In Love With A Criminal

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jan. 2018
  • Opdateret: 8 mar. 2018
  • Status: Igang
Det startede med en formel aften på en helt almindelig tirsdag, hvor Quinn var med hendes forældre ude og spise. Her mødte hun Justin Bieber. Han var kriminel, efterlyst af politiet og en morder. Han var alt, som Quinn ikke var. Quinn kom fra et meget fint miljø, hvor Justin derimod kom fra et meget dårligt miljø og havde smagt på det hårde liv.
Vil Quinn leve det farlige liv med Justin? Eller er hun klog nok til at gå sin vej?

7Likes
1Kommentarer
1066Visninger
AA

4. Kapitel 3

Quinn’s synsvinkel

Jeg sidder lige nu i Justins bil på vej hjem til mig selv. Justin sidder og kører bilen imens han har sin sorte hættetrøje over hovedet og solbriller på. Jeg går ud fra at han ikke vil risikere og blive opdaget, hvilket jeg selvfølgelig godt kan forstå.

Han afslog mit ønske om at få en pistol, da jeg nævnte for ham at det er den eneste betingelse jeg har, hvis jeg skal leve et farligt liv med ham. Hvordan kan så overhovedet afslå det? Meningen med at jeg vil have en pistol er jo så jeg kan beskytte mig selv, men han synes ikke det var en god ide lige nu. Jeg tænker at jeg bare må give ham lidt tid til at tænke over det. Nu har vi heller ikke ligefrem kendt hinanden i så lang tid.

”Du skal dreje næste gang.” Ja, Justin har jo ikke ligefrem nogen gps, så jeg har måtte guide ham hele vejen fra hans adresse også til min. Han drejer mod min vej og jeg begynder at blive meget nervøs over at skulle se mine forældre i øjnene. Tony har sikkert fortalt dem alt. ”Det er det hvide hus dernede.” Jeg peger mod den venstre side og over på et stort hvidt hus. ”Du skynder dig, ikke?” Spørger han mig med et smil. ”Jeg skal prøve.” Jeg kysser ham kort på kinden før jeg stiger ud af hans bil.

Jeg går hen mod den store låge og låser mig selv ind via en kode. Jeg åbner lågen op og lukker den igen, hvorefter jeg går hen mod døren. Da jeg endelig kommer hen mod døren, så begynder nervøsiteten endnu en gang at stige, men jeg får alligevel lukket mig selv ind. Jeg ser mig lidt omkring for hvis de ikke hørte at jeg kom hjem, så slap jeg for en diskussion i dag. ”Quinn!” Jeg kniber øjnene sammen og ser derefter hen mod indgangen til køkkenet. ”Hej mor. Jeg smutter igen lige om lidt.” Jeg skal lige til at gå hen mod trappen, men hun når at tage fat i min arm. ”Nej, det gør du i hvert fald ikke.” Siger hun med en vred stemme, men også lidt bekymret. ”Tony fortalte at du tog afsted med en brunhåret tatoveret fyr i går aftes. Hvem er han?” Hendes spørgsmål til sidst sagde hun med en lidt mere hævet stemme.

”Mor… Jeg kan virkelig godt lide ham.” Svarer jeg hende med et smil. ”Han er ikke ligesom alle andre og jeg kan virkelig mærke at jeg føler mig tryg hos ham.” Jeg kan slet ikke lade være med at smile ved tanken. ”Tryg?! Tony var nødt til at tage på hospitalet på grund af ham!” Råbte hun, men jeg var ligeglad. ”Ja, fordi Tony slog mig. Justin forsvarede mig bare.” Jeg tog mig til munden, for jeg havde lige glemt det, at jeg sagde hans navn højt. Justin er jo efterlyst og tænk nu hvis min mor kendte til ham.

”Slog Tony dig?” Hendes blik blev lidt blidere og mere bekymret. ”Det var selvfølgelig ikke okay, men Quinn… Hvorfor skulle du lige finde en rockertype?” Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt over hendes kommentar. ”Bare fordi han har tatoveringer, så behøver han altså ikke at være en rocker. Mor, du skal ikke være bekymret. Jeg klare mig. Han passer på mig.” Jeg får hende til at give slip på min arm og går over mod den store trappe, som jeg derefter begynder at gå op af.

