Når kærligheden slår til

Da det er første gang jeg offentligøre noget jeg har skrevet, er jeg super nervøs. Det er måske ikke super godt skrevet, men jeg har gjort det med glæde.

Historien handler om Jellybeans følelser for Clara, en pige som mange vil betragte som plain, og deres kamp imod kærlighed, fordomme og frygt.

3Likes
13Kommentarer
252Visninger
AA

1. Kedeligt

Jeg tog en stor beslutning da jeg valgte at studere i et gymnasium, langt væk fra mine forældre. De var meget imod det, men det var det eneste sted jeg ville studere, mest på grund af hvad folk, som jeg har snakket med, eller læst om, har sagt om skolen, men også på grund af nogle af lærende. I sidste ende, efter en hård kamp med blod, sved og tåre, så accepteret de min vilje og lod mig tage af sted.

 

Kapitel 1

Første dag er ikke altid sjov, man føler sig alene, ude for gruppen og forvirret, hvilket er en af grundene til, at alle pigerne fra andet og tredje år på skolehjemmet, som elever fra gymnasium kan bo i, planlagde at lave en slags speed dating, hvor alle pigerne samles for at lære hinanden at kende, nede i det store fællesrum. Ingen fra det samme år måtte snakke med hinanden, pointen var at man skulle snakke med dem fra de andre år, så man kunne få udvidet ens vennekreds fra alle årgange.

Der var sat 3 rækker af borde ca. 8 borde op, side om side, med stole på hver side af bordene. Pigerne havde arrangeret det sådan, at der lå en seddel på bordet ved hvert stol par, hvor på der var 3 spørgsmål. Et af dem skulle man vælge, til at spørge mod partneren om, og så ville hver person få et minut at svare på. Tanken bag det hele var godt, jeg personligt havde prøvet det før og syntes det var sjovt, så jeg glædet mig faktisk meget over det.
Tyve minutter ind i vores lille pige speed dating, havde jeg mødt mange forskellige folk, alt fra de kreative musikere og kunstnere, til de sports glade og til de videnskabelige kloge hoveder. Alle folk havde noget spænende at sige, bortset fra hende.
Ved siden af mig sad en pige, simpel, almindelig, kedelig, i både tøj og udseende, med hendes lange kaffebrun hår, sat op i en hestehale, hendes hvide skjorte med en grå cardigan udover og hendes grå bukser. Hendes make-up var simpel, naturlig, med kun lidt pudder og en tynd lag mascara. Alt hvad hun sagde var kedeligt, hun talte lavt og undgik at skulle tale mere end nødvendigt. Man kunne se alle de folk der snakkede med hende, at hun ikke var særlig spænende, og gjorde det svært at lave en ordentlig samtale. Jeg vidste selvfølgelig ikke, at den pige ville ændre mig liv på det tidspunkt, alt hvad jeg vidste var, jeg aldrig vil kunne være venner med hende.

Det var ikke for at være ond eller noget, men jeg selv var en meget udadvendt pige, fyld med farver og god energi. Jeg var altid frisk på at hænge ud med folk og at være en del af det sociale, hvor hun virkede mere indelukket og vil helst bare være alene. Selv min udseende var anderledes end hende. Mit hår var kort, blond og fyld med blå og lyserøde striber, jeg havde altid et ternet farverigt halstørklæde på, band T-shirts af alle mulige slags og min make-up var altid fuld eyeliner og tyk lag mascara. Jeg var typen som var ligegad med hvad folk tænkte om mig, så længe jeg kunne lide det tøj jeg havde på.

Pigen hed Clara, overraskende ikke særlig kedeligt et navn, men det var så også det eneste. Hun var omkring samme alder som mig, ca. 17 år, måske endda lidt yngre, men hun virkede så uskyldigt, sådan lidt sweet-sixteen-and-never-been-kissed uskyldig. Jeg ville nu ikke sige jeg har være sammen med mange, men lidt erfaring har jeg da skaffet mig, at jeg ærligt talt aldrig troede jeg ville ende med en type som hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...