New Year's Eve In Paris

Hovedperson er den 18-årige Olympia Feodora Johnson. Med veninden Vigdis holder hun jul og nytår langt hjemmefra, af to forskellige grunde. Julen holdes i Alpernes Italien og nytåret i kærlighedens by Paris, hvor hun møder den unge tjekkiske håndboldspiller Gabriel Horak. Et nytår der ænder Olympias opfattelse af livet. Og mest af alt kærligheden.

Deltager i Valentin konkurrencen, under emnerne Nytårs-kærlighed, om at kommer videre og om at komme ud af en familietragedie.

1Likes
0Kommentarer
472Visninger
AA

3. Kapitel 2 Juleaften i Alpernes Italien Dagbog

Jeg sad i den lille stuen med min dagbog. Vigdis sov tungt inde ved siden af, og troede sikkert at jeg også sov. 

 

‘Dato: 24/12 2012

Efter jeg havde været i bad faldt med det samme i søvn. Siddende i den bløde seng. Jeg hørte ikke Vigdis kom tilbage, men jeg vågnede ved lyden af den tændte brugser fra badeværelset. Kiggede på klokken, og fandt ud af, at jeg havde sovet i 1 times tid. Jeg stod op, og kom i tøjet. Vigdis blev færdig, og vi gik ned i restauranten. En anderledes form for julemad ventede os. Der var ikke noget skandinavisk, trods størstedelen af hotellets gæster var derfra. Det var alle italienske klassiske pastaretter. Og desserterne var fromage, budding og kager. Aftensmaden lagde sent. Vi fulgte den lette strøm ud i dalens gader, og gik ned mod kirken. 

 

Marmorkirken lagde midt i byen. Den var stor. Det var tydeligt at se, at den var byens centrum. Det var her folk samles. Alle kendte hinanden det var tydeligt at se. Mange af hotellets gæster havde også fundet vej til midnatsmessen, og de lokale tog imod med åbne arme. Det var en by med kærlighed til sine egne og næstekærlighed til de fremmede. Det ville være en stor fed løgn hvis jeg sagde, at det ikke gjorde indtryk på mig. Det var som om de kunne fornemme, at jeg et ensomt menneske. De viste mig alle sammen, så meget kærlighed, at jeg næsten fik kvalme af det. Men det rørte også noget i mig. Jeg fortæller dig dette, fordi jeg vil minde mig selv om, at der finde gode mennesker i verden, på de dage, hvor de onde fylder mest. Jeg ved nu, at der alle steder i Europa, findes gode mennesker der vil andre det godt.

 

Jeg har nu, efter 5 måneder unden min sorg, uden min daglige smerte, fundet en lille bitte smule lyst til at leve et ikke så ensomt liv, som jeg fortalte dig om, inden jeg tog fra Danmark.

 

Kirkens atmosfære var vidunderlig. Der var masser af lys, og kalkmalerierne i loftet, var vidunderlige og smukke, selvom de var gamle. Alle undenlandsgæster blev udstyret med en lille afspiller, med en engelske version af messen, som automatisk synkroniserede sig med præsten taler. Man fik fornemmelsen af, at den bare oversatte det han sagde, og ikke var indspillet på lyd inden. 

 

Det tog 1 time, inden det var overstået igen, og jeg havde den underligeste følelse i kroppen, da vi forlod kirken igen. Vigdis snakkede som hun plejede, men jeg hørte ikke efter. Jeg var et andet sted. Jeg ved bare ikke hvor jeg var.

 

Hotelværelset ligner lort. Vores tøj ligger over det hele, make-uppen ligger spredt over stuebordet, og i håndvasken på badeværelset. Vigdis sover tungt inde i soveværelset, og mens jeg bladre lidt i min dagbog, og kigger på min julegave; Et kamera. Jeg havde givet hende smykker.

 

I morgen eftermiddag står den på pakning, så vi er klar til at tage afsted mod Paris onsdag morgen. Jeg glæder mig en lille smule til at komme afsted. Vigdis havde lidt ret i at så mange uger på ski, godt kunne blive kedeligt og trættende. Man begyndte lidt at få en hverdag i det, selvom man er i forskellige lande. Vi havde nu været i Italien, Østrig, Schweiz og Liechtenstein, et lille land jeg ikke viste eksisterede, før jeg var der.’

 

Jeg lagde dagbogen fra mig, og gik ind i seng.  Jeg lagde lidt og kiggede op i det mørke loft over mig, og lyttede til Vigdis’ rolige vejrtrækning. Tænkte over hvad præsten mon mente, med at et nyt år aldrig bringer det man venter. Nytårs aften er portalen til det ukendte. Det er natten som for mange ændre livet. Noget som jeg viste inderst inden, var noget vrøvl. Hvad viste han om det. Det var sikkert rigtigt her i Italien. Men ikke for mig. Den eneste forskel der er på den nytårsaften der kommer, og alle de andre der har været, er at jeg er i Paris denne gang, og alle de andre gange har jeg været på Amager. Med disse tanker i hovedet faldt jeg i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...