New Year's Eve In Paris

Hovedperson er den 18-årige Olympia Feodora Johnson. Med veninden Vigdis holder hun jul og nytår langt hjemmefra, af to forskellige grunde. Julen holdes i Alpernes Italien og nytåret i kærlighedens by Paris, hvor hun møder den unge tjekkiske håndboldspiller Gabriel Horak. Et nytår der ænder Olympias opfattelse af livet. Og mest af alt kærligheden.

Deltager i Valentin konkurrencen, under emnerne Nytårs-kærlighed, om at kommer videre og om at komme ud af en familietragedie.

1Likes
0Kommentarer
469Visninger
AA

12. Kapitel 11 Valentinsdag

Valentinsdag - en virkelig opreklameret dag, hvis jeg skal være ærlig. Jeg ved godt, at der er mange kærestepar der elsker denne dag, men helt ærligt, man behøver altså ikke én bestemt dag til at fejre kærligheden, det kan man gøre hver dag, hele året rundt. 

 

Det er den dag, som jeg aldrig har glædet mig til, og aldrig forstået hvorfor andre har. 

 

Vigdis og jeg forlod Paris i uge 4, og tog en kort tur til Barcelona. Fra en storby til en anden. Vi ville dog ikke for langt fra Paris, da Gabriel havde inviteret mig på Valentinsdate, hvilket Vigdis selvfølglig havde overhørt, og var blevet vildt begejstret for. Hun insisterede at jeg skulle sige ja. Jeg viste nu ikke rigtigt, hvad jeg skulle synes og mene, men jeg takkede ja. Han sagde, at jeg selvfølgelig gerne måtte bo hos ham, men jeg var i byen, men at der desværre ikke var plads til Vigdis. Det var helt fint med hende, for hun skulle også være sammen med Zaki. 

 

Vi ankom igen til Paris om tirsdagen, to dage før valentinsdag, og skiltes i lufthavnen. Vi havde aftalt at vi skulle mødes igen i lufthavnen om lørdagen, så vi havde nogle dage hver for sig. Tirsdag og onsdag gik rigtig hurtigt, hvor jeg brugte det meste af tiden, i hallen mens Gabriel trænede, hvilket Zaki også gjorde, så Vigdis var tilfældigvis også i hallen, så vi brugte tiden på at træning sammen, og snakke lidt taktik. Vi sagde aldrig noget om hvad vi havde lavet, men vi vidste begge to hvad der skete. 

 

Endelig kom dagen, som var grunden til endnu et ophold i byernes by. Valentinsdag. Der var trænings fri, da de skulle spille kamp i morgen. 

 

Dagen startede ud med morgenmad på sengen. Gabriel havde formået at komme ud af sengen, og lave morgenmad, uden at jeg var vågnet. Jeg vågnede ved duften af mad, i soveværelset. Jeg kom op at sidde, og han satte en bakke med mad foran mig, hvorefter han kom tilbage i sengen til mig. 

 

“Jeg har købt en lille ting til dig.” Sagde han, da vi var færdig med at spise.
“Hvad? En gave til mig? Hvorfor?”
“Mine forældre elsker virkelig meget hinanden, og i ny og næ da jeg var barn, kom min far med gaver til min mor. I forskellige anledninger. Årsdag, bryllupsdag, halvårsdag og sådan noget. Men de fejrede aldrig Valentinsdag. Og nu er det her jo, vores første valentinsdag, så jeg synes jeg ville give dig en lille ting.”

 

Han trak en lille skuffe ud fra sengebordet, og tog en lille fin kasse op. Et øjeblik troede jeg det var en ring. Han så mit ansigtsudtryk.

 

“Bare rolig, det er ikke en forlovelsesring.” Sagde han med et smil på læben.

 

Han gav mig den lille kasse, og jeg åbnede den. Indeni lagde der en guldhalskæde, med et stjernevedhæng. Ganske enkel og virkelig smuk. Jeg tog den op, og studerede den. Ganske svagt kunne man se to bogstaver ridset i. O+G. 

 

“Jeg håber du kan lide den.”
“Jeg er vild med den. Tak Gabriel.”

 

Jeg gav ham et kys, og tog halskæden på.

 

“Lad mig lukke den.” Sagde han. 

 

I et snuptag havde han lukket låsen i nakken. Vi stod kort tid efter op, og gik en tur i den endnu kolde februarluft. Der var ikke så mange mennesker på gaderne, som der havde været i dagene efter nytår. Alle var vent tilbage til deres dagligdag, og alle de rejsende var taget hjem. Vi lavede ikke rigtig noget, og de eneste planer vi havde, var at være sammen, og ligne et kærestepar. Noget jeg lige skulle vende mig til. Han havde formået, at få kærligheden tilbage i mit liv, og så med fuld smadder, og uden fortrydelsesret. Det var enten eller. Jeg undrede mig lidt over hvordan han havde båret sig ad med det, men det var lykkedes ham, og jeg var glad for det. 

 

Jeg forstod langsomt hvad, det var jeg var gået glib af, og hvorfor, alle synes kærlighed var så godt. Samtidig var der noget inde i mig, som var på vagt overfor de mindste ting der kunne opfattes som noget andet.

 

Inden vi tog tilbage til Paris, havde Vigdis indtrængede forklarede mig, at jeg bare skulle slappe af, og lade tingene ske. Hun mente, at Gabriel og jeg var skabt til hinanden. Selvom vores historie ikke var ens, havde vi begge tog oplevet hvad kærligheden også kan gøre, og derfor mente hun, at vores kærlighed havde større chance for at blive stærk og ubrydelig, hvis vi satte os for, at vi skulle være et par for altid. Noget jeg umildbart ikke kunne forholde mig til. Han skulle have en chance. 

 

Med vandringer igennem Paris, var dagen gået, og aftnen havde lagt sig over byen. Da vi noget et tidspunkt hvor vi begge var blevet godt sultne, informerede han mig om, at han havde bestilt bord, på et af byens fineste steder. Et sted som kun de lokale rigtig kendte, og som var rigtig svær at få bord på, på en aften som i aften. Men det var alligevel lykkedes ham at få bestilt et bord, lidt for sig selv i resturantens fjerneste hjørne. 

 

Stedet var fyldt med kærlighedspynt, stemningen osede af kærlighed og der sad mange forelskede par, som kun havde øje for personen overfor sig. Vi kom ind, og blev med det samme vist hen til bordet. Der var endda bordkort. Vi satte os og blev med det samme opslugt af hinanden. Det viste sig, at der kun blev servet én bestemt menu i aften. Jeg opfattede ikke hvad tjeneren sagde. 

 

Efter en virkelig lækker og vellykket middag, gik turen ned til Triumfbuen, og derefter tilbage til hans lejlighed, hvor vi tilbragte resten af dagen, med romantisk comedy på det store fjernsyn. 

 

En bedre afslutning på dagen kunne man ikke ønske sig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...