtig kold over for ham, da han kom hen til os ved skabene. 

Klokken ringede, og alle menneskerne i kantinen begyndte med at strømme hen til de klasseværelser de skulle være i. Jeg svang min taske op på mine skuldre, og fulgte med andre ud fra kantinen. "Når men vi ses næste gang du har brug for et lift", sagde Zayn, hvilket gav mig dårlig samvittighed.

Zayn altså !

Du skal ikke give mig dårlig samvittighedddddd.

"Sjovt var. Vi ses i aften vel? jeg gætter på du som sædvanligt spiser aftensmad i restauranten, og gæt hvem der skal arbejde hele aftenen", sagde jeg og grinte.  "Hvaa stalker du mig?". Han skubbede blidt til min skulder, og grinte af mig da jeg røg ind i døren. "ih Zayn jeg har faktisk travl. VI SES".

Jeg nærmest løb hen til lokalet. Ja jeg skal have fransk, og min fransklære bliver altid så sur hvis man kommer for sent. Men selvfølgelig er jeg den heldigste, for min fransklære er ikke kommet endnu.

Jeg fik øje på en ledig plads nede i hjørnet, som jeg med glæde tog. Pladsen vedsiden af mig var tom, og noget sagde mig det var Harry som ikke var kommet. Han sad sikkert derhjemme med tømmermænd lige nu. Præcis som mig, bortset fra at jeg er i skole og kæmper her. 

Vores fransklære Charlotte kom ind og undskyldte for at være kommet for sent. Jeg sendte hende et smil for at vise hende det var okay. Nu har hun bare at give mig 12.

Charlotte stillede sig op foran tavlen og skulle lige til at sige noget. Som jeg nok havde nævnt tidligere, så kan jeg virkelig ikke lide Charlotte. Hun hakker alt for meget ned på mig. Hun ved sikkert jeg går her på et legat, og derfor kan hun ikke lide mig. Det er ihvertfald den bedste grund jeg kan komme med. for helt ærligt, alle burde jo elske mig.

"Som i nok ved, skal vi med franskklassen til Paris her i oktober, og pengene til turen skal være indbetalt senest i slutningen af september, så i har en måned. Men det er jo ikke et problem for nogen alligevel", sagde hun og grinte af det sidste. Jeg spyttede det vand ud af munden, som jeg ikke havde i munden. Men i ved hvad jeg mener. Det der når man i film lige har drukket noget vand, og man høre noget der chokerer en.

  "September?!? OkTobER?!?", udbrød jeg. Alle og jeg mener ALLE vendte sig om og kiggede på mig. "Ja mrs. Campbell, vi tager af sted i oktober", sagde hun og rettede på sine briller. 

"Hvor mange dage? Og hvilke datoer?". Okay jeg lød meget skeptisk, men helt ærligt. Jeg ved godt at hun havde nævn turen til Frankrig før, men der havde jeg slet ike tænkt over det. Jeg kan jo ikke være væk i for mange dage. Og min chef giver mig ikke engang fri til at kunne tage hjem og få noget søvn, så hvorfor i alverden skulle han give mig fri, for at kunne tage på en eller anden tur.

Lige som hun skulle til at svare mig, kom Harry ind af døren. Han fik øje på den eneste ledige plads vedsiden af mig, men han blev stående. "Harry har du tænkt dig at sætte dig ned?" sagde Charlotte og kiggede forvirret på ham. Han nikkede og satte sig vedsiden af mig, men han kiggede på ingen måde på mig. Han forvirrer mig utroligt meget.

"Når men, turen er på 3 dage, og vi tager af sted den 2. oktober", sagde hun og halvdelen af klassens opmærksomhed var stadig rettet mod mig. Men en fordel er det nu alligevel. Det er første gang jeg faktisk ser min franskklasse ordentligt. Mange af ansigterne kunne jeg genkende fra når man går forbi dem i kantinen eller på gangen. 

Og en af dem jeg lagde mest mærke til var Aston. Aston er denne her dreng som jeg altid ser på gangene. Han har blond hår blandet med lidt mærkebrunt. Så har han denne her gylden brune hud, som passer supergodt til hans hår, og hans brune øjne. Og lad mig ikke glemme hans utroligt flotte tøjstil, som blandt andet bestod af et par sorte jeans og en blå hættetrøje.

Okay man behøver ikke at have noget fancy på, før at jeg synes man har en god tøjstil. Jeg havde selvfølgelig beskrevet ham overfor Kate, Claudia og Vanessa, og de havde selvfølgelig fortalt mig alt de vidste om ham. Og de vidste kun 1 ting. De fortalte om det såkaldte rygte, om at han var blevet droppet af Samantha Tomlinson til Harrys fest, var rundt på hele skolen i sidste uge. 

