My Angel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jan. 2018
  • Opdateret: 23 feb. 2018
  • Status: Igang
Jason Black bliver dræbt i en tragisk ulykke da han er på vej hjem til sin elskede Sookie der stadig går i high school. Jason er den yngste og et af de rigeste forretningsmænd i landet. Sookies hjerte knustes da hun høre om Jasons død. tre år efter den tragiske ulykke blive Jason sendt ned til jord for at overvåge sin elskede Sookie som hendes skytsengel ved at overtage den afdøde Jonathan Redbirds krop, der er søn af en meget rige forretningsmand. Jason/Jonathan går på den samme Colleges som Sookie der studere Angellogi og overnaturlige fænomener. det viser sig meget hurtigt at Jonathan var en, for at sige det mildt "A Big Jerk" og en charmerende Play Boy. for at være sammen med sin elskede Sookie igen er Jason nødt til at vinde hendes tillid...

1Likes
0Kommentarer
192Visninger
AA

5. Colleges

Sookie

Jonathan er en egoistisk nar og en oppusteligt skrid, eller det var han, indtil han fik en overdosis og var døden nær. Nu er han som forandrede. Jeg kan lide den nye Jonathan og jeg hader mig selv for det. Han er hold op med at drikke sig i hegnet, når der er fest, er begyndt at lave sine lektier, fornuftig at hører på i klassen og stiller de rigtige spørgsmål, når vi har forelæsninger.

Han har ikke talt til mig side vores skænderi der hjemme og det er en uge siden. Jeg sukker dybt. Det føltes tomt, ikke at være på talefod med ham. Jeg har været så optaget af min egen elendighed at jeg slet ikke havde tænkt over det han havde været igennem.

Hvorfor har jeg det sådan her? Hvorfor har jeg så dårlig samvittighed? Jeg kender ham knap nok, eller vi har være naboer i tre år, men han var aldrig ædru, eller i stands til at fører en fornuftig samtale. Er virkelig begyndt at bekymre mig om ham? Jeg føler mig som en hønemor, der ikke kan finde sine kyllinger.

For pokker da. Jeg må snakke med ham. Netop da tanken slog mig, hører jeg et frisk.

”Hej”

Bag mig. Jeg vender mig om og der står Jonathan, med et frisk smil på læben. Men Gud, hvor var han dog lækker, med det pjuskede rødblonde hår, lyse hud, blågrønne øjne og fregnede ansigt.

”Hvad har du lavet? Du har ikke talt til mig i en hel uge”

Udbrød jeg. Fornærmet over, at jeg overhovedet har været bekymrede for ham.

”Nåh! Har du savnede mig?”

Spørger han, med et smigrede smil. Ja det har jeg faktisk, men jeg vil ikke indrømme det. Jeg kigger bare koldt på ham og dog.

”Jeg troede, at du var sur på mig”

Siger jeg, med et bedrøvede blik.

”Mig? Sur på dig!”

Udbrød han. Jeg nikker.

”Nej. Jeg har ikke været sur på. Jeg gad bare ikke at skændes med dig mere”

Siger han, med et smil.

”Okay, men hvad fanden, har du så lavet?”

Spørger jeg, fornærmet.

”Tja, du ved, skole, lektier, betale og stoppe alt kontakt, med drug dealers”

Svarer han, med et smil.

”Okay”

Siger jeg. Det må jeg nok sige. Han er sgu blevet mere fornuftig end jeg troede. Helt uventet kommer der en pige direkte hen til Jonathan og giver ham en ordentligt flad, på hans ene kind og går igen.

”Av”

Siger han stille. Jeg kigger mærkeligt på ham.

”Sådan er det gået hele ugen”

Siger han, og trækker på skulderne, med et skævt smil. Jeg kan ikke lade være med at holde et grin tilbage.

”Nåhh, hvor er det bare syndet for dig”

Griner jeg.

”Tja. Jeg har fortjent dem. Jeg har trods alt været en kæmpe nar”

Indrømmer han. Jeg griner og vores øjne fanger hinanden igen i et langt øjeblik. Jeg taber næsten helt vejret. Han smiler og lægger en hårtot bag mit øre. Jeg rødmer og vender blikket ned. Hvad er der galt med, hvorfor sker det her for mig? Jeg har jo lukket alt mulighed for at forelske mig igen og smidt nøglen væk. Jeg bemærker Jonathans bekymrede ansigt.

