Medgang og modgang

Fødder rammer de fine fliser. I spidsen går en kaptajn med et koldt udtryk. Hver eneste mand bag ham, er her med det samme formål. Fjenden skulle betale med deres liv. Jeg er den kaptajn og vil have blod!

Mulighed 2 og 3

1Likes
2Kommentarer
100Visninger
AA

1. Jeg kan ikke have ham

Blod rammer jorden og bomber falder om ørerne på os. Lig ligger alle vegne og det samme gør lemmer fra robotter. Endnu en kamp som vi ser ud til at tabe. Mange af mine mænd er foran mig. Jeg kan se dem flygte mod bjergene. Jeg ser bagud og frygten skær gennem mig som en kold kniv. En bombe falder hundrede meter bag mig. Trykbølgen rammer mig hårdt og kaster mig fremad. Jeg rammer jorden og ruller rundt. Prøver at komme op, men armene giver efter og jeg lander med et tungt dump på jorden. Smagen af blod rammer min tunge og en smerte skær gennem mig. Mit syn er sløret og jeg giver et støn fra mig. Hoved lander på den ene arm og før alt bliver mørkt kan jeg se en flok skikkelse komme løbende mod mig.

 

 

 

De er to uger siden. Jeg er hjemme på Resolute med nye sår og ar til samlingen. Med mit bryst og mave bundet ind og en lettere haltende gang, satte Wolffe og general Koon mig af hjemme hos mine egne drenge som hurtigt trak mig ind i medbayen. Jeg sidder nu ude i messen sammen med drengene, general Skywalker og kommandør Tano. ”Obi-Wan har bedt os om hjælp. Federationen falder ikke ind på plads. Kansleren mener at jo flere jo bedre.” siger admiral Yularen. Jeg tager imod den kaffen som bliver rakt til mig. ”Ved kansleren ikke at vores kaptajn er såret?” ”Hvor mange andre ville være der og hvilken en race?” spørger jeg og ser hen på admiralen. ”De fire Field Marshal Kommandører er der.” Bacara, Neyo, Bly og Cody altså. ”Men ingen af dem er gode til at sætte sig selv ind i andres sted.” ”Det er kaptajnernes job.” kommenter Viper, en af de yngre kaptajner. ”Det er desværre en ordrer.” siger admiralen beklagende. Jeg ser på min general og kommandør. Jeg vidste at begge var i et forhold som ingen eller meget få kendte til. Skywalker er gift med Senator Padme Amidala. Ahsoka er sammen med Lux Bonteri. Et trist smil breder sig over mine læber.

 

Vi er næsten på Naboo hvor mødet foregår. Jeg står i mit rum med min brystplade i hænderne. Mit sår er stadig åbent og jeg ser ikke frem til at tage rustningen på. Jeg lukker øjnene med et suk og begynder at ifører mig rustningen. Et hvæs slipper forbi mine læber da bryst- og rygpladerne kommer på. Tre bank og mit blik glider hen til døren. ”Kom ind.” Denal, en af mine mest loyale mænd, kommer ind. Han er en af mine veteraner og har været hos mig siden starten af Torrent Company. ”Klar?” spørger han og jeg nikker. Vi skridter ned langs gangene og ned af rampen. Mange af de højtstående Naboianer står for enden af rampen sammen med generalerne, kommandører og dronningen. Jeg retter min ryg og tager hjelmen under armen. General Kenobi og Cody er først henne og hilse på mig. ”Vi fik beskeden fra Plo og Wolffe.” Jeg hæver mine øjenbryn. ”De hørte at du skulle fungere som ekstra muskler. Så de bad os om at holde øje med dine sår.” Jeg ryster på hovedet. Wolffe har altid holdt øje med os yngre officerer. Mit blik hviler et sekund længere på Cody før jeg går hen til min general. ”Skal vi fortsætte forhandlinger i morgen tidlig?” spørger dronningen og nikker til hilsen. ”Det ville være bedst.” Dronningen vener sig om for at gå, men vender sig om og ser på mig. ”Har du noget imod at dele rum med de fire kommandører?” Ja, skriger min hjerne, men jeg ryster på hovedet. ”Så kan de opdatere mig på hvad der er sket.” siger jeg og kaster et let smil på de fire ældre mænd.

