Blogindlæg

Til dem, der endnu ikke har opdaget blogfunktionen, til dem, der ikke helt har forliget sig med den, og til dem, der bare gerne vil have et overblik over mine blogindlæg: Dette er til jer.

Reading Challenge 2018. Om at give feedback. Om at planlægge sin historie. Inspiration og boganmeldelser.

//Nævnes der link i blogindlæggene, henviser jeg til de originale blogindlæg, hvor linket vil kunne findes.


4Likes
3Kommentarer
600Visninger
AA

21. Mongoliet

Står du også og mangler inspiration til din næste, store fantasykultur? Har du lyst til at skrive en historisk fortælling med udgangspunkt i noget, der ikke er 1800'tallets Europa? Eller kunne du bare bruge et indblik i en tid og et folk, du næppe har hørt ret meget om før? Så er den her blog noget for dig. 

 

Kort historisk præsentation

Det 12. århundrede er nok bedst kendt som en del af den tidlige middelalder. Europa befinder sig i en tid af korsfarere, stenfæstninger, kirker og konger. Men i Asien tegner sig et andet billede. 

 

På de sletter, vi i dag kender som en del af Mongoliet, kæmper de mongolske nomaderstammer mod hinanden. Snart skal det ændre sig. 

 

I overgangen fra det 12. til det 13. århundrede samler Djengis Khan mongolerne under sig, og i løbet af de næste årtier forvandler han sig fra leder af nogle få nomadestammer til hersker af et verdensrige. 

 

I løbet af nogle få generationer skal Djengis Khans slægt følge det mongolske verdensrige igennem storhed og fald. Djengis Khan lægger den første sten i et af de største verdensriger i historien, hans efterkommere styrter et af de eneste ‘nomadiske’ verdensriger i grus. 

 

Nomadernes kultur

Da Djengis Khan samler mongolerne under sig, er de stadigvæk nomader. Det vil sige, at de konstant er på farten. Mongolerne, der på dette tidspunkt ikke går under en fælles betegnelse, har ikke nogen byer, selvom hver stamme har sin egen faste græsgang. 

 

I Europa hersker kristendommen, islam blomstrer i Mellemøsten, og mongolerne holder sig til deres naturtro, shamanismen. Tegn fra himlen og andre naturtegn tydes af shamaner, der har en særlig tilknytning til åndeverdenen. En af disse shamaner forudsiger ved Djengis Khans fødsel, at han vil blive en stor leder. 

 

Under mongolernes erobringer blander kristendom, islam og buddhisme sig med mongolernes naturtro. 

 

De mongolske nomader er de første til at oprette et effektivt postvæsen, og i løbet af få dage kan en besked rejse fra Stillehavet til Det Kaspiske Hav. Djengis Khan har en striks politik i forhold til sendebude: de må ikke dræbes. Og den mongolske hovedstad, den eneste by på mongolsk territorie, bliver handelsmonopol mellem Europa og Asien. 

 

På farten spiser mongolerne noget, de kalder kumys, en form for syrnet ponymælk. Kvinderne styrer teltlejrene, når mændene drager i krig, og holder reel magt i en tid, hvor kvinder sjældent er noget værd. Børnene lærer at ride, før de kan gå, og den mongolske hær frygtes vidt og bredt for sin disciplin og nådesløshed. 

 

Spor til i dag

I sin storhedstid herskede mongolerne over store dele af både Kina og Rusland. I nyere tid har de to stormagter skiftevis haft fodfæste i landet. I dag er Mongoliet et demokrati. 

 

Selv i dag ses spor efter Mongoliets storhedstid: nomadekulturen lever endnu, sagn og fortællinger er gået i arv i generationer, deres skriftsprog er godt nok gået tabt, men Djengis Khan er stadigvæk et ikon og en folkehelt, der binder mongolerne sammen.

 

​Kilder

Djengis Khan af Michael Prawdin, Samlerens forlag, 1953

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...