”Er du okay?”

Spørger han. Åh for pokker da. Jonathan gider du at lade være med at være så sød! Det er svært nok i forvejen at holde på mig selv. Jeg kan jo bryde sammen når som helst. Oven i det, har jeg ikke helt tilgivet dig det du gjord den aften vi mødte hinanden første gang. I din fuldskab, overrumplede du mig, med kærlige ord, kærtegnet mig, med dine bløde læber som næsten var overvældet, så overvældet at det føltes forkert og jeg skubbede dig væk. Jeg havde det som om, at jeg havde været Jason utro. Skyldfølelsen fylde mig så meget at jeg besluttede mig for, ikke at forelske mig igen.

Klokken ringer til time og det vækker mig ud af mine tankestrøm. Jeg kigger op og opdager at jeg sidder i min klasse ved siden af Jonathan.

”Hey, godt, at du er tilbage i virkeligheden igen”

Griner han, og kærligt klemmer min enen skulder. Åh stop nu med at være så sød ved mig. Jeg har ikke fortjent det.

Senere på dagen går jeg sammen med Zoey, som hele tiden forsøger at få mig til at snakke om. ”Den Nye Jonathan”.  Hun stiller mig spørgsmål, som jeg ikke gider at svarer på. Og hvis jeg begynder at snakke, så er jeg helt sikker på at hele skolen får det at vide på få sekunder. Hun skubber og plager mig.

Hun lover endda, at hun ikke vil fortælle det til nogen. Ja, ja helt sikkert GossipGirl. Hun er pisse irriterende, næsten værre end Jonathan. Tja Jonathan kan være pisse irriterende, flabet og pisse provokerende, men det er jo bare en del af hans charme, fordi han også er det på en behagelig og sød måde, så det næsten er umuligt at blive sur på ham. Jeg rødmer ved tanken om det. Han er noget af det sødeste i verden på trods af sin fortid, med alkohol og stoffer. Men det siger jeg ikke højt.

 

”Zoey! Kan du ikke bare lade mig være!”

Siger jeg med sammenbidte tænder. Hun bliver ved med at følge efter mig.

”Jeg har ikke noget sladder til dig om Jonathan og mig!”

Hvæser jeg. Vi kommer forbi basketball banen, hvor Jonathan spiller sammen med sine venner. Solen skinner fra en skyfri himmel og vinden er mild. Jeg sætter mig til rette på bænken, hvor Jonathan havde smidt sin hættetrøje.

Hold kæft, hvor ser han godt ud på banen og det ser ud til at han virkelig banker sine modstander, med sine hurtige reflekser, undvigemanøvre og danser nærmest imellem sine modstander. Jeg smiler og hepper på ham. Jeg bemærker at Zoey filmer mig med sin telefon.

Jeg sender hende dræberblikket. En hurtig bevægelse tager telefonen ud af hånden på hende. Det var Jonathan der tjekker filmen ud. Jeg bad til, at han vil sletter videoen.

”Hey! Giv mig den tilbage!”

Protestere hun.

”Ja, ja. Jeg skal lige gøre noget først”

Siger han, og blinker til mig. Tak! Tudsen tak! Han hvad hørt min bøn. Han giver telefonen tilbage til Zoey, der gisper, med panik i øjne og tjekker om det nu kan være rigtigt at Jonathan havde slettet alle hendes sladder videoer. Hun sender ham et fornærmet blik. Han griner bare og vender blikket mod mig.

”Hej Sunshine”

Siger han, og sætter sig ved siden af mig, for at tage en slurk af sin vandflaske.

” Sunshine!?”

Udbrød jeg spørgende. Han griner.

”Ja! Det er du da”

Siger han, og lægger endnu en gang en hårtot bag mit øre, som får mig til at rødme, så meget at jeg er næsten bange for, at han vil bemærke det. Han smiler og lægger en fugtig arm om mig. Åh for pokker da, hvor duftede han bare skønt af sved og frisk luft.

 

Jason

Jeg havde godt bemærket at hun rødmer, hver gang jeg lægger en hårtot bag hendes øre. Hun rødmer også hver gang vi ser hinanden i øjne. Det er tydeligt at hun virkelig er begyndt at holder af mig, men der er dog noget der gør at hun holder sig tilbage, som om der er noget der plager hende.

Sommetider ser jeg en snært af skyldfølelse i hendes øjne. Hvad pokker har hun så dårligsamvittighed over. Der gør at hun ikke vil krydse grænsen til kærligheden.