 

Jeg er ude på altanen. Den ene hofte hvilende op ad muren og ser udover den store have som vi har udsigt til. Cody og de tre andre løber deres sidste noter igennem. Jeg nyder solens sidste stråler. Rustningen ligger inde i et skab og jeg står i sorte bukser og bar overkrop. Der lød en banken og jeg drejer mit hoved. Det bankede igen og jeg går hen for at åbne. En tjenestepige står udenfor med mad. Idet hun ser mig, rødmer hun tomatrød. ”Hendes majestæt tænkte at I havde brug for noget at spise.” siger hun og jeg nikker til tak. Tager imod maden og hun forsvinder hurtigt ned af gangen. ”Rex. For du pigerne til at svime?” Jeg ser kort på Bacara og himler med øjnene. ”Og det har I ikke?” spørger jeg kort og sætter maden på bordet. Tager et stykke brød og går ud på altanen igen. De andre følger grinende efter. ”Jo, men du er en kaptajn. Du er i frontlinjen hele tiden. Desuden snakker senator Amidala højt om dig.” Bly prikker mig i siden og jeg sender ham et dræbende blik. ”Pft.” Jeg snurrer rundt og går ind. Trækker en trøje på og spænder en kniv om livet sammen med mit pistoler. ”Rex?” ”Jeg kan ligeså godt udnytte tiden.” svarer jeg over skulderen idet jeg forlader vores værelse og begynder at gå rundt i paladset. Gangene er pyntet og mange er stadig i gang med at pynte på denne tid af dagen. ”Padawan Tano. Jeg mindes ikke at du blev inviteret.” Jeg stopper ved lyden af den stemme. En hånd lander på min skulder og jeg snurrer rundt. Cody og de andre måtte have fulgt efter mig. ”Kansler. Du bad min mester om at komme, jeg er en ekstra bagage.” ”Javel.” Jeg træder hurtigt rundt om hjørnet og hen til dem. ”Kommandør. Burde du ikke være sammen med generalerne?” spørger jeg med min officer stemme. ”Kaptajn.” Hun ser lettet på mig.

 

Kansleren ser ikke glad ud. Han ligefrem skuler mod mig da vi går forbi. Ahsoka holder sig tæt ind til mig. ”Har du besked fra drengene?” spørger hun og jeg ryster på hovedet. Denal og Appo holder øje med Torrent. Admiralen ville kalde hvis de brændte på. ”Gree og Wolffe ville holde sig i nærheden.” siger jeg og de fire kommandører kommer op på vores side. ”Tano. Går alt vel?” Neyo smiler venligt. Hun trækker på skuldrene og skutter sig. ”Jeg hat aldrig brudt mig om kansleren.” siger hun stille og hvem kan bebrejde hende? Vi stopper foran en stor dør. Hun banker på og åbner døren. ”Ahsoka. Hvad er der, yndling?” Hun styrter frem og omfavner Skywalker. Jeg følger efter hende ind og stiller mig ud til siden. ”Han er modbydelig.” siger hun og de ser alle på mig. ”Vi havde æren af at løbe ind i kansleren.” siger jeg og krydser armene. ”Du burde hvile. Jer alle. Folkene ville ønsker bevis på jeres styrker og evner til at lede en hær. Og hvor langt I ville gå for jeres mænd.” siger general Mundi. Jeg giver en honnør og vandrer ud.

 

 

Jeg står på platformen. En af de bedste krigere fra Naboo er foran mig. Vi er begge i vores rustninger. Han bærer et spyd og jeg har to knive fra Mandalore. Han kommer mod mig og jeg mærker mit hjerte sætte farten ned. Dukker mig så jeg glider under hans spyd. Vores øjne mødes kort. Han har erfaring, men jeg har været i flere kampe end ham. En af mine hænder kommer op og glider hen over hans udsatte side. Bladet snitter hans kød. ”Arh!” Jeg danser ud af rækkevidde og ser mig over skulderen. Han står og rører ved såret. Det er ikke dybt, men han måtte være blevet overrasket. Han vender sig rasende mod mig og hæver sit spyd. ”Du færdig, Klon!” snerre han og kommer mod mig. ”Kaptajn!” Jeg dukker mig og nu begynder en velkendt dans. Jeg mærker spyddets hoved rammer i min læn. Jeg bider mine tænder sammen, men vender mig om og griber om stangen. Vores øjne mødes igen og hadet er tydeligt i vores øjne. ”Nok. Kaptajn Rex. Træd tilbage.” Jeg giver slip og vender mig om. Faste skridt bærer mig tilbage til min egne rækker. Ahsoka bærer et smil, ligeså gør hendes mester. Mine brødre ryster på hovedet og deres generaler ser lidt tilfredse ud. ”Det er en god kriger du har der.” siger dronningen og ser nøje på mig. ”Kaptajn.” Jeg drejer hovedet. Echo og Fives kommer hen imod mig. Jeg rynker brynene. Hvorfor er de her?” Jeg går dem i møde. ”Jeg har hørt at disse to er dine efterfølgere.” Kanslerens ord får mig til næsten at knurre. Jeg gør front mod ham og spærre hans udsyn til de to unge soldater. ”De burde være til ARC-træning.” siger jeg og ser på min general. Han virker hellere ikke videre tilfreds. ”Med al mulig respekt, deres excellence…” ”Stille, Anakin. Din kaptajn må da have tillid til disse to.” Cody kommer hen og lægger en hånd på min skulder. ”Hvis I to ville følge med til den næste test. I andre kan gå.” Jeg bliver trukket fra pladsen og op på værelset. ”Han kan ikke bare hive dem ind!” knurre jeg og ser på Cody. Han står med armene foldet. Et roligt udtryk mens jeg rabler løs. ”Er du færdig?” Jeg ser hurtigt hen på ham og knurre. ”Fordi begge vil klare det. Du har trænet dem godt.” Jeg sætter mig ned på en seng og falder bagover. ”Slap af, Rex’ika. Om lidt ville de være på vej tilbage til træning.” sige Bly og sætter sig på sengen overfor. ”Kan stadig ikke fordrage ham.” Jeg sætter mig op og tager rustningen af. ”Jeg tager et bad.” brummer jeg og går ud på badeværelset. Bruseren er så meget bedre end dem vi har hjemme i barakkerne. Smider min sorte beskyttelsesdragt og træder ind under vandets varme stråler. Hovedet glider bagover og øjne lukkes i nydelse. Jeg træder ud fra vandets stråler og gnider sæbe i håret og på kroppen.