”Forresten, mor?” Jeg drejer hovedet hen mod hende og jeg kan godt se at hun ser meget bekymret ud. ”Please, ikke fortæl far noget om det.” Der går lidt tid før hun nikker, men bare hun ikke siger noget til min far. Godt nok har jeg talt meget grimt om begge mine forældre, men min mor er faktisk ikke så slem, så længe jeg bare er alene med hende. Hun er jo stadig en bekymret mor, som bare vil sit barn det bedste. Min far derimod vil kun sig selv det bedste. Så længe han får god omtale, så er han tilfreds. Så hvis han fandt ud af at jeg så Justin og ikke en rig fyr med en lys fremtid, så ville han selv synes at jeg har ydmyget ham og resten af familien.

Jeg kommer ind på mit værelse og begynder at pakke to store tasker med alle mine nødvendige ting. Tøj, toiletting, sko osv. Alle de ting, som en pige ikke kan leve uden. Jeg finder min mobil i min taske, som jeg havde med i går. Mine forældre må åbenbart have fundet den og taget med hjem for mig. Jeg havde virkelig glemt alt om min taske og min telefon nede i den indtil jeg lige så den på min seng. Jeg tænker lidt over om jeg skal tage den med, for tænk nu hvis jeg får brug for den. Jeg lader den dog ligge på min seng, for meningen er jo at jeg skal leve et farligt liv med Justin. Så går det jo ikke at mine forældre kan finde mig.

Jeg bliver færdig med at pakke og er nu klar til at gå ned til Justin igen, hvilket også er det jeg gør og endda helt uden at blive opdaget. Da jeg kommer ned til Justin får jeg smidt mine tasker om i bagagerummet og sætter mig ind ved siden af ham bagefter. ”Undskyld det tog lidt tid. Jeg stødte lige ind i min mor.” Jeg sender ham et smil, som han selv gengælder. ”Sagde hun noget specielt?” Spørger han. ”Nej, ikke rigtigt.” Jeg ved ikke hvorfor jeg løj, men der er jo ikke rigtig nogen skade sket endnu.

”Hun sagde bare at Tony var kommet på hospitalet.” Han ser lidt forvirret på mig. ”Tony? Ham du slog ned i går?” Utroligt at jeg skulle minde ham om det. ”Nåår, det svin der gav dig en lussing. Hvem fanden er han overhovedet?” Jeg sukker kort og hader egentlig at snakke om Tony, fordi han er så irriterende. ”Han er bare en… Som mine forældre ønskede at jeg gik ud med. Jeg kan slet ikke fordrage ham. Han er sådan en rigtig irriterende snob.” Justin ser ikke helt overrasket ud. ”Det var da også kun snobber, som var til stede i går.” Jeg hoster kort og ser fornærmet på ham. ”Jeg er da ikke snobbet?” Jeg holder mit fornærmede blik på ham og krydser armene. ”Er du ikke? Heller ikke bare en lille smule?” Jeg hæver begge bryn og åbner munden lidt op. ”Har jeg måske givet udtryk for det?” Han ser lidt ud af forruden og ligner en der tænker sig godt om. ”Nej, faktisk ikke.” Jeg smiler så tilfreds. ”Nej, godt så.”

”Hvordan turde du egentlig arbejde der i går, hvis du er efterlyst?” Jeg ser lidt spørgende på ham, for det undre mig faktisk en del. ”Tror du seriøst selv at jeg arbejdede der? Nej. Jeg så en politibil, efter at jeg var hjemme hos… En. Så jeg skulle egentlig bare væk og så kørte jeg om bag hotellet og om mod de der containere, for så var jeg sikker på at de ikke fandt mig. Så var der en eller anden sur mand, som kastede et forklæde til mig og skældte mig ud, fordi jeg kom for sent. Han troede sikkert at jeg arbejdede der.” Jeg nikker kort, hvorefter jeg ikke kan lade være med at spørge. ”Hvem var du hjemme hos?” Jeg ser afventende på ham og jeg kan godt se at han ikke er vild med at fortælle mig det. ”Bare… En… Som skulle opfylde mit behov.” Svarer han på en lidt akavet måde. Jeg er ikke dum. Jeg ved jo godt at jeg ikke var hans første, men at han lige havde ligget og dusket en før mig på samme dag, så kan jeg ikke lade være med at blive lidt fornærmet.

