Fuck Butterflies

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jan. 2018
  • Opdateret: 24 feb. 2018
  • Status: Igang
Denne historie handler om Justin bieber og hans familie der fortæller deres historie. Undervej vil i støde på en masse drama, vold, sex og selvfølgelig kærlighed. Der vil være en masse up's and downs og voldsomme spændende episoder. Håber at du nyder at læse med, historien begynder i hvertfald nu!

3Likes
6Kommentarer
515Visninger
AA

4. Hvad sker der?!

 

*Mathias synsvinkel*

 

Jeg vågner op og kigger rundt.. Det eneste jeg kan se er Mine forældre der står og snakker med en læge og Emma der sidder ved min side. Det svært at fornemme hvad der bliver sagt, men kan se i Emma’s ansigtsudtryk, at det ikke er noget godt. Jeg kan se min mor er ude af den, min far prøver at trøste hende og lægen står og beroligere dem, men det lykkes ikke rigtigt. Jeg kigger over på Emma som sidder med tåre i øjne. Hvad fanden sker der? Hvad er der sket?

“Emma, hvorfor græder du? Hvad sker der?” … Jeg får intet svar tilbage. Min far kommer over til mig helt græde færdig og kører sin hånd fra mit hår ned til min kind og kigger mig ind i øjne og knækker så helt sammen. “Mor? hvorfor er i kede af det” spørge jeg hende da hun kommer hen for at kramme min far. Lige pludselig kan jeg hører en stemme inde i rummet, men det åbenbart kun mig der reagere på den. Jeg kigger forvirret rundt. Først over på min mor, så far.. også Emma, men der er ingen reaktion. “Mathias du er død..” stemmen gentager sig “Mathias du er død” Det går op for mig at det er min egen stemme inde i mit hovede. Men jeg kan da ikke være død når jeg kan se dem og snakke til dem? “Luk øjne Mathias” min stemme inde i hovedet fortsætter med at snakke til mig. Jeg lukker øjne og alt forsvinder…!

 

Jeg vågner med et sæt og sætter mig op i sengen og er helt forpustet, jeg Kigger forvirret og bange rundt og ser at de alle er væk. Jeg begynder at græde… “NEJ” råber jeg og i det bliver døren åbnet ind til min hospitalstue. “Skat?” Min mor og far kommer ind og jeg ser deres glæde i deres ansigt. “Jeg vil ikke være død mor” siger jeg i gråd og hun omfavner mig og prøver at trøste mig. “Hvad snakker du om skat? det er du heller ikke og har heller ikke været det?” Hun kysser mig i min brand varme pande. “åh skat, jeg tror at du har feber” hun mærker på min pande og kigger over på min far. “Du er i sikre hænder Mathias, hvorfor tror du at du er død?” min far sætter sig ned i hospitalsengen på den anden side af den side min mor er på. Jeg kigger dybt forvirret på dem, men bliver også lette samtidig. En læge kommer ind. “Hej, Mathias jeg er din læge, Jack” han giver mig hånden og jeg tager i mod den og hilser høfligt på ham. “Nu skal du hører, jeg kunne ikke undgå at hører dit råb. Jeg er ret sikker på du har drømt, havde du en grim drøm?” Jeg kigger på ham. “Ja jeg drømte du stod der over med mine forældre som var helt ude af den og græd og Emma min kæreste, sad ved siden af mig herover ved sengen, og hun græd også. Min stemme inde i mit hovede fortæller mig at jeg er død og i alle knækker helt sammen og jeg får af vide af min stemme at jeg skal lukke mine øjne og nu er jeg her. Er det her virkelig eller?” prøver jeg at sige, det ender nok ud i det hele blev lidt indviklet, men det var nok til at Jack min læge forstod mig. Han smiler til mig “Ja, det var en drøm. Du blev dårlig over i på din skole i dag og kastede blod op hvor du så gik i sort og var bevidstløs indtil nu her, hvor du vågnede lige før. Man kan godt drømme og hallucinere, hvilket er det du har gjordt. Jeg sukker lettet og læner mig ind til min mor. “Jeg tror han har feber, er det normalt at få efter eller?” spørge min mor. “Ja det er meget naturligt, han skal bare ned og ligge også skal vi lige tjekke op på om han er okay. Jeg regner med han kan komme hjem til jer i aften eller så i hvertfald i morgen” Jack smiler og kigger over på mig. “Jeg kommer ind senere, men få nu hvilet Mathias” siger han smilende og går ud af lokalet. Jeg læner mig væk fra min mor igen, så jeg kan lægge mig ned.

 

* 2 timer senere*

 

“Mathias?” Jeg åbner mine øjne. “Hvad mor?” svar jeg træt. “Vi har lige fået af vide hvad årsagen kan være til at du kastede op.. Har du ikke taget din medicin i lang tid?” Åh gud.. ja det rigtigt, jeg har sku ikke lige taget min medicin i mod min sygdom lupus i ret lang tid… Ved at det er virkelig dumt, men altså synes bare det super nederen at jeg er 16 år og skal tage stærk medicin hver dag så ja det har jeg ikke gjordt, ja dumt Mathias. “Arrg lang tid og lang tid, har da glemt det nogen gange” siger jeg selvom jeg lyver.. “Det skal du altså, du skal være bedre til at huske det. Så må din far og jeg jo hjælpe dig med at huske på det. Det skal jo ikke ende galt en dag, vel skat” Jeg kigger bare på hende og så ned på min dyne jeg har hen over mig. “ja..” siger jeg sådan rigtigt teengage agtigt. “Godt skat” hun går hen til en stol der er nede foran min seng. “Er far taget på arbejde eller hvor er han henne” Jeg kigger på hende da hun sætter sig og hun svarer mig så. “Ja han er taget på arbejde, sagde til ham at nu var du ved at være okay nok til vi ikke behøver at være super bekymret og du ved jo din far ikke kan side stille så sagde til ham han skulle smutte” hun små griner lidt da hun siger hendes sidste sætning. Jeg smiler bare og lægger mig ned igen for at sove.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...