Jeg må snart tale med hende om det, eller det haster heller ikke. Jeg har det fint med at være hendes ven og jeg venter gerne på hende.

”Hey Sookie?”

Spørger jeg, med et forsigtigt smil.

”Ja”

Svarer hun.

”Du, må gerne sige til, hvis jeg overtræder din grænse”

Siger jeg. Hun ser på mig.

”Okay det vil jeg gøre, men indtil videre, har du ikke overtrådt nogen grænser”

Siger hun, med et kærligt blik. Hendes blik siger også at hun gerne vil kysse mig, men hun tvivler.

”Du kan bare kysse mig på kinden”

Siger jeg. Hun smiler og kysser min kind.

”Du er bare så sød”

Hvisker hun i mit øre, der får mig til at rødme.

”Og for resten, trænger du til et bad, du stinker af sved”

Siger hun, med et grin, men jeg vidste dog bedre. Fænomenerne flyver som en tyk sky omkring hende. Hun elskede lugten af sved, især mit. Hun er vanvittig tiltrukket af mig og syntes at jeg er helt vild lækker lige nu.

”Tja det har du ret i”

Siger jeg.

”Vil du med?”

Spørger jeg, med et kækt smil.

”Du kan jo bare sidde og vente på mit værelse, mens jeg går i bad”

Siger jeg, med et smil. Hun nikker og tager min hættetrøje på. Da vi træder ind ad døren til hytten, hvor jeg bor sammen med tre andre fyre, begyndte de at pifte og fløjte efter Sookie. Hun kigger mærkeligt på mig. Jeg trækker på skulderne og ryster på hovedet. Hun sukker dybt og går op ad trapperne til værelserne.

Jeg fører hende ind på mit værelse, i forhold til de andres værelser, der ligner et bombede lokum. Er mit værelse pænt og velryddet. Sookie smiler ved synet af det pæne værelse og sætter sig ved mit skrivebord. Jeg smider det beskidte tøj i vasketøjskurven, og finder noget rent frem.

Jeg bemærker at Sookie glor på mig, med en snært af begær i blikket. Jeg griner og går ind på mit badeværelse, og låser døren. Jeg fornemmer hurtigt skuffelsen, inde fra værelset. Woaw! Hun er jo totalt vild med mig.

Lidt efter kommer jeg tilbage, med håndklæde om livet og tørrer hår med et andet håndklæde. Jeg betragter Sookie der sidder med næsen ned i sine lektier. Jeg smiler. Hun ser så sød ud når hun koncentrer sig. Jeg tager lydløst tøj på, mens jeg betragter hende. Da jeg har taget tøj på går jeg hen og kigger hende over skulderne. Hun var i gang med at læse.

”Angellogi?”

Spørger jeg, og vækker hende fra sin læsning.

”Ja. Jeg er engle trorene”

Svarer hun, med et smil.

”Okay”

Siger jeg, med et skeptisk smil.

”Ja. Jeg har endda haft kontakt med min skytsengel”

Siger hun stolt.

”Okay”

Siger jeg, skeptisk.

”Han hedder Jay”

Siger hun.

”Jay?!”

Udbrød jeg.

”Det er et meget mærkeligt navn til en engel”

Siger jeg.

”eller også har hans forældre en god sans for humor”

Griner jeg.

”Helt ærligt. Det er et meget personligt emne for mig, og jeg har ikke sagt det til andre end dig”

Siger hun, med en seriøst mine. Jeg holder op med at grine og sætter mig på skrivebord.

”Når, fortæl, fortæl. Jeg lytter”

Siger jeg, og lægger en hårtot bag hendes øre. Hun rødmer.

”Jo ser du, han kom til mig da jeg blev vred på dig, kan du huske det?”

Spørger hun. Jeg nikker.

”Han trøstede mig og sagde at han altid vil beskytte mig og være der for mig, når jeg virkelig har brug for det”

Forklare hun, med så meget glæde og begejstring, at jeg næsten blev jaloux. Tja jeg ved godt at det er mig der er Jay, men det ved hun jo ikke.

”Okay”

Siger jeg, med en snært af jalousi. Hun bemærker det, og smiler kærligt.

”Men det betyder ikke, at du er erstattet på nogen måde”

Siger hun.

”Du er en god ven”

Siger hun.

”Selvom, vi først begynde at talte sammen for en uge side”

Siger hun.

