Min akutte dagbog

Ting som selvmordstanker, selvskade, angst, sorg, følelsen af ikke at være god nok og meget andet, er sådan set blevet en del af min hverdag. Min akutte dagbog - Når jeg virkelig har brug for at skrive mine følelser ned, så de ikke overtager mig.

1Likes
5Kommentarer
899Visninger
AA

6. Angstanfald - Hvordan opstod det?

Den 11. august 2017, havde jeg det ikke så godt. Jeg fik kvalme, blev svimmel og kunne mærke kvælningsfornemmelse og vejrtrækningsbesvær. Som dagene efterfølgende gik, blev de der såkaldte "scener" ved med at komme. Det ender med at jeg selvfølgelig tager til lægen med det, og der får jeg af vide, at jeg med meget stor sandsynlighed har angst. Da der var et eller andet pis med, at min læge åbenbart ikke selv kunne viderestille mig til en psykolog, valgte jeg selv at søge hjælp hos Familiehuset i min kommune (fik det faktisk anbefalet). Det er et sted man kan komme ind og snakke med en psykolog (gratis) om whatever comes to mind. Den angst bliver så ved med at komme, og jeg viser flere og flere symptomer på det. Jeg kommer ind og snakker med en sød kvinde, og sammen finder vi løsninger på, hvordan jeg skal håndtere min angst og dæmpe den. Jeg husker især, at vi snakkede om hvordan jeg skulle distrahere min angst, ved at gøre ting jeg godt kunne lide, som f.eks. at tegne, læse, gå på de sociale medier osv. Da vi ligesom fik det løst med håndtering, var der jo ikke rigtig nogen grund til at jeg blev ved med at komme, så jeg stoppede med at komme der.

Da jeg så endte ud i selvmordstanker og stor trang til selvskade (som vil stå på kommende sider), fik jeg set en ny læge (som jeg stadig ser i øjeblikket). Vi har fået uddybet min angst mere, og jeg har præstationsangst. Jeg viser nemlig mange symptomer på det.  

"Ved præstationsangst er man angst for alle de situationer, der indebærer en præstation. Det kan være en skolesituation, hvor man skal fremlægge et projekt foran klassen eller på jobbet, hvor man skal lave et oplæg foran en forsamling."

"Præstationsangsten er en del af social angst og dermed ikke en selvstændig angstlidelse."

"Tit skammer man sig og synes, det er pinligt. Man bliver flov over sig selv. Man er bange for, hvad de andre tænker om én, bange for at blive vurderet (dvs. nedvurderet) og fordømt."

- Elisabeth Aarup

Udover at få angst når det kommer til præstation, kan jeg også bare få et angstanfald når snakker om min angst med andre, når jeg er alene et sted uden nogen at knytte mig til (som også hører under præstationsangst), men andre gange, er den kommet ud af det blå(?)

Jeg har prøvet at tænke meget over hvor min præstationsangst er kommet fra, og jeg har faktisk en nogenlunde god teori. Da jeg gik i omkring 3-4. klasse, blev jeg tit gjort til grin, hængt ud, grinet ad, dømt, kigget ned på, set som mærkelig osv. Det var altid den samme pige det kom fra. Pigen var den populære i min klasse. Det var hende som var venner med alle, selv drengene. Hende som alle så som den "seje". Hver gang hun kunne finde på at hænge mig ud, eller grine ad mig, turde jeg bare aldrig stille mig op og sige fra. Jeg var svag på daværende tidspunkt... Altså hvis hun havde gjort det i dag, bitch man... Men dengang var jeg ikke sådan. Jeg plejede også altid at holde mine følelser inde. Jeg turde ikke græde... Jeg plejede altid at ligge i min seng om aftenen og tænke over hvad hun havde sagt til mig - og så begynde at græde... Det skar mit hjerte, at blive behandlet på sådan en måde, når jeg ikke en gang havde mod til at sige fra.

I 5. klasse blev vores 3 klasser slået sammen til 2, og vi skulle selvfølgelig blandes på kryds og tværs. Pigen mistede mange af dem hun plejede at være sammen med, og dem nye i vores klasse var åbenbart heller ikke hendes typer. Men jeg blev hurtigt venner med de nye piger fra min nye klasse, og pludselig var det mig som stod med populariteten. Nu var det fandme mig som havde gode veninder, som jeg var sammen med. Hun havde hvad? Én veninde tilbage i sin klasse? Det endte med at hun flyttede skole... Lettelse...

Alt hvad jeg lige har skrevet om at blive set ned på og blive gjort til grin - Jeg tror det bliver ved med at bide mig i røven. It haunts me... Præstationsangst - At præstere, frygten for at fejle foran andre, frygten for at blive gjort til grin, frygten for at blive dømt af andre... Kan I følge mig?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...