Min akutte dagbog

Ting som selvmordstanker, selvskade, angst, sorg, følelsen af ikke at være god nok og meget andet, er sådan set blevet en del af min hverdag. Min akutte dagbog - Når jeg virkelig har brug for at skrive mine følelser ned, så de ikke overtager mig.

1Likes
5Kommentarer
890Visninger
AA

12. Selvskade - Alle gange har en specifik grund

"From every wound there is a scar, and every scar tells a story. A story that says, I survived." - Craig Scott

Ja, hver gang jeg har skåret i mig selv (hader den sætning fra hele mit hjerte, wow), har der selvfølgelig været en mere specifik grund til det:

1) Første gang jeg overhovedet gjorde det, var i midt-syvende klasse, altså ca. januar/februar i 2017. På forrige side står der, hvor placeringen var og hvorfor. Der var 3 ar, og de forestillede et A. Jeg ved ikke hvorfor, udover at jeg var fan af en Ash Costello (rockstjerne) dengang, men det havde INTET med hende at gøre?

2) Anden gang var i forbindelse med første gang. Det var i hvert fald inden for den samme uge, er jeg næsten 100% sikker på. Det var af samme grund, men denne gang havde jeg skåret 8 ar ud, på min overarm (altså lidt længere nede end min skulder).

Jeg lovede mig selv (løgn, latin og pis) at jeg aldrig ville gøre det igen, efter de her to gange. Men det løfte tog lige en vending...

3) Der gik faktisk lang tid (i mit hoved), før jeg gjorde det igen. November 2017. Tredje gang var også bare stress, angst, pres, jeg kunne ikke rumme mig selv, jeg følte hele tiden at noget var galt med mig osv. Det var bare et meget større skridt. 32 ar på hele min venstre arm. Nogenlunde samme sted som de aller første ar jeg lavede, bare fordelt mere op ad min arm. 

4) Fjerde gang var mere speciel... 5. januar 2018 - Jeg kom i et skænderi med en, som hedder X (ja, det bliver hans nye navn). X og jeg er sådan set kendt for, ikke at kunne sammen, og vi har været oppe i en del skænderier, og faktisk også en fysisk kamp. X begynder at svine mig til med selvskade, og jeg sviner ham til med personlige ting i hans liv. Det ender basically med, at jeg går ned på toilettet i raseri, og skærer min venstre skulder op. Ca. 13 ar...

Samme dag jeg skar i mig selv for fjerde gang, altså den 5. januar 2018, snakkede jeg med min lærer om det, og valgte faktisk selv at give hende min kniv, i håb om at stoppe for altid. Jeg har også været rigtig hurtig til at søge hjælp selv, og har derfor ikke skåret i mig selv siden. Det er selvfølgelig ikke ude af mig 100%, da jeg stadig noglegange, føler en KÆMPE trang til selvskade, og har en tendens til at rive i mig selv i stedet for. Men allerede det, at jeg ikke kan grave knive ind i mig mere, synes jeg er et KÆMPE stort skridt for mig, og jeg er pisse hamrende stolt, og glæder mig til at komme væk fra det permanent!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...