 

Jeg træder ud fra badeværelset. Ren, men vand løber stadig ned fra mit bryst og ryg. De fire kommandører sidder og spiller sabaac og kigger kort op da jeg går forbi dem. ”Der ligger rene bukser på din seng.” siger Bly og lægger et kort ned. Jeg går hen og trækker dem på og går hen bag Cody. Han ser på mig og tipper kortene op så jeg kan se dem. Jeg foretrækker ikke en mine, men læner mig op ad ham. ”Det er ikke fair.” siger Bly og rynker brynene. ”Vær lykkelig over at det ikke er Corrie Guard du spiller imod.” siger Bacara og trækker et kort op fra bunken. Jeg hviler en hånd på Codys ene skulder og hans ene arm glider rundt om min talje. Det banker på døren og vi ser alle hen. ”Der er åbent.” siger Neyo og lægger sine kort ned, med bagsiden op ad selvfølgelig. Fives og Echo kommer tumlende ind og styrter ind i et af de andre soverum. ”Rex.” Jeg drejer hovedet mod døren igen og ser på vores generaler. ”Jeg tager det, at dine drenge kom forbi.” Jeg trækker på skuldrene. ”I er blevet bedt om at deltage til mødet der er om lidt.” siger general Mundi. ”Og nu har jeg lige været i bad.” siger jeg og krydser armene. ”Kom nu bare med.” siger general Secura og kommandørerne kommer på benene. Jeg kigger mod døren ind til mine drenge. Den er lukket, men jeg kan smage anspændtheden og frygten fra dem. ”Rex. Nu.” Jeg trækker hurtigt toppen på og rustningen, haster så efter de andre.

 

Mødet er langtrækkende og jeg står bag min generals stol. Emnet er omkring hvad vores liv som kloner indebærer. Vores generaler og enkelte senatorer ønsker kun de bedste for os der kæmper deres krig. Vi betaler prisen og derfor syntes de at vi burde have noget til gengæld. ”De burde have ret til at have nogen.” ”Det kan der ikke være tale om. Kærlighed og ægteskab ville forhindre dem i at tænke klart.” Kansleren ser os kun som våben. ”Du kan ikke forhindre noget der ville ske.” Senator Organa klasker en næve i bordet. Bryn bliver rynket og stemmer bliver høje. ”Hvis jeg finder ud af, at en af jeres kommandører har et forhold med en anden klon. Den med den laveste rang betaler prisen mens kommandører må stå på sidelinjen og se på.” Jeg vidste at dette ville ske. ”Kansler.” ”Dette var alt for i dag.” Han rejser sig op og går ud. Jeg står og ser ned i jorden. ”Træd af.” Jeg følger efter Ahsoka ud. Hun ser tankefuld ud og vender sig mod mig. ”Den lov. Er den god eller skidt?” ”Hvad mener du?” spørger jeg og vi sætter kurs mod haverne. ”Vil det gavne vores mænd?” Jeg ryster på hovedet. ”Han berøver os den eneste person som vi kan elske.” siger jeg og stopper under et træ. ”Har du nogensinde været forelsket?” spørger hun og jeg åbner munden for at svare, men stemmer afbryder os. ”Rex. Ahsoka. Kom og spis aftensmad med os.” Vi kommer på benene og følger efter senator Amidala.

 

”Rex. Hvordan går det med drengene?” spørger dronningen og læner sig frem. Jeg sluger min mad og sender hende et høfligt smil. ”De klarer den, men begge er ivrige efter at komme hjem igen.” ”Du svarede ikke på mit spørgsmål.” siger Ahsoka og jeg ser på hende. De ser alle på os nu. ”Hvilket spørgsmål?” Jeg takker guderne for at kommandørerne og deres generaler ikke er her. Jeg gnider mine tindinger. ”Om Rex var forelsket.” ”Ja. Jeg er.” siger jeg og de ser alle på mig. ”Hvem er den heldige pige?” spørger senator Amidala og jeg ser på hende. ”Hvem sagde det var en pige. Men det er en jeg ikke kan have.” Jeg rejser mig fra bordet og forlader rummet. ”Rex!”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...