Upoleret

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jan. 2018
  • Opdateret: 12 maj 2018
  • Status: Igang
Kom hid, kom hid. I denne digtsamling vil der ikke blive brugt store ord eller metafore. Jeg vil til gengæld tale fra hjertet, og så alle kan læse med.

Digte uden sammenhæng, men om alt det, der fylder noget i mit liv.

-Knus 이다

18Likes
42Kommentarer
1934Visninger
AA

12. (12) Min bedsteven

(Psst..Jeg har fejlet og brugt metaforer, ups)

>><<

Du kalder dig for min bedsteven

Siger du kun vil det bedste for mig

Passer på, sørger for intet dårligt sker

Du er bare ekstra meget på vagt

"Ida! Hvad nu hvis?"

Sådan starter din talestrøm næsten altid

Du påstår, du hjælper

"Det er for dit eget bedste"

Du har passet på mig, siden jeg var barn

Da vi fandt hinanden i første klasse

Du tog min hånd

Trak mig så tæt på

At jeg næsten ikke kunne trække vejret

"Vi kommer til at bruge rigtig meget sammen!"
Og du fik ret

 

 

Over ti år efter, er du stadig min tætteste ven

Og selvom jeg hader det,

kan jeg ikke give slip på dig

For hvem mon kender mig bedre end dig?

Du er der jo altid

Visse dage mere end andre

Du vil banke på min dør udad det blå

Og ikke forlade mig i flere dage

Uden grund vil du sætte ild til mine kinder

Slå kolbøtter med mit hjerte

Med et fingerknips vil du træde ind i min hjerne

Overtage mine tanker 

Plante dine små ideer som frø 
For hvad nu hvis?

Hvad vil de andre ikke tænke?

Den lyd, er det en indbrudstyv?

Du vil give mig kvalme

Sætte dine små hænder mod min hals

Og bare klemme alt hvad du kan

 

Selvom jeg prøver at forklare dig det hele

Det er okay, der er ikke nogen

Så lytter du slet ikke

Jeg vil ikke have dig her mere

Du ødelægger, mere end du gavner

Men du kender mig jo bedst

Så jeg kan umuligt give slip

 

Angst er ligeglad med hvem du er

Hun kommer ligegyldig dag, måned eller årstid

Og du kan ikke gøre andet, 

end at betyde hende velkommen

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...