Så nu ved jeg da hvad hans type er. Og pludselig virkede han ikke så spændene længere. Men det ændre ikke, på at han ser godt ud.

"Du kigger lidt meget" mumlede Harry og fik samtidigt vækket mig ud af min "trance". Jeg vendte irriteret mit hovede i hans retning, og blev mødt af en irriterende Harry. "Ih Harry gider du lige". "Aston Edwards er da noget af et catch", sagde han og grinte. 

Det fik nogle af de andre fra klassen til at kigge på os. "Edwards" mumlede jeg for mig selv, men Harry hørte det selvfølgelig. "Ja det er et flot navn ikke?", sagde han og rettede sit blik mod mig. Jeg nikkede. "Edwards. Det kan jeg da godt lide", sagde jeg. Harry grinte. "Sagde du lige at du synes mit navn er flot?", sagde Harry og kiggede med sådan et "chokeret" ansigt, på mig.

Jeg rystede forvirret mit hovede. "Nej jeg sagde Aston's efternavn er flot", rettede jeg ham. "Jamen søde jeg hedder da Harry Edward Styles", sagde han og grinte igen. Jeg gav ham det der -seriøst- blik og himlede med øjnene af ham. "Hvordan skulle jeg vide at du hedder Edward til mellemnavn?". "Hvis du accepterede mine anmodinger, så ville du havde vidst det". 

Bare for at irritere ham gik jeg ind og accepterede hans anmodinger, og straks dukkede der beskeder frem. Gamle beskeder han havde sendt, som jeg først kunne se nu, fordi jeg lige havde accepteret anmodingen. Jeg grinte, hvilket fik ham til at kigge nysgerrigt på mig.

"Hvor lang tid går der før du accepterer min venneanmodning?", læste jeg op og grinte. Han løs desperat i beskeden, og da han hørte jeg skulle til at læse flere beskeder op, tog han sin hånd ind over min mund, men jeg var hurtigt til at fjerne den. Desværre nåede jeg ikke at ydmyge ham yderligere, for vores "søde" fransklære Charlotte afbrød og bad os alle om at være stille

"I får ikke tid til at lave jeres opgave i min time idag, men jeg forventer i alle afleverer jeres opgaver til tiden imorgen. Hvis i alle tager jeres bog frem og går hen på side 52, så skal vi lige gennemgå den i klassen".

Og ja det var så hvad vi lavede resten af timen. Men kunne jeg lave noget, nej! Jeg har simpelthen for mange ting jeg skal nå. Jeg skal først have skrevet min fransk opgave færdig, for Harry har allerede lavet noget af den, så resten af den, er op til mig.

Og jeg er ikke ligefrem den bedste til fransk. Fakttisk valgte jeg det kun, fordi jeg også havde det henne i New York. Når men jeg skal også på arbejde her i aften, og have lavet lektier i de andre fag. 

Jeg har virkelig ingen fritid jo. Og når ja, jeg skal have overtalt min chef til at give mig fri i 3 dage. Faktisk er 3 dage ikke så meget, så jeg håber han giver mig lov.

Klokken ringede, og vi rejste os automatik alle sammen op, og begyndte med at pakke vores ting ned. "Mrs. Campbell kan vi lige snakke i 2 minutter", råbte Charlotte fra den anden side af lokalet. Ih hvad vil hun nuuuuu.

Harry kiggede forvirret på mig, hvilket fik mig til at trække på skuldrene. For hvad i alverden ville hun snakke med mig om?

De fleste af eleverne var gået ud fra lokalet, men Harry stod og ventede ved døren. Kunne han ikke bare gå altså.

Charlotte lagde mærke til Harry og dæmpede sin stemme, nok så han ikke kunne høre hende. "Bliver det et problem for dig at betale for franskturen? Det er okay hvis du springer turen over. Men jeg kan sagtens forberede en masse læsestof om paris til dig, så du kan læse om de steder vi tager hen, og alle de andre ting vi skal lave på de 3 dage".

Se hun ved godt at jeg går her på et legat. Så det må helt sikkert være grunden til at hun ikke kan lide mig. Jeg ved godt det ikke ville give så god mening, men hey, hun kan absolut ikke lide mig. Og jeg skal da slet ikke læse bøger om paris, jeg vil meget hellere til det rigtige Paris.

"Hvis du lige giver mig en uge til at få styr på det, så tror jeg godt, at jeg kan give dig et svar", hviskede jeg tilbage, og gik hen til Harry som stadig ventede. 

"Så skal jeg rette det du skriver i franskstilen igennem, før vi afleverer den?", sagde han og sendt mig et utroligt irriterende smil. "Ved du hvad, faktisk så må du gerne rette den, men jeg sender den nok først til dig her klokken elleve eller ti om aftenen. Er Harry stydes vågen på det tidspunkt?", sagde jeg og grinte.

