Blogindlæg

Til dem, der endnu ikke har opdaget blogfunktionen, til dem, der ikke helt har forliget sig med den, og til dem, der bare gerne vil have et overblik over mine blogindlæg: Dette er til jer.

Reading Challenge 2018. Om at give feedback. Om at planlægge sin historie. Inspiration og boganmeldelser.

//Nævnes der link i blogindlæggene, henviser jeg til de originale blogindlæg, hvor linket vil kunne findes.


4Likes
3Kommentarer
520Visninger
AA

20. Rumvæsnerne kommer!

UFO’erne kommer! Rumvæsnerne sidder på regeringsmagten, og en gang i fortiden slog de et smut forbi Jorden for at bygge pyramiderne. Ja, konspirationsteorier er der nok af, og hvis man lægger hovedet på skrå og kniber øjnene lidt sammen, skimter man måske en hæsblæsende sci-fi eller en skræmmende dystopi.

 

Bygherrerne

I det nordlige Spanien ligger en ruinby ved navn Tiermes. Det vides ikke, hvor gammel byen er, men Ptolemæus beskrev den engang i sin tid, og siden har den jævntligt tiltrukket offentlighedens opmærksomhed. Ikke kun fordi der er spor efter et kloaksystem, der kræver pumpekraft for at virke, eller fordi byens mure er mellem halvanden og tre meter tykke, og fordi man visse steder ser spor efter noget, der mest af alt minder om et moderne anti-luftskyts-system. 

 

Andre steder i verdenen ligger klippebyer som Petra og forputter sig i klippevægge. Umulige at få øje på oppefra og tilnærmelsesvis usynlige på afstand, de er nemme at forsvare, men svære at finde. 

 

Og bl.a. i Tyrkiet strækker kilometervis af tunnelbyggeri sig under jorden i flere etagers dybde. Udstyret med sofistikerede udluftningssystemer menes det, at disse byer har kunnet huse titusindvis af mennesker og kvæg. Hvorfor byggede man byer, man aldrig behøvede at forlade? Og hvem skulle man forsvare sig imod?

 

Guderne

Nogle teorier siger, at pyramiderne orienterer sig efter verdenshjørnerne som del af en overordnet plan. Ikke langt fra Mexico City ligger byen Teotihuacán, der blev bygget før aztekernes tid, og udregninger fra 1970’erne foretaget af Hugh Harleston viser at samtlige planetbaner gengives i byens grundplan. 

 

Men det er ikke kun oldtidens bygningsværker, der bærer spor af stjernerne. I Mali og Burkina Faso bor et folk, Dongoerne, som i 5000 år har vidst at en mindre, men for det blotte øje usynlig, stjerne, kredser om Sirius. I dongonernes sagn fortælles der om fiskelignende væsner, der besøgte deres forfædre i spiralformede skibe. 

 

Også andre kulturer har historier om guder og gudinder, der stiger ned fra himlen eller kommer fra rummet, og siden har sat uudslettelige spor i deres historie. 

 

Regeringsfolkene

Men rumvæsnerne er ikke kun gået over i historien som guddomme, men har også spillet og spiller stadigvæk i dag en væsentlig rolle i verdenens maskinrum. Nogle af de største regeringsvæsner skulle efter sigende være kæmpe, øglelignende væsner, der enten skjuler sig ved hjælp af en form for elektromagnetiskfelt, der forvrænger vores opfattelse af virkeligheden, eller ved helt bogstaveligt at iføre sig en andens hud. 

 

Os

Eller også kunne man gå efter en mere grusom teori. Et blodsugende væsen kendt som chupacabras er rumvæsenernes forsøg på at udrydde menneskeheden, så de selv kan koloniserer planeten...

 

...måske lidt ligesom mennesket gjorde, da vi kolliderede med Jorden og udslettede dinosaurerne. 

 

Kilder

​De fleste af teorierne stammer fra boget 'Mysterier: uforklarlige fænomener og undere' af Herbert Genzmer og Ulrich Hellenbrand, udgivet Forlaget PaRRagon, 2007.

​Internettet er et godt sted at finde konspirationsteorier om alt mellem himmel og jord, også rumvæsener.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...