Klokken er kvart over fire

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jan. 2018
  • Opdateret: 19 jan. 2018
  • Status: Igang
et digt om mormors forduftende fornuft

7Likes
4Kommentarer
211Visninger

1. 16:15

Klokken er kvart over fire
Kaffen er klar
Bordet er dækket
Og mormor er væk

Hun stikker tit af, mormor
Hun kan ikke gøre for det
Men der går aldrig længe
Før hun læner sig i stolen igen

Jeg kan huske første gang hun forsvandt
Til julefrokosten i Søborg
Midt i en samtale stak hun af
Ikke med vilje
Ikke med vanilje
Så magtesløs som vaniljeis
Imod sommersolens stråler
Imens der blev plapret løs om pis og papir
Slap fornuften langsomt taget om hende
Og lod hende flyde ud i ingenting
I en, to, ti sekunder
Til hun forvirret flød tilbage
Og spurgte efter fløde til kaffen

Der var engang hvor mormor altid strikkede
Sweatre og sokker i alle mønstre
Stribede, ternede, prikkede
Men mormor har svært ved at lægge sine masker
Uden at miste sig selv i sit garn
(Som altid er alpaka, det lærte hun mig som barn
Alt andet er ikke besværet værd)
Og det er så nemt bare at lade fornuften
Liste ud af hoveddøren og sætte den på klem
Indtil den får lyst til at liste tilbage igen

Der var engang hvor mormor altid læste
Som en hest, plejede mor at sige
Mormor var en læsehest
En ordnarkoman
En sætningsjunkie
Hun slugte mursten i sig som gudedrik
Hun læste alt fra krimi til romantik
Og lod sig glide ind og ud af verdener
Uden fare for at fare vild
Men mormor har svært ved at sluge ord
Uden at tabe koncentrationen på gulvet
Som dengang hun glemte at holde fast
På morfars italienske porcelænsfad
Det er lidt svært, siger hun
Når man glemmer, hvor man kom til
Så nu læser mormor kun digte
Og digte er lidt svære at forstå

Jeg sidder ved spisebordet
Kaffen er kold
Og selvom hun sidder lige overfor mig
Kan jeg mærke det trække fra hoveddøren
For fornuften er forduftet
Og tilbage er kun forvirrede fortællinger
Og de bedste intentioner

Hun kommer nok tilbage om lidt
Den rigtige mormor
Selvom hun er væk lidt længere
For hver gang der går
Jeg håber, hun ved, at jeg venter på hende
Selvom jeg ikke kan lide kold kaffe
Og jeg vil altid huske hende
Selv hvis hun stikker af en vinterdag
Lister ud af hoveddøren uden sko på
Og glemmer vejen tilbage igen

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...