365 DIGTE

Et digt, hver dag, det næste år.

39Likes
35Kommentarer
11008Visninger
AA

1. Forord

Kære læser,

 

Det her projekt er ret simpelt – det går ud på at jeg i 365 dage publicerer et digt hver dag.

Jeg er - indrømmet – ret perfektionistisk. I hvert fald når det kommer til at skrive, og det er en egenskab jeg gerne vil give mere slip på, fordi jeg ved at magien tit opstår i de rum, hvor der ikke er noget der er forkert. Det er det, som det her projekt er født af. Et forsøg på bare at skrive, selv når der ingen inspiration er, selv når der er gentagelser, stavefejl, slåfejl, whatever. Her er der plads til alt.

Lige nu har jeg lige rundet de 50 digte – og der er allerede digte jeg hader og digte jeg elsker og sætninger, som opstod i et moment og som jeg aldrig havde fundet, hvis ikke det var for det her. Jeg har også haft lyst til at slette alt og bare droppet det hele, fordi der er noget sårbart i at begynde at dele det jeg skriver igen, men jeg ved også, at den eneste grund til at det er sårbart er fordi det betyder noget. Og det er også derfor jeg bliver ved.

En ting der vil forandre sig, her efter vi runder digt nummer 50, er at jeg vil begynde at skrive digtene i kollektioner med hver sit billedetema – hver kollektion kommer til at varierer i længde og digterne kommer ikke nødvendigvis til at afspejle temaet fuldstændig. Jeg skriver det der kommer til mig, når det kommer, så det ville være ret svært at planlægge. Hovedgrunden til det er at jeg har brug for at se på andet end neonfarver og gerne vil eksperimentere lidt mere med udtrykket, så det ikke bliver så ensformigt.

Jeg er sindssygt spændt på at se hvad der står tilbage efter de 365 dage. Jeg sætter selvfølgelig stor pris på al opmærksomhed – likes, kommenterer, favoritlister – men det er også helt okay, hvis I bare har lyst til at være en stille passager.

 

Kys,

Cecilie

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...