Blogindlæg

Til dem, der endnu ikke har opdaget blogfunktionen, til dem, der ikke helt har forliget sig med den, og til dem, der bare gerne vil have et overblik over mine blogindlæg: Dette er til jer.

Reading Challenge 2018. Om at give feedback. Om at planlægge sin historie. Inspiration og boganmeldelser.

//Nævnes der link i blogindlæggene, henviser jeg til de originale blogindlæg, hvor linket vil kunne findes.


4Likes
3Kommentarer
556Visninger
AA

7. See You in the Cosmos

En bog udgivet efter år 2015

En bog om rumraketter og stjernekiggeri. Alex’ lydoptagelser fører os igennem en elleveårigs virkelighed, når fokus ligger på det ydre rum, og man selv bliver den voksne i familien.

 

 

Handling

 

Elleveårige Alex vil sende sin gyldne iPod ud i rummet. Han har allerede bygget raketten, og sammen med sin hund, Carl Sagan, tager han til raketfestivalen, SHARF. På sin vej møder han en ældre dreng, der hjælper ham med at komme ombord på toget, Steve, der sælger LOX for at få en BMW, og Zed, der har afgivet et løfte om tavshed. Og Alex er en dreng med en mission: Han vil fortæller rumvæsnerne om verdenen.

 

Snart må Alex dog se i øjnene, at det ikke er helt så nemt at sende en raket ud i rummet, som han gik og troede. Og at både fraværende brødre, mødre med problemer og nyopdagede Terra’er alle er kræfter, man ikke så let kommer uden om.

 

Levede bogen op til mine forventninger?

Det var en meget, meget sød bog, og den levede helt klart op til det, den gav sig ud for at være. Der var ikke helt så meget rum, som jeg havde håbet, der ville være, men til gengæld er ideen med at høre hele bogen igennem lydfiler ekstremt charmerende.

 

Holdning

Det er lidt ligesom at høre et interview, hvor man kun får replikkerne og enkelte lyde, der rumsterer i baggrunden. Alex fortæller om sin verden, men ikke med fokus på voksenlivet, men på hans fascination af det ydre rum.

 

Jeg havde håber, rummet havde spillet en større rolle, og af og til Alex’ sprog lidt for barnligt, men han er en elleveårige dreng med visse skeletter i skabet. Historien er vildt sød, og det er på mange måder en oplivende fortælling om, at man kan klare lidt af det hele, hvis bare folk er der for en.

 

Men jeg brød mig ikke om slutningen. Den var god, ja. Og Alex havde virkelig fortjent det, men han er ikke mere end elleve og kommer med nogle udtalelser, der lyder meget gammelt kloge. Men fred nu være med det.

 

Formalia

‘See You in the Cosmos’ af Jack Cheng er udgivet på forlaget Puffin Books, 2017. Bogen er 313 sider lang.

 

Forventninger til sjette bog: I havet er der krokodiller
En bog oversat fra et andet sprog end engelsk

Havde jeg stået nede i boghandleren og set denne bog, ville jeg også have købt den. Det gjorde jeg ikke. Tværtimod var det en gave, og den blev ikke købt på grund af omslaget. Men jeg har en forkærlighed for krokodiller, så titlen afgjorde sagen. Og selvom den ikke lyder til at handle ret meget om krokodiller, men mere om en dreng på flugt, glæder jeg mig til at læse den. Måske mest af alt for at få et ansigt på den flygtningekatastrofe, der har fyldt mediebilledet de sidste år, lidt fordi det var en gave og så - selvfølgelig - for at finde ud af, hvorfor den hedder: ‘I havet er der krokodiller’.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...