melankoli i takt med lykke

en strøm af ord

1Likes
0Kommentarer
313Visninger
AA

9. jeg så hende på banegården

jeg så hende på banegården
det korte pagehår som lige akkurat snittede skuldrene
var næsten lige så blegt som hendes fregnede hud
pandehåret var så langt at det næsten dækkede
de ellers mest fine kastanjebrune øjne jeg nogensinde havde set
næsepiercingen der gik fra den ene inderside af næseboret til det andet
i den smukkeste gyldne farve der næsten matchede hendes krakelerede neglelak 
det var den første gang jeg så hende og jeg tror at jeg blev forelsket i hende den dag
uheldigvis også den sidste for jeg fik aldrig spurgt om hendes navn

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...