”Quinn, du skal ikke blive sur. Du betyder allerede en del for mig, selvom jeg først lige mødte dig i går.” Jeg kigger ham ind i øjnene og nikker kort. ”Jeg er heller ikke sur. Jeg føler mig bare… Lidt brugt.” Og nem. Det var alt for nemt for Justin at få mig med i sengen i går, men jeg fortryder det ærligt talt ikke. ”Brugt? Sådan må du slet ikke føle. Jeg mente det jeg sagde i morges. Jeg nød det virkelig.” Jeg kan godt høre på hans stemme at han mener det, men jeg kender ham jo dårligt nok. Måske vi lige skulle lærer hinanden bedre at kende, før vi roder os ud i alle de følelser. ”Jeg tror på dig. Jeg kender dig bare ikke så godt endnu, så kan vi… Måske… Ligge vores følelser lidt på hylden og lige lære hinanden bedre at kende først?” Jeg ser lidt nervøst på ham, for tænk nu hvis han tror at jeg ikke kan lide ham. ”Det er ikke fordi at jeg ikke kan lide dig, men jeg kender dig jo slet ikke. Altså udover at du er kriminel og er helt igennem fantastisk og charmerende.” Han griner lidt, men jeg følte at jeg lige så godt kunne være ærlig. ”Jeg forstår dig godt. Det bliver måske bare lidt svært for mig at holde mig lidt væk fra dig.” Siger han med et smil. Så længe han ikke blev sur. ”Så længe jeg bare får lov til at være sammen med dig.” Siger han med sit charmerende smil. ”Selvfølgelig.” Svarer jeg ham tilbage.

Han starter bilen og begynder at køre hen mod apoteket, fordi jeg skulle have en fortrydelsespille. Der går ikke længe før han stopper bilen og stiger ud af bilen for at gå derind. Hvor er han sød at gøre det for mig. Han følte nok at det var hans ansvar. Jeg ser ham komme ud efter apoteket efter kort tid, men ser ham så også gå ind i kiosken ved siden af. Jeg ser mig lidt omkring og høre ham så stige ind i bilen igen efter lidt tid. ”Her.” Han rækker mig æsken med pillen I og en flaske vand. ”Tak.” Jeg sender ham et smil og lige nu har jeg virkelig meget lyst til at kysse ham.

Jeg får taget pillen og drukket noget vand, før han begynder at køre igen. ”Hvor skal vi nu hen?” Spørger jeg ham, for jeg glæder mig egentlig bare til at der skal ske noget. ”Jeg kører bare lidt væk fra byen af.” Jeg nikker kort og ser en pakke cigaretter ligge oppe ved vinduet. Jeg tager pakken og tager en smøg ud, hvorefter jeg tager den op til munden og tænder den. ”Jeg vidste ikke du røg?” Spørger han mig. Jeg når slet ikke at svarer, fordi jeg begynder at hoste. Jeg har heller aldrig røget før. ”Det gør jeg heller ikke.” Siger jeg med et host imellem. ”Det kan jeg godt se. Du skal inhalere det.” Siger han lidt smågrinende. Jeg tager så et hvæs mere og inhalere røgen helt ned og puster derefter røgen ud.

Han parkerer bilen ved en parkeringsplads lidt udenfor byen ved en eller anden diner. Der holder kun Justins bil også to andre. Justin har dog parkeret helt væk fra de andre biler. ”Er du klar?” Jeg får røget smøgen færdig og ruller ned for vinduet for at smide den ud. ”Hvad mener du?” Skal vi til at røve en diner? ”Jeg tænker at vi starter de lidt små steder. Hvis du da stadig er frisk på at leve livet lidt kriminelt?” Jeg ser lidt ud af forruden, for helt ærligt, så er jeg lidt nervøs lige nu. ”Giv mig lige to sekunder.” Han skal ligesom lige tænke på at jeg ikke er vant til at leve ligesom ham og at jeg bare sådan skal kaste mig ud i det, det er sgu lidt grænseoverskridende. ”Har du noget som kan dække vores ansigter?” Spørger jeg ham om, hvorefter han finder to elefanthuer frem. ”Hvad med mit tøj?” Jeg har jo stadig kjolen på fra i går også en af Justins hættetrøjer og et par af hans sko, som er alt for store til mig, men det var bedre end at skulle rende rundt i stiletter hele dagen. Der går ikke langt tid, før han finder et par sorte joggingbukser frem i en form for læder. ”Bare rolig, jeg har styr på det.” Siger han. Han har virkelig gennemtænkt det her.

Jeg tager joggingbukserne på og strammer dem helt ind ved hjælp af snørende. ”Hvis du ikke har lyst, så sig det, babe. Jeg vil ikke tvinge dig til noget, som du ikke har lyst til.” Siger han imens han kigger mig ind i øjnene. Jeg sender ham et skævt smil og træder derefter ud af bilen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...