Min akutte dagbog

Ting som selvmordstanker, selvskade, angst, sorg, følelsen af ikke at være god nok og meget andet, er sådan set blevet en del af min hverdag. Min akutte dagbog - Når jeg virkelig har brug for at skrive mine følelser ned, så de ikke overtager mig.

1Likes
5Kommentarer
896Visninger
AA

18. Selvskade - Hvad tænker jeg nu? (Slut)

"A scar does not form on the dying. A scar means I survived." - Chris Cleave

Jeg har faktisk været pænt heldig. Den kniv jeg brugte var meget lille og tynd, så mine ar er ikke så tydelige. Altså jeg har set folk som har brugt meget store og skarpe knive, og deres ar er kæmpe store, røde, og udbulende. Mine tydeligste ar er dem på min underarm, altså de 32. De er ikke engang særlig tydelige. De er hvide og ligger fladt på min venstre arm.

Jeg fortryder egentlig ikke at jeg skar dem ud, da det holdt mig i live. Selvskade var grunden til, at jeg ikke havde selvmordstanker - Indtil jeg ikke kunne selvskade, fik jeg selvmordstanker. Jeg ønsker faktisk ikke at de går væk. Jeg vil gerne beholde dem, og have at de er her hele mit liv. Jeg elsker at kigge på dem, elsker at køre min finger hen over dem. De viser min historie, alt det pis jeg har været igennem og vigtigst - At jeg stadig er her.

Når folk spørger ind til mine ar, går jeg altid kold. Jeg ved aldrig rigtig hvad jeg skal svare, når nogen bare spørger "ej, hvad har du lavet på din arm?". Det fryser mig, og gør mig helt tom for ord. "Jeg har skåret i mig selv" - Det ville jeg aldrig nogensinde være i stand til at kunne svare. Men jeg vil gerne blive bedre til at være åben omkring det. Jeg har allerede åbnet mig helt vildt meget op, i forhold til at skrive om det, men jeg vil gerne en dag kunne sige: "Jeg har været igennem en hård kamp, som har givet mig styrken til at kunne stå på egne ben og være i live" Bare at kunne tage en dyb indånding, og komme ud med det. Men der skal jeg nok komme til, bare vent.

Jeg håber virkelig, at mine ar vil være synlige resten af mit liv. Så jeg en dag ville kunne fortælle mine børn, hvordan jeg har kæmpet. Så jeg en dag ville kunne forklare mine børnebørn, at de ikke skal være bange for at leve. For jeg vil gerne gøre en forskel. Jeg vil gerne kunne fortælle min historie, og få folk til at se nogle nye sider af tingene. Vise dem, at det her er min kamp, og jeg klarede den - Du kommer også til at klare det.

Det har været en hård kamp, men jeg kæmpede mig gennem det. Selv de tider hvor jeg følte at jeg mistede kontrollen over det hele. Selv de tider hvor jeg var ét skridt fra at tage mit liv. Men der er ikke særlig meget at skrive om mere..? Det er selvfølgelig positivt, at mange af problemerne har løst sig, men det er skam også nederen at jeg ikke kan fortsætte at skrive om mit lorteliv - Fordi jeg har ikke rigtig noget lorteliv mere. Min angst er stadig noget af et problem, men det skal jeg lære at leve med. Jeg kan godt håndtere den, men selvfølgelig bliver det for meget nogle gange.

Jeg tror at dette er slutningen på Min akutte dagbog...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...