Min akutte dagbog

Ting som selvmordstanker, selvskade, angst, sorg, følelsen af ikke at være god nok og meget andet, er sådan set blevet en del af min hverdag. Min akutte dagbog - Når jeg virkelig har brug for at skrive mine følelser ned, så de ikke overtager mig.

1Likes
5Kommentarer
906Visninger
AA

16. Selvmord - "Jeg manglede ét skridt, og så havde jeg været død."

At tage sit eget liv, er et meget svært dilemma. Jeg stod på grænsen til at gøre det. Virkelig, jeg manglede ét skridt, og så havde jeg været død.

Jeg havde en periode, hvor jeg sådan set lå, hver nat, og tænkte på at tage mit eget liv. Det blev værre og værre for hver dag, og jeg nåede helt til punktet, hvor jeg virkelig var tæt på at rejse mig fra min seng, og fuldføre min død. Men én ting stoppede mig: Jeg har altid været en fighter, altid været en ambitiøs tøs. Det vil man aldrig nogensinde være i stand til at tage fra mig. Ja, selvfølgelig havde jeg drømme på daværende tidspunkt, og det tror jeg er det, som har holdt mig så længe. En af mine største ønsker, er at få min egen familie - at få mine egne børn, som jeg kan knytte mig til.

Alle dem som jeg har snakket selvmord med, har hørt mig sige "jeg vil gerne dø, men jeg gider ikke være død for evigt". Fordi jeg ville gerne have en fremtid, jeg gad bare ikke at gå igennem alt det her pis. Jeg prøvede virkelig også at stoppe med selvskade, og havde egentlig ikke gjort det i noget tid, da jeg jo havde givet min kniv væk. Men det var selvskade som holdt mig fra selvmordstanker. Da jeg virkelig gjorde alt for at stoppe selvskade, begyndte selvmordstankerne virkelig at sætte i gang. Men det som gjorde en meget stor forskel i forhold til mine selvmordstanker, var en samtale med en person - 17.01.18. Personen opsøgte mig, og sagde "jeg har hørt fra nogen, at du skærer i dig selv". Jeg gik kold i et øjeblik, men valgte at åbne mig op overfor personen. Vi fik en meget lang samtale, om selvmord, selvskade osv., og det endte med, at jeg spurgte personen to gange i løbet af den samtale, om jeg måtte få et kram. Vi stod bare der og krammede. Hun fik mig virkelig til at føle, at jeg var noget værd. At det virkelig ville være et hamrende stort spild, at tage mit liv. Der var skam tårer indblandet i den samtale, det kan jeg love for!

Da jeg kom hjem samme dag, lagde jeg ca. 10-15 Panodiler ud på mit køkkenbord, samt et glas vand. Jeg testede mig selv. Jeg gik så langt, at jeg tog et par stykker i hænderne. Det var forkert. Jeg vidste bare, at det var forkert. Jeg lagde dem fra mig! Jeg lagde dem fucking fra mig! Jeg kunne ikke? Hvad tænkte jeg på? Jeg tog en samtale med mig selv. No joke, jeg kiggede mig i spejlet, og snakkede med mig selv. Jeg er noget værd.

Jeg har også haft en del samtaler med en anden person, og de har også gjort en kæmpe stor forskel. Bare følelsen af at nogen faktisk holder af mig, er det bedste i hele verden. To dage efter samtalen ovenfor, fik jeg en samtale med den anden person, og den samtale gjorde også en kæmpe forskel, og var nærmest med til at bygge på den første. Jeg tror begge samtaler har taget selvmordstankerne fra mig.

At to samtaler kan være med til at redde mit liv, er fandme et mirakel, det kan jeg bande på.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...