Fan eller ej?

Hvad sker der når man er model og møder en popstjerne og har en eks, som har været i fængsel og ikke er den som man havde troet? Her kommer vi ind på Malias liv. Mon hun finder kærligheden efter eks'en? Mon hun stadig kan lide eks'en? Mon alt bliver som det var engang, da hun havde sin mor? Find ud af det hele og mere til i FAN ELLER EJ?

0Likes
0Kommentarer
51Visninger

1. Kapitel 1.

 

Den røde løber?

Sted: London  Dato: Fredag d. 13 april kl. 19:00 
Melias synsvinkel.

 

"Melia, kom nu, bilen holder og venter!" lød det nedenunder fra min veninde Tessa. 

Tessa og jeg havde været venner længe, vi mødte hinanden til et model job, for 10 år siden. Ligesiden har hun bare været der for mig og omvendt. Tessa var også model, hendes mor lagde billeder ud af hende da hun var lille og så blev hendes mor ringet op af et modelbureau og sagde at de var meget interesseret i hendes datter som model. Så hun blev model og det var faktisk der vi mødte hinanden. 

Jeg derimod blev model, da jeg lavede en opvisning på skolen i håndarbejde, hvor vi havde lavet en masse kreative kjoler, hvor der skulle være nogle modeller og jeg blev så en af dem. Jeg var meget imod det i starten, jeg var det mest generte barn der kunne eksistere på hele jorden. Men min lærer sagde at jeg godt kunne klarer det, så jeg tog mig sammen og gjorde det. Og blandt publikum, sad der en der ejede et modelbureau og efter showet kom han om bag senen og sagde jeg havde det der skulle til, til at være model og han tilbød mig en kontrakt og alt muligt, som jeg ikke helt forstod den gang. Men så blev jeg model og har været det ligesiden, sammen med Tessa.

"Ja ja, jeg kommer!" råbte jeg ned til hende. Jeg var ved at tage mine smykker på. vi skulle på den røde løber til den nye Fifty Shades film, som havde præmiere om aften. Jeg havde taget en hvid kjole på, som var delt i to, med bar ryg. Det var en kjole min mor havde købt til mig ligeinden hun gik bort for 2 uger siden. 

Både min maneger og Tessa havde sagt at jeg ikke skulle tage til præmieren iaften, men jeg skulle med. Selvom min mor lige var død, skulle det ikke ødelægge mit liv. Jeg har sørget og gør det stadig, men man kan ikke bare sætte sin karriere på pause, fordi der sker noget dårligt i en liv. 



Jeg kom nedenunder, hvor Tessa og vores maneger stod og ventede på mig. Ja, vi havde samme maneger, det gjorde det hele meget nemmere.

"Det var på tide, men hvor ser du dejlig ud" Sagde Tessa og gav mig et kram og et kindkøs. Vi plejede at give hinanden svage kind kys, når vi krammede, det var bare blevent vores ting.

"Nå, ud i bilen piger, vi er sent på den" Sagde William, som var vores maneger. Han lavede fagter med armene, som gjorde tegn til at vi skulle gå ud i bilen.

Vi gik stille ud i bilen og satte os ind i den store rang over, hvor der sad to bodyguards ude ved vinduepladserne. Vi havde bodyguards med overalt, når vi skulle noget, for der var så mange fans, som bare prøver på alt og man kan ikke være alene uden at de skal komme og tage billeder. Apropos billeder, så var paparazziaerne overalt. På det seneste havde de fuldt mig overalt og de blev bare ved med at spørge om min mor og om jeg var okay og hvad der skete. Ja, der er ingen udover mig og mine nærmeste, der vidste hvad der skete med min mor. Da det ikke lige er noget hele jorden skal have at vide. Og så er det heller ikke lige det jeg har haft lyst til at snakke om.

 

Vi nåede frem til det sted hvor præmieren forgik og steg ud af bilen. Bodyguardsene var allerede stået ud inden vi overhoved havde tænkt på at åbne døren. 
Den store røde løber kom til syne og alle paparazziaerne var allerede klar til at tage billeder og spørge om alverdens ting, som de nu kunne finde på. helt fra "har du sovet godt" til "har du pillet bussemænd" Ej, det plejer nu ikke at være det de ville spørge om, men det kunne det ligeså godt være jo. 

"Melia! kig her! råbte de i kor og tog en masse billeder. Tessa og jeg , gik bare stille og roligt videre, mens de tog billeder. Vi stoppede dog op et par gange og poserede, som man siger. 
"Hvor er din kjole fra Melia!?" Spurgte en af dem. 
"Ja, det er jo lige det" Svarede jeg og gik videre for at undgå flere spørgsmål. Jeg havde ikke ligefrem lyst til at sige at det var en min mor købte til mig inden hun døde, og ærligtalt, så ved jeg ikke engang hvor den er fra. Hun plejede altid at købe de mest fantastiske kjoler de mest mærkeligste steder, men det var nu dejligt. det gjorde det unikt.

"Kom, lad os tage en drink" Lød det fra Tessa, som så ud til at kunne bruge en drik efter de paparazziaers spørgsmål. Haha, hun havde det ligeså stramt som mig, med dem.

"Ja, lad os det" Svarede jeg med et smil og tog hende under armen og gik efter drinks. 

"Hej" Lød det fra en stemme, som jeg ikke lige kendte. det var en af Tessas veninder. Godt nok var vi bedste veninder, men jeg kendte altså ikke alle hendes veninder. 

"Hej" Svarede Tessa og krammede hende den anden. De fladt hurtigt i snak og jeg valgte at lade dem snakke, så jeg valgte at gå lidt rundt og sige hej til folk. selvom jeg ikke kendte halvdelen af dem. 