"Det er Styles, og ja selvfølgelig er jeg det, men hvorfor sender du den først der?". "Fordi jeg ikke rigtigt har tid til at lave den idag". Han kiggede overrasket på mig. Jeg kunne pludselig mærke et jag i venstre side på mit hovedet. "Arghh!", peb jeg og tog mig til hovedet. Harry begyndte med at grine, "Der er vidst en med tømmermænd", sagde han og grinte igen. "Nej det siger du ikke. Niall forgiftede mig jo", sagde jeg og kom faktisk til at grine lidt. 

Harry stoppede dog med at grine da jeg nævnte Niall, hvilket jeg frydede mig over. "Sig mig du tror vel stadig ikke at der skete nogen mellem mig og Niall vel?", jeg grinte af hans udtryk i ansigtet. "Nej Niall sagde du bare overnattede hos ham, men det er vidst ikke det hele skolen tror. Du har vidst opnået noget status", sagde han og klappede af mig. 

"Hvad mener du med status?". "Rygter føre til at folk begynder med at lægge mærke til en. Ligesom med ham drengen Aston, som du savlede over i timen. Han opnåede også omtale, bare ikke den gode af slagsen", sagde han og grinte.

Lige som jeg skulle til at bede Harry om at gå, kom Zayn hen til os. Ham og Harry kiggede kort på hinanden, men ignorerede ellers hinanden.

"Hey jeg kommer bare og henter dig her i aften, så kan vi bare følges derhen", sagde Zayn, og hentydede selvfølgelig til mit arbejde. Men Harry misforstod, for han kiggede sådan frem og tilbage på os begge. Uh det så sjovt ud. Han lignede en der ikke rigtigt vidste hvad han skulle sige.

Og ja det synes jeg altså er sjovt. For Harry ved jo altid hvad han skal sige.

 

----

Harrys synsvinkel

 

Jeg gik hen og satte mig vedsiden af de andre drenge i kantinen. "Der har vi jo scorekarlen", sagde Louis og grinte. Jeg himlede med øjnene af ham. "Så fortæl mig lige hvordan Niall kunne få hende før dig", drillede Louis videre. "Hun sov bare derhenne, det har hun jo også gjort hos mig, så det tæller ikke", rettede jeg ham. Han grinte igen og kiggede på de andre drenge, som også grinte.

"Ja men nu lå Niall og Tess jo i den samme seng, og Niall fortalte hun i starten troede de havde haft sex. Så det er vel et point til Niall her". Louis irriterede mig lige nu. Han plejede ellers altid at være på min side. Det er så også første gang jeg ikke kan få en pige, så jeg forstår godt han udnytter den oplagte mulighed, til at gøre mig til grin. 

"Hva giver du op?", tilføjede han. De rettede alle sammen deres opmærksomhed mod mig. "Nej selvfølgelig ikke. Men drenge jeg tror hun har noget med Zayn. Altså de er ikke kærester, men de dater helt sikkert", sagde jeg og min stemme lød helt opgivende. 

Måske fordi jeg vidste hvor svært det her ville blive, især med Zayn med i spillet. "Så brug nogle Zayn tricks", sagde Brandon, hvilket fik os alle sammen til at kigge på ham. 

"Zayn tricks?", sagde jeg og grinte af ham. Brandon har altid været sådan en der ville komme med du underligste ideer. "Ja du ved, du skal være romantisk". Brandon prøvede at lyde overbevisende, men vi forstod ham ikke rigtigt. "Øhm Brandon det er jeg vidst allerede, der er en grund til at alle pigerne her kaster sig over mig", sagde jeg og lo. 

"Nej men du skal være romantisk på den samme måde som Zayn. Du skal ikke virke alt for interesseret i hende, og så skal du invitere hende ud og sådan", forklarede han. Jeg nikkede, da det endelig gik op for mig, hvad han mente. 

"Ja det er ihvertfald sådan jeg gjorde med hendes veninde Claudia, og jeg endte da med at få hende allerede efter den første date. Og ja jeg droppede hende dagen efter, såee det gik da meget godt", sagde Brandon og lød stolt.

Jeg klappede ham på skulderen og grinte. "Brandon, Brandon. Hendes veninde Claudia har nærmest tigget om at komme i seng med mig, op til flere gange, og du behøvede at tage hende på en date?".

Brandon så rimelig sur ud. Han smil forsvandt ihvertfald ret hurtigt. "Ved du hvad. Hvad ville du sige til at jeg inviterede Tess ud, og at tingene så hurtigt endte op hjemme hos mig? Uanset hvad, tror jeg sagtens, jeg ville kunne gøre det hurtigere end dig", sagde han og sendte mig et mindre truende blik.

Jeg grinte af ham, også selvom jeg vidste han mente det. Men Brandon er ingen trussel for mig.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...