Min akutte dagbog

Ting som selvmordstanker, selvskade, angst, sorg, følelsen af ikke at være god nok og meget andet, er sådan set blevet en del af min hverdag. Min akutte dagbog - Når jeg virkelig har brug for at skrive mine følelser ned, så de ikke overtager mig.

1Likes
5Kommentarer
915Visninger
AA

17. Selvmord - Hvad tænker jeg nu?

Selvmordstankerne er ved at være forsvundet helt. Selvfølgelig vil der altid være chance for at de kommer igen, hvis noget skulle trigger dem. Ligesom med selvskade - Når først det har været her, vil det ALDRIG kunne fjernes permanent. Men når jeg tænker tilbage på det i dag, får jeg lidt af et smil på læben. 

Jeg synes fandme at det har været en fucking hård kamp at kæmpe. Jeg har virkelig været langt nede, men jeg står ved det. Jeg står ved alt hvad jeg har gjort. Det viser bare, at jeg virkelig ER stærk. Ingen vil nogensinde kunne skade mig så groft som jeg har skadet mig selv. Jeg overvandt det pis, som fik mig til at føle at jeg havde tabt. Jeg troede seriøst at jeg havde tabt for længst. Men tårer KAN fandme være med til at holde flammen i live, selvom det føles umuligt.

Men på den anden side - Hvor har jeg bare været egoistisk. SÅ egoistisk, at jeg ikke engang selv kan fatte det. Jeg var ligeglad med alt og alle, da jeg var det lille skridt fra at tage mit eget liv. Jeg tænkte kun på hvordan jeg selv havde det, og hvordan jeg ville få det efter at have taget mit liv. Jeg tænkte ikke det mindste på min familie. Min 3 årige søster, min 12 årige bror, mine forældre, mine veninder, mine bekendte... Eller jo, selvfølgelig poppede de op på et tidspunkt, men det stoppede langt fra lysten til at begå selvmord. Man kan næsten sige at jeg var ligeglad, selvom jeg ikke var det. Jeg var selvfølgelig ikke ligeglad med min familie og mine venner, men jeg havde så meget fokus på mig selv, at de automatisk blev lagt bag mig. Jeg havde ikke mod til at tænke på dem, da jeg allerede havde et lorteliv. Jeg havde ikke kræfter nok til at gennemgå dem, så jeg valgte bare at lægge dem bag mig, og tænke på mine egne behov. Ja, fuck hvor har jeg dog været en egoistisk idiot, det vil jeg gerne stå ved. Men sket er sket, gjort er gjort, og jeg er glad for stadig at være i live. Glad for at kunne møde op i skolen og få gode og dårlige karakterer, glad for at kunne kramme de mennesker jeg holder af, glad for at kunne gå en tur udenfor (i Danmarks lortevejr) og tage en dyb indånding, og bare nyde, at jeg stadig er her i dag. Bare nyde, at jeg også vil være her i morgen og i fremtiden. Bare nyde, at jeg har et helt liv foran mig, som jeg ikke skal gå glip af.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...