Jeg kiggede bagud, for at se om Tessa stadig var i snak med hendes veninde, som hun så stadig var, da jeg stødte ind i nogle og var ved at falde.

"Det må de meget undskylde" Lød det fra en mandig stemme, som greb mig, så jeg ikke faldt helt ned. Det ville godt nok også have set dumt ud. Mig ligge ned til premiere på fifty shades. Sikke et billededer ville være i bladene næste dag.
"Det gør slet ikke nog.." Sagde jeg, men afbrød mig selv, da jeg så Zayn malik og hans slæng Harry, Liam, Louis og Niall bag ham. Jeg rettede mig op og gik et skridt bagud, så vi ikke stod så tæt sammen. 

"Jeg skulle bare have set mig for" Kom jeg frem til og sige. Jeg havde aldrig mødt dem ansigt til ansigt, jeg havde kun set dem i blade eller i tv'et. De var nu meget pænere i virkeligheden.

Det er så typisk mig at falde, jeg er det mest klodsede menneske der kan gå på to ben. Selv da jeg var lille, var jeg mega uheldig. jeg faldt hele tiden eller gik ind i alt mulig.. Man kan ikke sige at jeg var populær, og slet ikke når man bliver stemplet som person, når man er lidt klodset. eller rettere sagt meget klodset. Det gik altid ud over mig. Men idag har jeg dog lært at leve med det.. Sådan da..

"Det er ligeså vel mig der skulle have set mig for" Sagde Zayn og smilede til mig og i et øjeblik stod vi og kiggede hinanden i øjnene og smilede. Men vi blev afbrudt af en Journalist, som kom brasende hen imod os. 

"Kender i hinanden? Er det din nye flirt Zayn? Hvem er hun?!" Spurgte hun ham og var meget hurtig i replikken. Jeg hadede Journalister, de skulle altid spørge om de mest upassende ting og de havde bare ikke noget filter. 

"Hvordan har du det med din mor, nu hvor hun er væk? Er du stadig i sorg? Begik hun selvmord eller blev hun dræbt?" Spurgte hun mig og stak hendes mikrofon op i hoved på mig. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Jeg havde endnu ikke lyst til at snakke om min mor, det var jeg simpelhen ikke klar til. Hvordan skulle jeg komme ud af denne situation?

Der gik ikke længe før min manager kom hen til min side og prøvede at få journalisten væk. men hun blev ved med at spørge og spørge. 
"Vi har ingen kommentar til det" Svarede James som var min manager og lagde sin hånd på min ryg og trak med med ham. Jeg kiggede på Zayn, som stod der med de andre fra bandet og kiggede på mig, vi fik øjenkontakt og jeg lavede et undskyldende ansigt til ham. 

Vi kom hen til et lille bord, hvor der stod en masse vine af samme salgs. Det var dem de havde bundt os alle på til aften. 
"Er du okay?" Spurgte han mig og så lidt bekymret ud.. Han vidste godt hvad der skete med min mor og han havde været der for mig, mens jeg gik gennem alt det her med hende.. Det var noget af det hårsete jeg nogensinde havde været igennem. 


I tænker nok, hvad med din far? Jo, min far han havde en stor virksomhed i New York og jeg snakkede ikke rigtig med ham. Men han havde dog ringet et par gange i sidste uge.. Måske for at høre til mig og om jeg var okay.. Men da jeg ikke havde haft kontakt med ham siden jeg var 7, var det nu ikke lige ham jeg havde lyst til at snakke med nu her. Min mor og far gik fra hinanden da jeg var 7 år, min mor krævede at jeg skulle bo hos hende, da han drak den gang og hele tiden var sur og begyndte til sidst at slå min mor.. Det kunne jeg godt forstå, men dengang havde jeg ikke rigtig noget at sige, jeg så dog at han slog hende nogle gange og min mor kom også op på mit værelse af og til med blå mærker på både arme og hovedet.. Så min mor valgte at gå fra ham og vi flyttede til Manchester, hvor vi så havde boet ligesiden. Eller ikke mere.

"Ja, jeg er okay" Svarede jeg og kiggede på ham, som om at jeg var helt væk, men alligevel ikke.
"Gå ud og tag lidt vand, det skal nok hjælpe" Sagde han og prøvede at smile til mig.
"Ja, okay" Svarede jeg, James gav mig et lille klap på min overarm og smilede til mig inden han gik igen.

Jeg gik hen mod dametoilettet og prøvede at undgå andre mennesker på vej derhen. 
Jeg tændte for vandet og tog lidt på hænderne og duppede det på mine kinder, for ikke at ødelægge min makeup.

Okay, nu fortæller jeg jer hvad der skete med min mor.. Eller jeg ved det faktisk ikke helt, men jeg ved bare at min mor ikke var syg.. Hun døde ikke fordi hun fejlede noget, men af et eller andet, andet.. Jeg var til photoshoot den dag det skete og da jeg kom hjem, lå min mor på sofaen og sagde ingen ting da jeg kom.. Hun plejede altid at komme og give mig krammere når jeg kom hjem og vi snakkede altid om, hvordan photoshooten gik og den slag. Men den dag gjorde hun ikke. Jeg kom hen til hende i sofaen og hun lå bare der. Hun ligende ikke en der havde taget noget eller var blevent dræbt.. Hun lå bare der med åbne øjne. 

 

 

 

__________________________________________________________________________________________


Håber i kunne lide dette kapitel.. Tænkte at jeg ville prøve det, men der kommer helt sikkert mere.. :) 

Skiv endelig jeres mening i kommentaren, bare det IKKE er HATE, for så bedes du venligt at forlade denne movellas. 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...