Unknown title

Har i lyst til at bedømme hvad jeg har skrevet indtil videre, og fortælle hvad jeg kan gøre bedre? :D

0Likes
2Kommentarer
64Visninger

1. ???

 

”Hold kæft hvor er jeg træt af det pis” skreg jeg op i hovedet på min lære. ”Ida, fald nu ned, der er ingen grund til at hidse sig op”

Der blev helt stille i klassen. Frikvateret var lige sluttet, og vi skulle i gang med noget gruppearbejde. Jeg havde siddet med min mobil fordi at jeg er ligeglad med den regel der siger, at man ikke må bruge den i frikvarteret.

”Der er ingen grund til at hidse sig op? Hvad snakker du om? Du tog min mobil?” Hun så chokeret ud, forståligt nok, hvis der er noget der irriterer mig, så ligger jeg ikke skjul på det.

”Reglerne på skolen er, at hvis du bruger din mobil, så bliver den taget!” Sagde min lærer bestemt.

Jeg slog hånden hårdt ned i bordet, og rejste mig op fra min stol.

”Det er frikvarter? I kan sgu da ikke bare regne med vi sidder og spiller kort i 40 min?” Jeg hævede mine stemme for hver gang jeg sagde noget. Hun pissede mig virkelig af, jeg skulle virkelig tage mig sammen, for at jeg ikke slog hende ned i gulvet.

”Det regner vi da heller ikke med, men prøv dog at være lidt social og gå udenfor, sammen med nogle andre” Hun vendte sig om, og gik op til kateteret, og lagde min mobil ned i en skuffe.

Jeg satte mig ned på min stol igen.

”idiot” mumlede jeg. – ”Hvornår får jeg den tilbage?” Jeg kiggede ondskabsfuldt på hende.

”I morgen” Sagde hun, og smilede til mig. Flabede kvindemenneske, hun gør da også bare alt for at irritere mig.

”I morgen? Er du vanvittig?” Jeg rejste mig endnu en gang fra min stol. Idet jeg rejste mig, og skulle flytte stolen, kom jeg til at smadre den ind i væggen.

”Ida nu slapper du virkelig af, du betaler selv hvis du ødelægger noget med dit temperament” Hun hævede stemmen, og kiggede alvorligt på mig.

”Hold nu kæft det var ikke meningen vel.” Jeg gik op til hende. ”Så hvis jeg falder af min cykel når jeg kører hjem i dag, og jeg flækker mit kranie, så er det din skyld at jeg ligger og dør midt på en vej, uden nogen form for at kunne komme i kontakt med nogle.” Sagde jeg, og gav hende det mest flabede smil jeg kunne.

”Det sker jo ikke Ida” Hun kiggede opgivende på mig. ”selvfølgelig er der altid nogle der hjælper dig, hvis det skulle ske”

”Nå, og det er du så sikker på?” Jeg begyndte at gå hen mod skuffen, for at tage min mobil, men hun blokerede for den, idet jeg prøvede at få fat på den.

Jeg rejste mig op, fra min sammenkrøbet position.

”Oh, men jeg bor altså ude på landet, og for at komme derud skal jeg cykle på en meget lang, ensom landevej, hvor der ingen huse og mennesker er. Der er tilgengæld er en hel masse sten og huller på vejen” Jeg løftede øjenbrynene og kiggede på hende.

”Ved du hvad Ida, jeg gider simphelthen ikke diskutere det her med dig. Du spilder min tid, og dine klassekameraters tid” Hun rejste sig op fra stolen og gik hen mod døren. Hun åbnede den langsomt. ”Gå ned på rektors kontor, og snak med hende om det”

Jeg sparkede til kateteret imens jeg mumlede noget utydeligt.

”Med glæde” Sagde jeg og gik hen mod døren. Da jeg gik ud af døren, smilede jeg flabet til hende, og døren blev lukket bag mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...