”Men af en eller anden grund, har jeg allerede tillid til dig”

Forklarer hun. Jeg smiler.

”Det glæder mig at du har tillid til mig”

Siger jeg.

”Det betyder meget, eftersom. Jeg har været et røvhul”

Siger jeg. Vi bryder begge ud i latter. Det varmer mig at se hende le så meget som hun gør nu. Hun har ikke grinet så meget siden den tragiske ulykke. Det banker på døren og min ven Nick stikker hovedet ind, med et meget alvorligt ansigt.

”Øm, Jonathan? Kan vi ikke lige tale sammen under fire øjne?”

Spørger han forsigtigt, og vender bekymrede blikket mod Sookie.

”Okay”

Siger jeg, og kigger mærkeligt på ham. Vi går ind på hans, halv rodet værelse.

”Hvornår har du tænkt dig at fortælle hende om det her?”

Spørger han og viser mig en mappe, hvor der er storker fotos af Sookie og et gennemtænkt nedskrevet kidnapnings plan. Jeg fandt mappen under mit skrivebord tideliger på ugen. Det første jeg tænkte da jeg så det var. ”Hvad fanden havde du gang i Jonathan?”. I planen stod der at, han først ville vinde hendes tillid, bedøve hende, transporterer hende hen til et af familien Redbirds mange ferie huse og holde hende der til hun forelskede sig i ham.

”Planen til Sookies kidnapning!?”

Udbrød jeg. Jeg sukker.

”Kan det ikke være lige meget?”

Spørger jeg.

”Jeg har jo ikke brug for den. Jeg har hende præcis, hvor jeg vil have hende”

Siger jeg. Vi hører begge et forskrækkede gisp, et par fødder, der løber ned ad trappen og en dør, der smækkes.

”Åh nej, hun hørte os”

Siger jeg, smider mappen og stormer ud af døren efter hende. Mit engle sans fortæller mig at hun er på vej ned på parkeringspladsen. For pokker da, hun har tænkt sig at køre sin vej, med slørende grædende øjne. Jeg er nødt til at stoppe hende, før hun får slået sig selv ihjel.

Hun sidder allerede i bilen, hun starter den og lader den stå i tomgang, mens hun prøver at tørrer tårerne væk sine øjne. Hun bakker bilen ud og kører ud mod vejen. Jeg stopper hende i sidste øjeblik i skikkelse af Jay.

”Din tosse! Er du ude på at slå dig selv ihjel!?”

Udbrød den enen del af mig, mens den anden del stadig var på vej. Hun hulkede og havde stoppede bilen midt på parkeringspladsen.

”Jeg stolede på ham, og nu finder jeg ud af at han havde tænkt sig at kidnappe mig!”

Udbrød hun.

”Så kan jeg bedre forstå, at jeg ikke har set ham hele ugen”

Græd hun. Jeg sukker dybt og håber min fysiske krop snart vil dukke op. Jeg kan mærke, at han nærmer sig.

”Sookie!!”

Bliver der råbt, og jeg smelter hurtigt sammen med min fysiske krop igen. Jeg banker på bilruden og prøver at åbne døren, men hun havde låst den, og var skræmt for hvid og sans. Jeg havde knækkede hendes tillid til mig. Jeg sukker.

”Sookie, vær nu sød at lukke op. Jeg beder dig”

Siger jeg, med et bedende blik.

”Jeg var høj af stoffer da jeg lavede den plan”

Siger jeg, med et bedrøvede blik. Hun vender blikket væk.  

”Sookie, vær nu sød”

Beder jeg hende.

”Jeg ville aldrig havde tilgivet mig selv, hvis jeg havde udført den plan”

Siger jeg.

”Du er meget mere værd, end en sum penge”

Siger jeg stille.

”Det eneste, der betyder for mig er, at du skal være lykkelig”

Siger jeg. Jeg træder tilbage da jeg hører motoren sættes i gang. I stedet for at, kører ud mod vejen, som jeg havde forventet, bakker hun bilen og parker den på sin plads igen. Hun åbner bildøren og træder ud af bilen.

Jeg håbede, at hun vil tilgivet mig og give mig et knus, eller give mig en lussing, som jeg har fortjent, men nej hun går lige forbi mig, med mørke skyer over hovedet. Jeg sukker, okay hun er stadig gal på mig, og jeg regner med, at hun ikke vil se mig i et godt stykke tid. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...